black friday mobilselskaberne

Se teleselskabernes bedste Black Friday-tilbud

Mens de store elektronikkæder og supermarkederne har taget den nye amerikanske tilbudsdag til sig og brager ud med tilbudsaviser og radioreklamer, så er interessen anderledes afdæmpet hos landets teleselskaber. Men de to teleselskaber, Telenor og CBB Mobil, går mod strømmen og lover kunderne gode mobilpriser på glimrende smartphones, mens Oister byder ind med et billigt abonnement kun i denne uge. Spørgsmålet er, om tilbuddene er værd at vente på fredag for.

 

Få en Huawei P9 Lite for en krone

Det mest bemærkelsesværdige af Telenors Black Friday-tilbud er Huaweis fine P9 Lite til kun én krone. Bemærkelsesværdigt fordi det er en rigtig god pris for en rigtig god mellemklassetelefon, og bemærkelsesværdig, fordi det er den eneste tilbudspris, Telenor vil løfte sløret for. Resten må vi vente til ét minut over midnat fredag morgen for at få at vide.

Huawei P9 Lite er ikke verdens bedste telefon og heller ikke Huaweis bedste, men allerede da den blev sat ned til 649 kroner konstaterede vi, at man ikke fik en bedre telefon til så lav en pris. Så med en pris på kun én krone, er der ingen tvivl om, at den er alle pengene værd. P9 Lite Dual Sim til to simkort og er udstyret med en Full HD-skærm på 5,2 tommer og et 3.000 mAh batteri. Derudover er følgende resultater fra vores test værd at lægge mærke til:

+ God skærm (8/10)
+ Batterilevetid (8/10)
+ Brugervenlig (8/10)

Se også: Test og bedømmelse af Huawei P9 Lite

Se også: Bedste tilbud på Huawei P9 Lite

 

Tilbud på mobilabonnementer hos CBB

CBB kører med tilbud på mobilabonnementer og telefoner.

Mobilabonnement med 10 timer og 5 GB data inklusiv 3 GB data i EU tilbydes til 89 kroner /md. Abonnement med 20 timer og 20 GB data tilbydes til 99 kroner, kan dog kun bruges i Danmark og endelig tilbyder CBB 40 timer og 40 GB inklusiv 4 GB data til brug i Eu for 129 kroner om måneden.

CBB kører også med tilbud på mobiltelefoner. Sony Xperia XZ1 Compact har en pris på 2.499 kroner, Nokia 5 har en pris på 1.099 kroner, mens Samsung Galaxy S8 har en pris på 3.999 kroner.

Se tilbuddene hos CBB her.

 

Gør et røverkøb på Samsung topmodel

Mest bemærkelsesværdig blandt de fire andre telefoner på tilbud er en af Samsungs topmodeller, Samsung Galaxy S8. Lige nu sælger Telenor den til 4.496 kroner, og vi må altså vente til fredag morgen for at finde ud af, hvor meget de skærer af prisen. CBB Mobil er derimod anderledes åbne om prisen, og skærer storebror Samsung S8+ med en tusse fra 5.599 kroner til 4.599 kroner kombineret med et abonnement, der tilbyder fri tale og 40 GB data.

Derudover har Telenor tilbud på Huawei P10, Samsung Galaxy A3 (2017) samt Nokia 3, mens CBB Mobil også har tilbud på P10 Lite, Nokia 8 og Sony XZ1.

Se tilbuddene hos Telenor her og hos CBB Mobil her.

Black Friday tilbud hos Telmore

Telmore har også annonceret Black Friday-tilbud på en række telefoner. Samsung Galaxy A3 har de fra 499 kroner, Huawei P10 fra 1.499 kroner og Samsung Galaxy S7 Edge fra 2.199 kroner. Du kan se tilbuddene hos Telmore her.

 

30 timers Tale og 30 GB Data til 99 kroner

Slagtilbuddet fra Oister går ikke på en ny smartphone, men derimod et teleabonnement, der kun bliver udbudt i denne uge. Oister kalder det et Black Friday Party og tilbyder 30 timers tale samt 30 GB data (inklusiv 4 GB indenfor EU) til kun 99 kroner. Men tilbuddet gælder altså kun Black Friday-ugen ud.

Se tilbuddet hos Oister her.

Black Friday tilbud YouSee

Også YouSee kører med tilbud her på Black Friday – på telefoner. Du kan spare 1.500 kroner på Huawei P10, Sony Xperia XA1 og iPhone SE, 2000 kroner på Samsung Galaxy S7 og S8 Plus og 1.400 kroner på Huawei P10 lite.

Se tilbuddene hos YouSee her.

 

Black Friday tilbud hos 3

Hos 3 kan man hente gode tilbud på en række telefoner her på Black Friday. Du kan spare 1.500 kroner på iPhone 6S Plus, 1.600 kroner på Samsung Galaxy S8 og S8 Plus, 2.500 kroner på Huawei Mate 9 Pro og Mate 9 og 2.000 kroner på Huawei P9.

3 kører også med tilbud på en række tilbehør og du kan spare 700 kroner på bluetooth højtaler fra Libratone, 1.200 kroner på headsettet BeoPlay H7 og 500 kroner på headsettet Samsung Level Active.

Se tilbuddene hos 3 her.

 

Black Friday tilbud hos Telia

Hos Telia kan du også gøre et Black Friday-kup på tre telefoner, der alle koster kun 299 kroner. Tilbuddene gælder til og med søndag den 26. november. Det gælder telefonerne Huawei P10 Lite, Samsung Galaxy A3 og Sony Xperia XA1, som de sælger med rabat på henholdsvis 2.000, 1.800 og 1.900 kroner.

Telia kører også med tilbud på tilbehør som højtalere og headset.

Se tilbuddene hos Telia her.

 

Se også: Find de bedste mobiltilbud på mobiltelefoner og mobilabonnmenter