Se priser på de 5 bedste smartwatches i 2022

Er du på udkig efter et nyt smartwatch? Og skal det være et Apple Watch, et Samsung Galaxy Watch 4 eller noget tredje? Se fem af de bedste ure her.

Se priser på de 5 bedste smartwatches i 2022

Smartwatches er det måske mest foretrukne wearable – altså en smart, teknologisk dingenot, som man kan bære på kroppen. Udvalget er forholdsvis stort, og der er utroligt mange muligheder for at vælge lige det smartwatch, der passer til ens behov og stil.

Vi guider dig her igennem de bedste smartwatches, du kan købe i 2022 – uanset om du bruger en smartphone med iOS eller Android.

Men hvad er et godt smartwatch overhovedet, og hvad skal det kunne? Et smartwatch skal, som navnet antyder, være smart. Det skal selvfølgelig først og fremmest kunne vise klokken, men andre uundværlige funktioner tæller fitnesstracking, søvntracking, pulsmåler, eventuelt elektrokardiogram (EKG), en holdbar og flot skærm, kontaktløs betaling og naturligvis nem adgang til en masse nyttige apps ved hånden.

Se også: Test af tablets

Disse 5 smartwatches er bedst i 2022

Vi har fundet fem af de mest populære og bedste smartwatches, som du kan købe i 2022, frem. Læs om dem hver især herunder:

Apple Watch Series 7 45 mm

45 millimeter-udgaven af 7. generations Apple Watch er et kæmpe hit. Her får du en 1,9 tommer stor OLED-skærm med watchOS. I uret får du et aluminiumhus og et tykt og modstandsdygtigt glas på skærmen.

Uret har EKG, pulsmåler, måling af iltniveau, søvntracking og alle de træningsfunktioner, du måtte få brug for. Uret er også vandafvisende ned til 50 meter, understøtter hurtig opladning og kan holde strøm i 18 timer. Apple Watch Series 7 kan kun tale sammen med en iPhone og understøtter kun betaling med Apple Pay.

Apple Watch Series 7 45 mm har et prisleje på 3.100 til 3.900 kroner.

Se aktuelt laveste pris på Apple Watch Series 7 45 mm

Samsung Galaxy Watch 4 Classic 46 mm

Samsung Galaxy Watch 4 Classic med en urkasse af rustfrit stål på 46 millimeter sælger også godt. Urkransen kan roteres, hvilket giver en alternativ måde at scrolle i brugerfladen på. Uret har en Super AMOLED-skærm på 1,4 tommer og drives af Wear OS, som Samsung har lavet sammen med Google. Det understøtter derfor Google Pay og tilslutning til Android-telefoner.

I uret finder du et hav af træningsfunktioner, og uret adskiller sig ved at kunne måle ens kropsmsammensætning – det vil sige fedtprocent, muskelmasse, kropsvand, BMI og BMR. Uret har pulsmåler og kan måle EKG. Ifølge Samsung har uret en batteritid på 40 timer.

Samsung Galaxy Watch 4 Classic 46 mm har et prisleje på 1.700 til 4.600 kroner.

Se aktuelt laveste pris på Samsung Galaxy Watch 4 Classic 46 mm

Samsung Galaxy Watch 4 44 mm

Samsung Galaxy Watch 4 med 44 millimeter urskive har rigtig mange af de samme funktioner som ovenstående ur. Det adskiller sig ved ikke at være en ”Classic”-variant, og det har derfor ikke en urkrans, der kan drejes. Skærmen er i stedet for helt flad og mere minimalistisk, men fortsat 1,4 tommer.

Skærmen er beskyttet af et lidt mere ridsebestandigt Gorilla Glass DX+-glas. Alt andet i urene er faktisk helt identisk.

Samsung Galaxy Watch 4 44 mm har et prisleje på 1.400 til 3.100 kroner.

Se aktuelt laveste pris på Samsung Galaxy Watch 4 44 mm

Apple Watch SE 40 mm

Apple Watch SE er et mindre og billigere ur fra Apple, der blev lanceret i september 2020. Det har en OLED-skærm på 1,57 tommer og en lidt lavere skærmopløsning end det nyeste Apple Watch. Du må også nøjes med en ældre processor og undvære måling af iltmætning og kondital. Batteritiden er dog den samme – 18 timer.

Apple Watch SE 40 mm har et prisleje på 2.000 til 2.600 kroner.

Se aktuelt laveste pris på Apple Watch SE 40 mm

Garmin Epix Gen 2 Sapphire Edition

Det sidste smartwatch er Epix Gen 2 Sapphire Edition fra Garmin. Det er et multisport-smartwatch, som er den ultimative træningsmakker. Uret har en 1,3 tommer AMOLED-skærm beskyttet af hårdfør safirglas. Uret har en batteritid på 6 dage med altid tændt-skærm, 16 dage i smartwatch-tilstand og 42 timer i GPS-tilstand.

Uret måler hvilepuls (dagligt), iltmætning, kroppens energiforbrug, stress, søvn, hydrering og helsesporing. Dertil har uret et enormt udvalg af fitness-, trænings- og aktivitetsfunktioner. Uret kan tilsluttes både Android og iPhone, og det er muligt at bruge kontaktløs betaling med Garmin Pay, som virker i Danmark.

Garmin Epix Gen 2 Sapphire Edition har et prisleje på 6.700 til 8.600 kroner.

Se aktuelt laveste pris på Garmin Epix Gen 2 Sapphire Edition

Hvilket smartwatch skal jeg vælge?

Du bør først og fremmest afgrænse dine muligheder ud fra hvilken smartphone du har. Har du en iPhone, er valget for mange åbenlyst – et Apple Watch. Og på samme måde vil et ur i Samsung Galaxy Watch 4-serien være det oplagte ur for dem med Android-telefoner. Om det skal være den ene eller anden model og variant fra den enkelte producent, har i høj grad at gøre med præferencer. Hvis du vil have et billigt Apple Watch, bør du vælge Apple Watch SE. Vil du have hele pakken, skal du vælge Apple Watch Series 7.

Samsung Galaxy Watch 4 Classic og det normale Galaxy Watch 4 byder på stort set de samme specifikationer. Du kan derfor vælge mellem de to ud fra udseendet. Kan du lide den roterbare urkrans, eller vil du have et mere enkelt ydre?

Og så er der selvfølgelig også det hundedyre Garmin Epix Gen 2 Sapphire Edition, som virker til både iPhone- og Android-telefoner, og som bruger Garmins eget system til uret. Uret er propfydt med smarte funktioner og kan alt det, man forventer af et moderne smartwatch, men det er altså også voldsomt dyrt. For de fleste vil et Apple Watch eller Samsung Galaxy Watch 4 derfor være det nærliggende bud på et smartwatch.