samsung galaxy s10

Samsung Galaxy S10 bliver op af bakke lige som Apples iPhone XS-serie

Nu har vi haft nogle dage til at sunde os oven på lanceringen af Samsungs Galaxy S10-telefoner – både S10e, S10 og S10 Plus er flotte, har fremragende specifikationer og skal nok sælge i to cifret millionantal. Men formentlig alligevel ikke helt så mange, som Samsung nok internt håber.

 

Mættet smartphone-marked rammer de store hårdt

Smartphone-markedet virker mættet og selvom S10-telefonerne er nok så gode, så vil de formentlig ikke være store nok fremskridt i mange brugernes øjne til, at de vil bruge fra mindst 6.000 kroner på at få fingre i en af dem.

Samsung kommer formentlig til at løbe ind i samme problem som Apple, der også måtte indse, at deres kunder ikke som tidligere står på tåspidserne med 8-9.000 kroner i hænderne for at opgradere til en af de nyeste XS-modeller. Lige som Apple får Samsung svært ved at booste deres markedsandele med sine nyeste telefoner og S10-telefonerne vil formentlig heller ikke medvirke til, at Samsung trækker fra Huawei og generobrer nogle af de markedsandele, som de har tabt de sidste par år.

Se også: Find bedste pris på Samsung Galaxy S10

 

De bedste telefoner er ikke godt nok til massiv boost

Indbygget fingeraftryksscanner i skærmen er cool nok, det samme er Infiniti O-skærmen og triple kameraet på de to dyre S10-ere er fremragende og selfie-kameraet på S10+ er fantastisk – faktisk et stort spring frem og muligheden for at lade andre enheder op trådløst – en funktion der rent faktisk er brugbar i forhold til på Huawei Mate 20 Pro hvor den i praksis er ubrugelig – er faktisk praktisk.

Udfordringen for Samsung er, at disse muligheder får man også på andre telefoner – måske ikke på helt samme niveau, men de fleste af dem godt nok til flertallet.

Se også: Guide til de bedste Samsung mobiler

 

Også svært for Apple, Huawei og alle de andre

De funktioner, som Samsung, Apple, Huawei og så videre kan forbedre deres mobiltelefoner på i dag, kan kun ske med små skridt – kun processor-kraften kan forbedres mærkbart i benchmark-test, men i praksis er det svært at mærke, om man bruger en Snapdragon 660 eller 855 – i hvert fald hvis man har en almindeligt brugsmønster med sin mobil.

En mobil, der var fremragende for 2-3 år siden, for eksempel Samsung Galaxy S8, er stadig virkelig god i dag med super god skærm, godt kamera, hurtig brugerflade og så videre.

Som sagt: Jo, Samsung Galaxy S10-serien er det ypperste, man kan finde i dag, både blandt Android telefoner og iPhone, men alligevel spår jeg et konservativt salg for den nye serie her i 2019.

Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy S