Sådan sparer du penge på streamingtjenester

Bruger du mange streamingtjenester kan det blive dyrt - vi tipper til, hvordan du kan spare penge på film, musik, lydbøger og magasiner.

Sådan sparer du penge på streamingtjenester

Vi betaler til mange ting som en naturlig del af det at leve. Sådan er det nu engang trods trends, der prøver at få os til at reducere vores forbrug. Hvis man tjekker oversigten til automatiske betalinger i sin netbank, bliver man nok overrasket, hvor lang listen er. Her til kan man så tilføje faste månedlige betalinger til streaming-tjenester. Er du som de fleste af os, så benytter du formentlig mindst 2-3 tjenester til musik, film og tv-serier, lydbøger og bøger, magasiner og så videre.

Og det løber alt sammen op. De fleste betaler et sted mellem 60 og 100 kroner per streaming-tjeneste, så man kan let bruge 200-300 kroner om måneden. Mange bruger endda også mere. Heldigvis er der metoder til at reducere de udgifter ganske betragteligt.

Se også: Spar penge på streamingtjenester i mobilabonnementer

Musikstreaming i mobilabonnementer

Flere teleselskaber inkluderer nemlig streaming-tjenester i deres abonnementer. YouSee, Telmore, Telenor og CBB Mobil tilbyder musik med henholdsvis YouSee Musik, Telmore Musik og Tidal. Hos Telia og 3 kan man få rabat på 20 kroner om måneden på henholdsvis Spotify og Deezer.

Mange danskere betaler i dag 99 kroner om måneden, så kan man få det gratis med i et mobilabonnement eller med rabat, kan det være værd at tjekke ud.

Ønsker du ikke musik gennem et mobilabonnement, kan du med fordel vælge Familieløsningen hos de forskellige musiktjenester. De giver mulighed for at koble 5-6 brugere på samme abonnement til 149 kroner i alt om måneden. Man får hvert sit login vel og mærke.

Se også: Bedste priser på høretelefoner

Film og serier

Udover musik af streaming-tjenester til film og serier også uhyre populære. Her er udvalget dog ikke så stort blandt teleselskaberne.

3 inkluderer TV2 Play Favorit + Sport i en række udvalgte abonnementer og Telia tilbyder 20 kroners rabat på HBO Nordic. Telmore har det største udvalg med Netflix, HBO Nordic, TV2 Play og Viaplay, når det gælder film og serier.

Streamingtjenester til fim og serier koster typisk mellem 80 og 120 kroner om måneden. Her kan der altså også være mange penge at spare årligt, hvis man kan finde et mobilabonnement med ens favorit-streamingtjeneste.

Se også: Bedste telefoner til film og serier

Bøger og lydbøger

Lydbøger er mindst til så populære som e-bøger til telefoner og tablets. Måske endda mere populære. Desværre er udvalget blandt de danske teleselskaber meget begrænset.

3 tilbyder Saxo Preimum med 20 kroners rabat, mens Telmore inkluderer tjenesten BookMate i nogle af deres abonnementer. BookMate koster 129 kroner om måneden, så også her kan man altså opnå store årlige besparelser ved at vælge et Telmore abonnement.

Se også: Telefoner med god lyd

Magasiner

En stor post på budgettet kan være magasiner og ugeblade til børn og voksne. De store magasinforlag har egne apps, hvor man for typisk omkring 100 kroner om måneden får adgang til alle magasiner. Var du tidligt ude som Telmore Play-kunde fik du inkluderet fri adgang til Flipp, der er Egmonts magasin-app. Den har de desværre ikke mere.

I dag er det kun 3 og Telia der tilbyder adgang til magasin-apps og det kun med rabat på 20 kroner på Pling og Wype hos 3 og Flipp hos Telia.

Se mere hos de forskellige teleselskaber, der inkluderer underholdningstjenester eller som giver mulighed for rabat i mobilabonnementer:

  • YouSee
  • CBB Mobil
  • Telmore
  • 3

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Historien forstsætter

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. Steen Jørgensen fortsatte historien. d. 8/1/2021 fulgte vi historien op med et indlæg omkring Taler du meget i mobil? Tjek disse billige abonnementer ud – Den videre historie kan du læse her. Få også seneste nyt om emnet her..