Sådan holder du din Android-mobil sikker

Bekymret for, at din Android-telefon er usikker og åben for virus og ondsindede angreb? Følg disse råd, så din Android-mobil er bedst sikret.

Sådan holder du din Android-mobil sikker

Man hører ofte og usikre apps, hackerangreb og malware, der har angrebet Android-telefoner. Er du bekymret for, om din Android-mobil er usikker og åben for angreb? Følg disse råd og få en sikker Android-telefon.

Se også: Sammenlign priser på billige mobilabonnementer

Opnå høj sikkerhed på Android-mobil

Vores mobiltelefoner er fyldt med følsomt og personligt indhold, som ikke skal falde i de forkerte hænder. Det er fotos, betalingsløsninger, bank, adgang til sociale medier, e-mail konti og mange andre vigtige ting.

Er en Android-mobil usikker kan den være åben for virus, malware, hackere, der kan få adgang til telefonen via usikre Wi-Fi-netværk, ondsindede apps, vedhæftede filer og hjemmesider.

Derfor er det vigtigt, at din Android-telefon er godt beskyttet – og det har den brug for din hjælp til.

Herunder giver vi gode råd til, hvordan du får du sikker Android-mobiltelefon.

#1 Android Play Protect:

Sørg for, at Play Protect er aktiveret, som scanner din telefon efter usikre apps. Denne funktion finder du i Play Butik, tryk på ikonet øverst til højre, tryk på “Play Protect”. Tryk på Indstillings-ikonet øverst til højre og tjek, at begge funktioner er aktiveret.

#2 Låseskærm:

Der skal være låseskærm på din mobiltelefon. Sikrest er fingeraftryk og på iPhone Face-ID. Alternativt kan du bruge pinkode eller mønster, men sørg for at holde den privat.

#3 Adgangskoder og tofaktorgodkendelse:

Brug kun stærke kodeord, som består af tal, bogstaver og specielle tegn. Derudover skal du sikre dig, at tofaktorgodkendelse er aktiveret på din Google-konto samt i alle apps og tjenester, hvor det er tilgængeligt.

#4 Hent kun apps i Play Butik:

Man kan på Android-telefoner hente apps fra hjemmesider og andre andre appbutikker end den indbyggede fra Google. Du bør dog kun hente apps fra Play Butik for højeste sikkerhed.

#5 Hent kun filer fra sikre kilder:

Du kan også downloade filer fra e-mails, hjemmesider og andre steder. Du skal være 100 procent sikker på, at filen du downloader ikke er ondsindet.

#6 Brug ikke åbent Wi-Fi:

Brug aldrig et åbent Wi-Fi. Er du i tvivl, som sluk for Wi-Fi og benyt mobilnetværk.

#7 Tjek for sikkerhedsopdateringer:

Din Android-mobiltelefon installerer løbende automatisk nyeste sikkerhedsopdateringer. Der kan dog gå noget tid, inden den selv gør det. Du kan selv tjekke efter tilgængelige sikkerhedsopdateringer i telefonens indstillinger.

Derudover bør du tjekke, hvornår din Android-mobil senest er opdateret. Google udsender ny sikkerhedsopdatering hver måned og den bør derfor jævnligt blive opdateret.

#8 Lav backup og slå “find enhed” til:

Sørg altid for, at der jævnligt laves backup af din Android-mobil. Find sikkerhedskopier i indstillinger på din mobiltelefon. Her kan du se, hvornår der senest er lavet en sikkerheds kopi.

#9 Slå “Find enhed” til:

Sørg for, at du har Googles “Find enhed”-app og at den er aktiveret. Med denne funktion kan du altid sikre mobiltelefonen og indholdet på den, hvis du skulle miste den.

#10 Brug din sunde fornuft:

Til sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at bruge den sunde fornuft. Klik aldrig på links eller filer, som du ikke kender til og besøg kun hjemmesider, som du stoler på.

Se også: Tips og gode råd til mobilabonnement og mobil