Sådan gøres en langsom mobil hurtig igen
Er din mobiltelefon langsom? Så er der hjælp at hente her, hvor vi giver gode råd til at gøre den hurtig og velfungerende igen.
Se også: Køb billig brugt iPhone med nyt batteri
Sådan fikser du en langsom mobiltelefon
Der kan være flere grunde til, at din mobiltelefon er langsom og reagerer langsomt på dine input.
Det kan for eksempel være at RAM-hukommelsen er fyldt op, at der er for mange aktive apps, lagerpladsen på mobilen er tæt på at være fyldt eller andre grunde.
Heldigvis er der nogle ting du kan gøre, så din mobil ikke længere er langsom og igen kører hurtigt.
- Genstart din mobil: Det første du skal prøve er, at genstarte din mobiltelefon. Det lyder måske simpelt, men det løser ofte problemer man kan have med den.
- Se om der er opdateringer: Kig om der ligger en softwareopdatering til din mobiltelefon. Opdateringer kan forbedre mange ting i mobiltelefoner, heriblandt ydeevnen.
- Tjek lagerpladsen: Se om lagerpladsen på din mobil er fyldt op. Er den fyldt eller tæt på at være det, kan det gøre den langsom og give andre problemer. Slet apps, billeder og video for at frigøre plads. Husk at lave backup.
- Nulstil mobilen: Hjælper ovenstående ikke, så må du nulstille din mobiltelefon. Læs her hvordan du nulstiller en Android-mobil og her hvordan du nulstiller en iPhone.
- Udskift batteriet: På iPhones kan ydeevnen blive nedsat, når batteriet er slidt meget. Et nyt batteri skruer igen op for ydeevnen. Se om din iPhone trænger til nyt batteri..
Andre grunde til, at din mobil er langsom
Der kan være andre grunde til, at din mobiltelefon føles langsom. Måske er den blot så gammel, at den er slidt ned og en udskiftning er den eneste løsning.
Sammenlign priser og tilbud på mobiltelefoner her
Det kan også være mobildækningen, der får mobiltelefonen til at virke sløv. En dårlig mobildækning giver langsomt internet og stor forsinkelse, hvilket gør apps, streaming og andre netværksafhængige funktioner på mobilen langsomme.