Så langsomt er mobildata på ferien i udlandet

Skal du på ferie til udlandet, så skal du forvente at din mobildata bliver betydeligt langsommere, slår ny undersøgelse fast.

Det er igen blevet lettere at rejse til udlandet på ferien. Men inden du tager afsted, så kan det være rart at vide, at du ikke skal forvente samme datahastighed, når du er i udlandet roamer, som man typisk opnår på mobildata herhjemme. En ny undersøgelse viser nemlig, at mobildata ved roaming er meget lavere.

Konkurrence: Vind en iPad-holder til bilen fra Vogel’s. For at deltage i konkurrencen skal du stille os et spørgsmål i kommentarfeltet under videoen på Youtube eller i kommentarfeltet her i artiklen. 

Undersøgelsen kommer fra Speedtest, som er bedst kendt for deres app, hvor man kan måle hastighed på Wi-Fi og mobilnet. På trods af at mobilnetværk verden over har været ekstra presset på grund af coronaviruspandemien, så viser tallene fra virksomheden en tendens. Resultatet af undersøgelse var, at man generelt skal forvente lavere hastighed på mobilnetværk, når man roamer. Her viste test nemlig, at der i 19 ud af 26 lande blev leveret markant lavere hastighed ved roaming.

Se også: Mobilabonnementer med roaming

Hastigheden i Danmark blandt de langsomste

I lande som Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Danmark, Finland, Tyskland, Italien, Sverige og Holland var hastighederne ved roaming hårdest ramt. Her kan man forvente op til 65 procent lavere hastighed. I Danmark oplevede de en 55 procent lavere hastighed.

Der var dog også enkelte lande, hvor hastigheden gik den modsatte vej. Her oplevede man, at rejsende i landene faktsk fik hurtigere hastighed på mobildata. Det var i for eksempel i Letland, Estland, Irland, Grækenland, Rumænien og Slovenien.

Se også: Guides til mobiltelefoni i udlandet

Digitalisering af det offentlige, konsolspil til mobilspil og mere

Ovenstående er bare et af emnerne i denne uge Fokus på Teknofil. Vi dykker ned i 200W-opladning af mobiler, offentlige apps, konsolspil som bliver mobilspil og giver en status på brugen af 5G i Danmark.