Roaming i udlandet: 64 procent af voksne danskere tør ikke bruge mobilen i udlandet
Det er faktisk blevet billigere at bruge mobilen i udlandet. EU besluttede sidste år at sænke priserne på vores mobilbrug, så teleselskaberne fremover må tage op til 46 øre per påbegyndt minut ved samtaler, 18 øre per sendt sms og 46 øre per MB data, man forbruger over det mobile internet.
Der er tale om max-priser, så måske det endda også bliver billigere, når teleselskaberne konkurrerer om kunderne.
Se også: Stor guide til billig brug af mobilen i udlandet
Trods prisfald på roaming tør mange ikke bruge mobilen i udlandet
Trods de seneste års markante prisfald på roamingtaksterne er danskerne stadig særdeles tilbageholdne i forhold til at bruge mobilen, når de rejser til udlandet, lyder det fra Telias privatkundedirektør Christoph Nørgaard, der efterlyser endnu lavere roamingtakster og øget gennemsigtighed.
Han henviser til, at de fleste af os har mobilen som vores foretrukne vejviser, guidebog, kamera, billetholder, musikportal, adgang til sociale medier og meget, meget mere.
De fleste af disse funktioner kræver netadgang, og på den baggrund er det problematisk, at hele 64 pct. af alle voksne danskere slår dataroaming fra, når de rejser rundt i Europa. I stedet render vi rundt og leder efter caféer og hotellobbyer med gratis wifi, så vi kan tjekke mails og få nyhedsopdateringer – det gør 2 ud af 3 danskere, viser en ny analyse foretaget for Telia af analyseinstituttet YouGov. Flere end hver 8. dansker slukker ligefrem for mobilen, når de er i udlandet.
Se også: Brug mobilen billigt i Frankrig, Spanien og Italien
“Uholdbar situation”
Det er en helt uholdbar situation, mener privatkundedirektør Christoph Nørgaard fra Telia:
”Det er – om ikke en menneskeret – så i hvert fald rigtig vigtigt for mange rejsende, at de er digitalt forbundne med omverdenen via mobil eller tablet, uanset om de er i udlandet på ferie eller i arbejdsærinde. Og den eneste vej til at give danskerne mere frihed er lavere takster på roaming og mere gennemskuelige prisstrukturer. Derfor er tiltagene og prisreduktionerne fra EU positive, men der er ingen grund til at vente på den færdige regulering, før man tager sin mobil i brug i udlandet.”
Billig roaming i udlandet – her er de bedste løsninger
Og det kan man jo sådan set kun give ham ret i. Men hvilke muligheder er der så for at finde billig roaming og mobilbrug, når man er i udlandet?
Lige nu er det Telia med RoamLikeHome og 3 med 3LikeHome, der har de bedste roaming løsninger. Klik på linkene for at se oversigt til disse løsninger.