Roaming i EU koster mere end flybilletten

De fleste tjekker flypriserne inden de rejser på ferie til sydens sommer, men flypriserne er det billigste problem. Opmærksomheden bør i stedet rettes mod roaming-priserne. Til trods for EU sænkede afgifterne d. 1, juli, er roaming i EU stadig meget dyrt - 1 GB Data koster 1.905 kroner, 10 minutter på Facebook koster 16 kroner og 10 sekunders mobilsamtale kan koste 6,75 kroner... Læs vores Molbohistorie og få tips til billig roaming.

Roaming i EU koster mere end flybilletten

 

Siden 2012 har EU årligt nedbragt teleselskabernes roaming-priser, men man har kun reguleret de gængse takster på Tale, Data og SMS. Minutprisen på mobilsamtaler i EU er gradvist blevet billigere, men det er altså den rene molbohistorie når EU ikke samtidigt har reguleret opkaldsafgifterne.

TDC tilbyder i dag Rejseklar Tale med en minutpris på 75 øre /min. Det er betydelig lavere end EU´s netop fastsatte maksimalpris på 1,77 kroner /min. Ikke bare overholder TDC EU-reguleringen. Deres roaming-tilbud virker også meget generøst… Indtil man opdager opkaldsafgiften på 6 kroner.

Har du hørt om molboen som ringede til sin kone og bad hende ringe ham op, så han kunne spare opkaldsafgiften.

 

– Udgående mobilsamtaler hænger uløseligt sammen med minimum ét forudgående opkald. Derfor giver det ingen mening kun at regulere minutprisen. Eksemplet fra TDC viser hvordan teleselskaberne meget enkelt kan omgå EU-politikernes genistreger. En mobilsamtale med Rejseklar Tale vil som minimum koste 6,75 kroner hvilket er næsten 4 gange højere end maksimalprisen på 1,77 kroner /minut.

 

De nye maksimalpriser på roaming i EU

  • 1,77,- /minut ved udgående samtaler.
  • 0,47,- /minut ved indgående samtaler.
  • 0,56,- /minut pr. afsendt sms (Det er gratis at modtage sms i EU).
  • 1,87,- /MB Data over mobilnettet.

Priserne er gældende fra d. 1. juli 2014. Læs evt. mere om prisreguleringen på EU kommissionens hjemmeside

– Hvis EU fortsætter med kun at regulere basispriserne på gængse tjenester som Tale, Data og SMS, vil teleselskaberne meget let kunne omgå intentionen bag reguleringen. F.eks ved at tage høje opkaldsafgifter, sælge Flatrate-pakker med x-antal timer, MB og SMS, gebyrer for tilmelding af udlandstelefoni o.lign.

 

Sådan sparer du penge på roaming i EU

  • Slå mobildata fra inden du forlader Danmark.
  • Brug i stedet Data over WIFI, som ofte er gratis på hoteller, cafeer, restauranter o. lign.
  • Spørg personalet der du opholder dig, om navnet på deres WIFI og log på.
  • Brug evt. Skype, Vyke eller Viber når du skal føre samtaler.
  • Tjek ALTID opkaldsafgifter før du evt. køber lokale taletidskort eller danske roaming-pakker.

 

Anbefales:
Gratis Android APP måler dit mobilforbrug og viser hvilket mobilabonnement, der er billigst for dig.