ferie billig roaming

Roaming: 10 ting du skal vide inden du bruger din mobil i udlandet

For et halvt års tid siden slog en undersøgelse fast, at cirka 33 procent af alle danskere ikke ved, at de kan bruge løs af deres mobil, når de er på ferie i Europa, selvom der i månederne op til var masser af informationer om dette, da de nye EU-regler for roaming i EU trådte i kraft. Langt de fleste mobilabonnementer indeholder i dag roaming – mulighed for at bruge mobilen i udlandet, dog mest EU. Der er dog stadig en række ting, man skal være opmærksom på, inden man tager mobilen med til udlandet. Guide til brug af mobilen i udlandet.

Selvom man kan bruge sin mobil i EU og i nogle lande uden for EU, så er der stadigvæk nogle lavpraktiske ting, du skal vide inden du kan bruge mobilen i udlandet og der er også nogle regler og vilkår, man skal kende og have styr på, hvis man ikke vil risikere en overraskende høj mobilregning, selvom man tror sig sikret med et mobilabonnement med roaming inkluderet. Se også guide til 10 gode mobilabonnementer med roaming inkluderet sidst i artiklen.

 

Dette skal du vide inden du bruger din mobil i udlandet

#1 Sørg for at der ikke er spærret for opkald til udlandet, inden du rejser. Det tjekker du ved at logge ind på din konto hos dit teleselskab – du skal typisk ind i kategorien “Mine services” eller “Mine tjenester” for at finde det.

#2 En god idé, når du kommer til udlandet, er at genstarte telefonen. Nogle gange kan den være “fanget” på det sædvanlige net derhjemme, men så hjælper en genstart af mobilen.

#3 Du kan bruge al den tale og sms/mms, der er inkluderet i dit abonnement – også selvom der er tale om fri tale. Du kan dog kun bruge i begrænset omgang af din data alt efter hvor meget data der er i abonnementet. De billigste mobilabonnementer med 1-3 GB data giver typisk mulighed for at bruge al den inkluderede data i udlandet, men ellers vil der normalt være loft på dit dataforbrug i udlandet. Loftet kan dog være op til 20 GB data alt efter dit mobilabonnement og prisen.

#4 Alle de danske teleselskaber tilbyder roaming i EU, mens der er større begrænsninger uden for EU. 3 tilbyder roaming i i alt 63 lande og dækker derfor flest lande uden for EU. Dog tilbyder YouSee, Telia og Telenor også roaming i enkelte lande uden for EU i enkelte af deres mobilabonnementer.

#5 Har du ikke et mobilabonnement, der inkluderer roaming uden for EU, kan du normalt købe ekstra tale, sms og data. Det er en forholdsvis dyr løsning, men kan være relevant, hvis du kun har brug for det i sjældne tilfælde.

#6 Rejser du udenfor EU, kan det anbefales at du deaktiverer “Mobildata” og “Dataroaming” inden du forlader Danmark, så du undgår at blive takseret for udlandsdata.  Brug i stedet for WiFi på din mobil.

#7 Rejser du uden for EU og har du viderestilling til telefonsvareren, skal du deaktivere den for at undgå høje regninger, da du betaler for at modtage opkaldet på telefonsvaren. Prisen varierer alt efter hvilket land, du opholder sig i.

#8 Er du i et land, hvor roaming ikke er inkluderet, skal du passe på med at sende sms’er, da det hurtigt kan blive dyrt. Indsætter du humørikoner/emojis i din SMS tæller sms’en som en MMS i de fleste tilfælde og én emoji omregnes typisk til mange tegn – selvom man tror, at man bare har skrevet en kort sms, kan den altså let blive til flere sms’er eller MMS, som man skal betale for. Vi har hørt en mobilbruger, der mente kun at have sendt 20 sms’er på en rejse til Vietnam, men på mobilregningen stod der, at vedkommende måtte betale for 430 sms’er. Det skyldtes, at én emoji svarer til mange tegn i en sms. Et godt råd er, for at være på den sikre side: Lad være med at bruge emojis i udlandet, i hvert fald uden for EU.

#9 Bruger du din mobil på en færge, så risikerer du en voldsom høj mobilregning. Teleankenævnet tidligere afgjort, at en forbruger skal betale omkring 2.100 kroner for sine døtres dataforbrug om bord på en færge til Norge. På kun 11 minutter blev der brugt for 1.162,08 kroner i data, fordi mobilen var koblet op til nettet via færgens satellitnetværk, mens den anden mobil brugte 965,19 kroner på data på satellitnetværket.

#10 Når du er i udlandet, kan du opleve dårlig dækning. Det skyldes, at dit danske teleselskab har indgået en aftale med en bestemt operatør om roaming i det land, du opholder dig i. Du kan dog manuelt skifte netværk og så prøve dig frem blandt de teleselskaber, der er at vælge mellem og så krydse fingre for, at du finde et teleselskab og et netværk med høje hastigheder og god dækning.

 Sådan foretager du operatørvalg på iPhone:

Indstillinger > Operatør > Netværksoperatører > Slå Automatisk fra > Vælg blandt de operatører og netværk, der vises.

Sådan foretager du operatørvalg på Android:

Samsung: Indstillinger > Forbindelse > Mobile netværk > Netværksoperatører > Slå Automatisk fra > Søg efter netværk og vælg så blandt de operatører og netværk, der vises.

Huawei: Indstillinger > Trådløs og netværk > Mobilnetværk > Mobiloperatør > Slå Automatisk fra > Søg efter netværk og vælg så blandt de operatører og netværk, der vises.

OnePlus: Indstillinger > SIM & Netværksindstillinger > Netværksudbydere > Slå Automatisk fra > Søg efter netværk og vælg så blandt de operatører og netværk, der vises.

Sony: Indstillinger > Netværk og internet > Mobilnetværk > Netværksudbydere > Søg efter netværk og vælg så blandt de operatører og netværk, der vises.

Nokia: Indstillinger > Netværk og internet > Mobilnetværk > Netværksudbydere > Slå Automatisk fra > Søg efter netværk og vælg så blandt de operatører og netværk, der vises.

Motorola: Indstillinger > Trådløs og netværk > Mere > Mobilnetværk > Netværksudbydere > Slå Automatisk fra > Søg efter netværk og vælg så blandt de operatører og netværk, der vises.

Se også: Billige mobilabonnementer med roaming

 

Gode mobilabonnementer med roaming

#1 Greentel
2 timers tale + 2 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Alt i mobilpakken

Pris: 48 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#2 Oister
5 timers tale + 5 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Al tale og sms / mms + 4 GB data

Pris: 79 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#3 CBB Mobil
10 timers tale + 6 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Al tale og sms / mms + 4 GB data

Pris: 89 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#4 Oister
20 timers tale + 20 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Al tale og sms / mms + 5 GB data

Pris: 99 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#5 Call me
Fri tale + 10 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Al tale og sms / mms + 5 GB data

Pris: 99 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#6 CBB Mobil
Fri tale + 40 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Al tale og sms / mms + 6 GB data

Pris: 119 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#7 Telmore
20 timers tale + 30 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Al tale og sms / mms + 8 GB data

Pris: 149 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#8 Teleselskabet 3
Fri tale + 20 GB data
Til brug i 63 lande: Al tale og sms / mms + 20 GB data

Pris: 150 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#9 Fullrate
Fri tale + 30 GB data + fri sms / mms
Til brug i EU: Al tale og sms / mms + 10 GB data

Pris: 199 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#10 YouSee
Fri tale + 50 GB data
Til brug i EU + 8 lande uden for EU: Al tale og sms / mms + 15 GB data

Pris: 299 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

 

10 ting du skal vide inden du bruger din mobil i udlandet

Guiden med 10 ting du skal vide inden du bruger din mobil i udlandet + 10 gode abonnementer med roaming inkluderet, er fra februar 2019.

Se også: Priser på mobilabonnementer med roaming