Prisstigninger hos Plenti pga. roaming-regler og TDC-opkøb
Da Plenti gik i luften lancerede de et mobilabonnement med fri tale og fri data til 119 kroner. Efter de nye EU-regler for roaming og efter selskabet for nylig blev opkøbt af TDC Group, har Plenti mistet retten til at opkræve et særligt gebyr fra de kunder, der ønsker at bruge mobilen i EU. Det betyder prisstigninger på Plentis mobilabonnementer, der siden selskabets opstart har oplevet en markant stigning.
Fra 119 til 199 kroner
For eksempel koster det i dag 199 kroner at få fri tale og fri data hos Plenti, hvis man vil kunne bruge sin mobil i EU. Fremadrettet slipper du dog for at skulle betale høje roaming-gebyrer som hos de andre teleselskaber – til gengæld er priserne så generelt steget hos selskabet. På cirka 18 måneder er prisen på fri tale og fri data steget med 67 procent.
Se også: Sammenlign priser på billige mobilabonnementer
Derfor fik Plenti roaming-dispensation
Årsagen til, at Plenti kunne få dispensation fra EU’s nye roaming-priser, der blev sat i værk i sommer, var, at Plenti var en MVNO-selskab, der ikke var ejet af et af de store teleselskaber, men lejede sig ind på et netværk.
I sensommeren købte TDC Group Plenti og alle kunderne blev flyttet fra 3’s netværk over på TDC’s netværk. “Energistyrelsen har derfor vurderet, at de særlige og ekstraordinære økonomiske omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse, vil skulle vurderes igen. TDC og Plenti har fremadrettet ikke et ønske om at anvende roamingtillæg, og ønsker ikke at indgive en opdateret ansøgning til fornyet vurdering. Energistyrelsen trækker derfor pr. 4. december 2017 Plentis tilladelse til at anvende roamingtillæg tilbage”.
Se også: Nyheder om Plenti