Priskrig hos teleselskaberne: Derfor skal du vælge 5G-internet

Med lynhurtige hastigheder, lave priser og høj fleksibilitet er 5G-internet en alletiders bredbåndsløsning i de fleste danske hjem. Se hvad 5G-bredbånd koster hos teleselskaberne.

Priskrig hos teleselskaberne: Derfor skal du vælge 5G-internet

Der er udbrudt priskrig på mobilt bredbånd via 5G. Teleselskabet 3, OiSTER, Fastspeed, Call me og CBB Mobil er gået all-in med attraktive priser på 5G-baseret bredbånd til hjemmet. Nu udfordrer den nye bredbåndsteknologi for alvor fiber og 4G-bredbånd.

Hele 399 kroner per måned kostede 5G-internet til hjemmet, da det første teleselskab introducerede bredbåndsløsningen sidst i 2020. Siden er prisen raslet ned, og nu er det billigere end bredbånd via fiber og kun en smule dyrere end 4G-baseret mobilt bredbånd.

Se også: Sammenlign priser på mobilt bredbånd

5G-internet er et reelt alternativ til fiber

Fiber har længe været en overlegen bredbåndsteknologi, da det er utroligt hurtigt og klippestabilt. Det er dog også dyrt med priser på alt mellem 289 og 399 kroner per måned alt efter udbyder og fiberleverandør.

Heldigvis er 5G-bredbånd til hjemmet blevet et reelt alternativ til fiber, efterhånden som teleselskaberne har fået udbygget deres 5G-mobilnet til at dække stort set hele landet.

Har man god 5G-dækning nær sin bopæl, kan mobilt bredbånd via 5G sagtens levere hastigheder, der kan konkurrere med fiber.

5G-internet er også en meget fleksibel bredbåndsløsning. Du kan tage 5G-routeren med dig overalt i landet – for eksempel i sommerhuset.

Markant bedre og kun marginalt dyrere end 4G-internet

5G-bredbånd er efterfølgeren til mobilt bredbånd via 4G. Hvad du skal vælge, er heldigvis meget ligetil.

Med mobilt bredbånd via 5G kan man opnå langt højere internethastigheder end via 4G. Hastighederne kan sågar nå svimlende 1.500 Mbit/s, hvis man har et godt 5G-signal. Da vil det tage under et minut at downloade et 60 minutter langt afsnit af en Netflix-serie i høj 4K-kvalitet.

5G-internet kan også håndtere meget mere data på én gang. Den højere båndbredde sikrer, at flere personer kan streame og downloade samtidig, uden der opstår knas i forbindelsen.

Om aftenen, hvor flest bruger internet, undgår du også færre pauser i Champions League-fodboldkampen på grund af 5G-teknologiens højere båndbredde og kapacitet.

5G har markant kortere responstid og reagerer derfor hurtigere end 4G. Det er vigtigt, hvis man spiller online spil eller handler med aktier, hvor millisekunder kan være afgørende.

Mobilt bredbånd via 5G er kun marginalt dyrere end 4G-bredbånd. Mobilt bredbånd via 4G med 1.000 GB data per måned koster typisk 229 kroner per måned, mens OiSTER har landets billigste 5G-internet med 1.000 GB data til 269 kroner per måned.

Priser på 5G-bredbånd

Herunder kan du se teleselskabernes priser på 5G-internet til hjemmet:

OiSTER

1.000 GB data: 269 kroner per måned inkl. lånerouter (169 kroner per måned de første tre måneder).

Se aktuelle priser hos OiSTER

Teleselskabet 3

Ubegrænset data: 279 kroner per måned inkl. lånerouter (179 kroner per måned de første tre måneder).

Se aktuelle priser hos teleselskabet 3

Telenor

1.000 GB data: 329 kroner per måned (164,5 kroner per måned de første seks måneder). 5G-routeren afdrages med 50 kroner per måned og indgår i abonnements pris de første 36 måneder. Derefter er prisen 279 kroner per måned.

Se aktuelle priser hos Telenor

CBB Mobil

1.000 GB data for 279 kroner per måned (179 kroner per måned de første tre måneder). 5G-routeren afdrages med 60 kroner per måned over 36 måneder. Derefter er prisen 219 kroner per måned.

Se aktuelle priser hos CBB Mobil

Call me

1.000 GB data for 299 kroner per måned inkl. 5G-lånerouter (149 kroner per måned de første tre måneder).

Se aktuelle priser hos Call me

Telia

Fri data for 329 kroner per måned (199 kroner per måned de første seks måneder) inkl. lånerouter og 6 måneders gratis HBO Max.

Fastspeed

Fri data for 289 kroner per måned inkl. 5G-lånerouter (198 kroner per måned de første tre måneder).

YouSee

1.000 GB data for 349 kroner per måned inkl. 5G-lånerouter (engangsbeløb på 200 kroner) (0 kroner per måned de første to måneder).

Se aktuelle priser hos YouSee

Telmore

1.000 GB data for 299 kroner per måned inkl. 5G-lånerouter (199 kroner per måned de første seks måneder).

Se aktuelle priser hos Telmore

Greentel

1.000 GB data for 308 kroner per måned (5G-router købes kontant).

Se aktuelle priser hos Greentel

HALLO

1.000 GB data for 299 kroner per måned inkl. (269 kroner per måned de første 12 måneder) (5G-router købes kontant).

Find den rette 5G-løsning ved at prøve dem

Den gode brugeroplevelse, som 5G-internet giver, forudsætter, at du kan opnå god indendørs 5G-dækning på din bopæl.

Selv om 5G i dag er mere eller mindre landsdækkende, kan dækningen alligevel variere meget fra adresse til adresse.

Det bedste du kan gøre for at finde ud af, om 5G-internet er en god bredbåndsløsning hjemme hos dig, er derfor at prøve det. På teleselskabernes hjemmesider kan du slå din adresse op og bestille 5G-internet til hjemmet.

Som forbruger kan du udnytte din ret til at fortryde købet inden for 14 dage, hvis dækningen viser sig ikke at leve op til dine forventninger. Pengene får du refunderet. Du kan altså i ro og mag teste, hvordan teleselskabernes 5G-bredbåndsløsninger fungerer hjemme hos dig.

Der findes fire forskellige mobilnet i Danmark: TDC NET, Telia, Telenor og 3. Telia og Telenor deler mobilantenner, og deres 5G-netværk giver dermed stort set samme oplevelse. I praksis kan du derfor nøjes med at teste 5G-bredbånd hos tre teleselskaber for at afdække, om 5G-bredbånd er den rette bredbåndløsning for dig.

Det er muligt at købe 5G-internet hos teleselskabet 3, OiSTER, Fastspeed, Call me, CBB Mobil, Telia, Telenor, YouSee, Telmore, Greentel og HALLO.