Priser på Samsung Galaxy Z Fold 4: Disse teleselskaber giver mest mobilrabat

Du kan spare mere end 1.200 kroner på Samsung Galaxy Z Fold 4 ved at købe den hos et teleselskab, der giver mobilrabat. Se de danske teleselskabers priser her.

Priser på Samsung Galaxy Z Fold 4: Disse teleselskaber giver mest mobilrabat

Den nye Samsung Galaxy Z Fold 4 er en dyr telefon. Intet mindre end 13.999 kroner har Samsung sat den vejledende pris i Danmark for den billigste variant med 256 GB lager til. Overvejer du at kaste en mindre formue efter den 4. generations foldbare smartphone fra Samsung, bør du dog lige stoppe op og overveje, hvor du køber den.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Teleselskaber med mobilrabat på Samsung Galaxy Z Fold 4

Der er nemlig mange penge at spare ved at købe telefonen hos et teleselskab, der giver mobilrabat på den foldbare telefon. Nedenfor kan du se de forskellige teleselskabers priser på telefonen inklusive mobilrabat:

CBB Mobil

CBB Mobil er et lavprisselskab ejet af Telenor, som bruger Telenors mobilnet. Den laveste mindstepris opnås med abonnementet, der indeholder 10 timers tale og 10 GB data for 99 kroner per måned. Der er ingen binding hos CBB Mobil, og det er muligt for dem, der har været CBB-kunde i mindst tre måneder, at afdrage telefonens pris over 6, 12 eller 24 måneder. Nye kunder kan betale kontant:

  • Pris på Samsung Galaxy Z Fold 4 256 GB (efter mobilrabat): 12.599 kr.
  • Pris på abonnement (1 måned): 99 kr.
  • Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer): 65 kr.
  • Samlet mindstepris efter 1 måned: 12.763 kr.

Se priser og tilbud hos CBB Mobil

Call me

Call me er et lavprisselskab ejet af Telia, som bruger Telias mobilnet. Den laveste mindstepris opnås med abonnementet, der indeholder fri tale og 30 GB data (30 GB i EU) for 109 kroner per måned. Der er ingen binding hos Call me, og det er muligt at afdrage telefonens pris over 6, 12 eller 24 måneder eller betale kontant:

  • Pris på Samsung Galaxy Z Fold 4 256 GB (efter mobilrabat): 13.199 kr.
  • Pris på abonnement (1 måned): 109 kr.
  • Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer): 58,75
  • Samlet mindstepris efter 1 måned: 13.366,75 kr.

Se priser og tilbud hos Call me

3

3 er et teleselskab, der bruger sit eget mobilnet. Den laveste mindstepris opnås med abonnementet, der indeholder fri tale og 30 GB data (30 GB i EU og 25 GB i øvrige 3LikeHome-lande) for 160 kroner per måned. Der er 6 måneders binding hos 3, og det er muligt at afdrage telefonens pris over 10, 20, 30 eller 40 måneder eller betale kontant:

  • Pris på Samsung Galaxy Z Fold 4 256 GB (efter mobilrabat): 12.480 kr.
  • Pris på abonnement (6 måneder): 960 kr. (160 kr./md.)
  • Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer): 0 kr.
  • Samlet mindstepris efter 6 måneder: 13.440 kr.

Se priser og tilbud hos 3

Telenor

Telenor er et teleselskab, der bruger sit eget mobilnet. Den laveste mindstepris opnås med abonnementet, der indeholder fri tale, fri data (30 GB data i 55 lande) og 5G for 259 kroner per måned. Der er 6 måneders binding hos Telenor, og det er muligt at afdrage telefonens pris over 6, 12, 24 eller 36 måneder eller betale kontant:

  • Pris på Samsung Galaxy Z Fold 4 256 GB (efter mobilrabat): 12.080 kr.
  • Pris på abonnement (6 måneder): 554 kr. (259 kr./md.)
  • Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer): 0 kr.
  • Samlet mindstepris efter 6 måneder: 13.634 kr.

Se priser og tilbud hos Telenor

YouSee

YouSee er et teleselskab, der bruger sit eget mobilnet. Den laveste mindstepris opnås med abonnementet, der indeholder fri tale, 50 GB data (25 GB data i 48 lande) og 5G for 209 kroner per måned. Der er 6 måneders binding hos YouSee, og det er muligt at afdrage telefonens pris over 12 eller 24 måneder eller betale kontant:

  • Pris på Samsung Galaxy Z Fold 4 256 GB (efter mobilrabat): 12.961 kr.
  • Pris på abonnement (6 måneder): 1.254 kr. (209 kr./md.)
  • Øvrigt (oprettelse, fragt, gebyrer): 0 kr.
  • Samlet mindstepris efter 6 måneder: 14.215 kr.

Se priser og tilbud hos YouSee

Få 1.5000 kr. ekstra i byttepris for din gamle mobil

Alle ovenstående teleselskaber er med i en introkampagne, hvor Samsung giver 1.500 kroner oven i den kontante udbetaling, som producenten i forvejen tilbyder for at tage din gamle telefon i bytte. Beløbet afhænger af telefonen og dens stand. Derudover frister Samsung også med gratis adgang til Samsung Care+ i et år fra købsdatoen. Det er en udvidet dækning mod skærm- og vandskader.