motorola moto g6 specifikationer pris

Priser på Motorola Moto G6 og G6 Plus

Motorola har netop lanceret Motorola Moto G6 Plus og G6, der har meget imponerende funktioner og specifikationer set i forhold til prisen. Priser på Motorola Moto G6 Plus og G6.

Sidste år skete der store ting for Motorola i Danmark. De hyrede Thor Gøtz, der kom fra stilling som øverste chef for mobiltelefoner hos Huawei i Danmark, de lancerede et nyt motorola.dk site og de sendte en masse nye produkter ud på det danske marked.

I dag har Motorola netop lanceret hele 5 nye telefoner, hvor af i hvert fald de fire med sikkerhed bliver solgt i Danmark. Moto G6 og G6 Plus er de to topmodeller fra den nye G6-serie og de bliver sat til salg i Danmark i løbet af maj og juni.

Herunder kan du læse om de vigtigste specifikationer og funktioner på de to nye telefoner samt se deres respektive priser.

Se også: De bedste Motorola mobiler på markedet

 

Funktioner, specifikationer og pris på Moto G6 Plus

  • Mål: 160 x 75.5 x 8 millimeter
  • Vægt: 167 gram
  • Skærm: 5,9 tommer med fuld HD+-opløsning, 18:9 format Max Vision
  • Styresystem: Android 8.0
  • Processor: Snapdragon 630, otte kerner og 2,2 GHz
  • RAM: 4 /  6 GB
  • Hukommelse: 128 GB+ plads til hukommelseskort op til 128 GB
  • Kamera: Dual kamera med 12 megapixel og 5 megapixel, blænde F/1.7
  • Frontkamera: 8 megapixel, gruppeselfie, skønhed, ansigtsfilter og manuel indstilling
  • Video: 4K Ultra HD
  • Batteri: 3.200 mAh med lynopladning

Pris: Fra 2.299 kroner uden abonnement. Sælges blandt andet gennem Elgiganten, Proshop og Fullrate. Klar til salg fra den 21. maj.

Se også: Find billig mobilabonnement

 

Funktioner, specifikationer og pris på Moto G6

  • Mål: 153,8 x 72,3 x 8,3 millimeter
  • Vægt: 167 gram
  • Skærm: 5,7 tommer med fuld HD+-opløsning, 18:9 format Max Vision
  • Styresystem: Android 8.0
  • Processor: Snapdragon 450, otte kerner og 1,8 GHz
  • RAM: 3 /  4 GB
  • Hukommelse: 32/64 GB+ plads til hukommelseskort op til 128 GB
  • Kamera: Dual kamera med 12 megapixel og 5 megapixel, blænde F/1.8
  • Frontkamera: 8 megapixel, gruppeselfie, skønhed, ansigtsfilter og manuel indstilling
  • Video: Fuld HD
  • Batteri: 3.000 mAh med lynopladning

Pris: Fra 1.799 kroner uden abonnement. Sælges blandt andet gennem Elgiganten, Proshop og Fullrate. Klar til salg fra 4. juni.

Se også: De bedste Motorola mobiler til prisen

 

På papiret rigtig gode køb

Både Moto G6 og G6 Plus ligner, bedømt ud fra specifikationerne, virkelig gode køb. I prisklassen er det uhørt at se en kombination af store skærme med 18:9 format og fuld HD+-opløsning, dual kamera, rigtig lave blændetal, Android 8, og lynopladning.

Det bliver rigtig interessant at se, hvordan telefonerne klarer sig i praksis – umiddelbart ser det i hvert fald ud til, at Motorola sætter nye standarder for, hvad man kan få for pengene, når man køber ny mobiltelefon.

Se også: Sammenlign priser på Motorola mobiler