Priser på iPad Air og iPad Mini 2019

Apple lancerede i går to nye iPad-modeller, nemlig Mini og Air - se funktioner og priser på de nye tablets fra Apple.

Priser på iPad Air og iPad Mini 2019

Tablet-markedet har den seneste årrække været faldende salgsmæssigt og der er ikke mange tablet-producenter tilbage i dag. Apple er dog den største tablet-producent og de kommer jævnligt med nye tablets, nu senest med nye versioner af iPad Air og iPad Mini. Funktioner og priser på de nye tablets fra Apple.

Det er begrænset af nyheder, der er kommet til de nye iPads fra Apple – du kan se herunder, hvad der er værd at hæfte sig ved på funktionsfronten. Men først kan du se priserne på de nye tablets.

Pris på ny iPad Mini 2019

Den nye iPad Mini anno 2019 kommer i to versioner, når det gælder hukommelse, nemlig med enten 64 GB eller 256 GB og den kommer i farverne sølv, guld og grå. Prisen starter ved 3.399 kroner for Wi-Fi modellen og 4.499 kroner for Wi-Fi + 4G modellen.

 

Pris på iPad Air 2019 

iPad Air kommer også i farverne guld, grå og sølv samt to versioner, når det gælder hukommelse. Air koster fra 4.299 kroner for wi-fi modellen, mens modellen med både wi-fi og 4G koster fra 5.399 kroner.

Se også: Find bedste pris på iPad

Kort om iPad Mini og iPad Air 2019

iPad Mini og Air 2019 har Apples A12 Bionic processor og har ifølge Apple selv tre gange kraftigere ydeevne og 9 gange hurtigere grafik end forgængeren. Skærmen er 7,9 tommer stor på Mini-modellen og 10,5 tommer på Air og begge er af typen Retina med True Tone teknologi og de har kraftig lysstyrke.

Den nye Mini-model understøtter Apple Pencil til præcisionsarbejde i billeder, videoredigering eller til at tage notater med.

Apple forklarer også, at iPad Mini 2019 har samme WiFi-teknologi og -ydeevne som de langt dyrere iPad Pro-modeller. Samtidig er der også plads til eSIM i den lille mini-tablet. Kameraet skulle være opdateret til at klare sig bedre i mørke og kameraet kan også bruges til AR-oplevelser.

Endelig oplyser Apple i forbindelse med lanceringen af de nye tablets , at der er over 1,3 millioner apps specielt designet til iPad.

Se også: Guide til de bedste iPads