motorola moto g7 play

Pris på Motorola Moto G7 Play – så billigt kan du få en god mobil

Motorola Moto G7 Play har en pris fra 1.200 kroner, hvilket gør den uhyre attraktiv for dem, der skal have sin første mobil eller bare gerne vil have en fornuftig mobil til en rigtig god pris. Pris på Motorola Moto G7 Play.

Motorola G7 Play er en del af den nye G7-serie fra Motorola, der netop er blevet lanceret. Som mobil er den måske ikke særlig interessant, men tager man prisen med i betragtning, så er historien en anden – til 1.200 kroner får man en ny mobil af rigtig god kvalitet.

 

Pris på Motorola Moto G7 Play

Motorola Moto G7 Play har en pris fra 1.199 kroner for at være helt præcis og den og den kan købes hos blandt andet Proshop, Elgiganten og Callme. Telefonen er tilgængelig nu og kommer i én farve og det er sort.

Se også: Priser på Motorola G7 Play

 

De vigtigste specifikationer på Motorola Moto G7 Play

G7 Play har isoleret ingen funktioner, hvor man tænker, at det da godt nok var utroligt, men til prisen har den rigtig gode specifikationer. Den har for eksempel skærm på 5,7 tommer – godt nok kun med HD-opløsning. Det bliver interessant at se, om den skærmen virker skarpere end på Motorola One fra sidste år, da havde en noget uskarp skærm med HD-opløsning. Nokia har dog vist, at det kan lade sig gøre at give fornuftig skærmkvalitet med HD.

G7 Play kommer med Android 9.0 fra start, hvilket er meget godt for en så billig mobil. Der er mange langt dyrere telefoner på markedet, der slet ikke har fået Android 9.0 endnu. Der er tale om en simpel brugerflade næsten uden egne tilføjelser fra Motorola.

Batteriet er på 3.000 mAh – det burde faktisk række ret langt taget i betragtning, at skærmen kun er med HD og at den kører med Android 9 uden tilføjelser, der suger power ud af telefonen. Der er dog ingen decideret lynopladning på telefonen.

Kameraet er nok et punkt, hvor man kommer til at opleve, at der er tale om en billig mobil. 13 megapixel med blænde F/2.0 og fasedetektionautofokus er faktisk godt i prislejet, men der er også andre ting, der spiller ind på billedkvaliteten – billederne skal nok blive habile for de fleste dog.

Se også: Find priser på Motorola mobiler

 

Motorola Moto G7 Play – specifikationer og funktioner

  • Mål: 147.3 x 71.5 x 7.99 mm
  • Vægt: 149 gram
  • System: Android 9.0 Oreo
  • Processor: Snapdragon 632, otte kerner
  • Skærm: 5,7 tommer, HD (1.520 x 720 pixel)
  • RAM: 2 GB RAM
  • Hukommelse: 32 GB + plads til hukommelseskort op til 256 GB
  • Batteri: 3.000 mAh
  • Datahastighed: 150/50 Mbps (4G)
  • Kamera: 13 megapixel, blænde F/2.0, autofokus, HDR.
  • Frontkamera: 8 megapixel, blænde f/2.0
  • Video: 4K, 2160p
  • Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n, Bluetooth 4.2, USB-C
  • GPS: Ja, (A-GPS, Galileo)
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja
  • Sar-værdi: 0,83W/kg
  • Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, kompas
  • Pris: 1.199 kroner

Se også: Priser på mobiltelefoner