huawei mediapad m5 pris

Pris på Huawei MediaPad M5 + salgstart på den nye roste tablet

Huawei har få dage efter lanceringen af deres nye tablet-serie, MediaPad M5, priserne klar og kan samtidig fortælle, at de er klar til salg i Danmark her i løbet af marts måned, nemlig fra uge 12. Se pris på Huawei MediaPad M5.

Det er sjældent, der sker noget rigtig spændende på tablet-fronten og det virker som om, at tidligere producenter, der satstede på tablet-markedet med udmærkede tablets, har trukket tablet-følehornene til sig og der er også langt mellem de store nyheder på tabletmarkedet.

Se også: Priser på tablets

 

Pris på Huawei MediaPad M5

Dog forsøger Huawei nu at lave lidt rav i den med deres nye tablet-serie, MediaPad M5, der kommer i to versioner: En med skærm på 8,4 tommer og en med skærm på 10,8 tommer – begge kommer til salg i Danmark, men foreløbig er det kun 10,8 tommer versionen, der er sat en pris på.

10,8 tommer versionen kommer i to versioner, en med wifi og en med wifi og LTE 4G og der er faktisk så lidt forskel i prisen, at man bør vælge versionen med 4G LTE.

  • Pris på MediaPad M5 10,8″ med wifi og 4G: 3.699 kroner
  • Pris på MediaPad M5 10,8″ med wifi: 3.399 kroner

Huawei MediaPad M5 bliver sat til salg i uge 12 og kan købes hos blandt andet YouSee, Telia, Telenor og Elgiganten.

Se også: Købeguide til tablets – sådan vælger du den rette

 

Keyboard og flip cover

Det er muligt købe et keyboard med dansk tastatur til MediaPad M5, så man man bruge den som computer på farten og hører man til den klodsede type, kan det være en god idé med det M5 Flip cover, man også kan købe til.

  • Pris på  Dansk Keyboard M5: 999 kroner
  • Pris på M5 Flip cover: 299 kroner

Se også: De bedste billige tablets

 

Kort om Huawei MediaPad M5

Huawei MediaPad M5 har skærm på 10,8 tommer med tablet-markedets første 2,5D-skærmglas, der bruges på smartphones. Det skulle gøre skærmen med hårdfør, så den bedre kan klare slag og ridser.

Lyden er der også gjort noget ekstra ud af og der sidder fire højtalere på tabletten lavet sammen med lydproducenten Harman Kardon. De fire højtalere har HD-lyd og en ‘AK4376 audio chip’, der understøtter Hi-Res-lyd.

Batteriet skulle række til op mod 11-12 timers brug og der er hurtig opladning og den kan lades op fra 0-100 procent på under 3 timer – i følge Huawei. Brugerfladen er Android 8.0 Oreo

Se også: Nyheder om Huawei