Oister sænker prisen på mobilt bredbånd med router

Et nyt tilbud på Oisters mobile bredbånd med 2.000 GB data og gratis router er dukket op. Se her hvad Oister tager for mobilt bredbånd til hjemmet.

Oister sænker prisen på mobilt bredbånd med router

Oister har i en periode kørt med et tilbud på mobilt bredbånd til hjemmet, som netop er udløbet. Nu er de klar med et nyt tilbud, som vi her tager et kig på.

Se også: Sammenlign priser på mobilt bredbånd

Oister giver rabat på mobilt bredbånd i et halvt år

Oister har i en længere periode kørt med et attraktivt tilbud på deres mobile bredbånd, der inkluderer hele 2 TB data samt mulighed for at få en gratis 4G-router med. I tilbudsperioden fik man 6 måneder til 179 kroner, hvorefter prisen steg til 239 kroner. Nåede du ikke at benytte dig af dette tilbud, var det ikke så slemt endda. Det nye tilbud fra Oister kan for mange give bedre mening.

Godt nok er tilbudsprisen hævet fra 179 kroner til 189 kroner, men prisen derefter er nemlig billigere.

Abonnementet på mobilt bredbånd med 2 TB data og gratis router koster i 6 måneder 189 kroner per måned. Derefter er prisen 229 kroner. Prisen var tidligere 239 kroner. Dertil kommer der oprettelse på 99 kroner.

Se aktuelle tilbud hos Oister på mobilt bredbånd

Er Oister billigst med mobilt bredbånd til hjemmet?

Når det gælder mobilt bredbånd til hjemmet med masser af data samt en gratis router, er Oister blandt de billigste. Vi giver her et overblik over de billigste aktuelle mobile bredbåndsabonnementer.

Der er dog en måde, hvorpå man kan få endnu billigere mobilt bredbånd, der koster ned til 179 kroner per måned. Køber man en 4G-router for sig og et ganske almindeligt mobilabonnement med fri data (1 TB) er der hurtigt mange penge at spare her. Læs mere om hvordan du kan få mobilt bredbånd til 179 kroner per måned.

Se også: Guides til billigere bredbånd