Oister: Vores brand skal have mere attitude og kant
Oisters reklameunivers har fået godt fat i danskerne. Spørger man danskerne om, hvilke mobiltelefoniselskaber de kan huske at have set eller hørt reklamer for inden for den sidste måned, svarer 25 procent Oister, i hvert fald i følge Oister selv.
Oisters lilla østers har med musik og skør jargon været selskabets “ansigt” ud ad til siden 2008 og er et brand, der henvender sig til et yngre og mere prisfølsomt segment og i dag forbinder man om noget Oister med meget lave pris og mobilpakker med mange timers tale og mange GB data.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer hos Oister
Tid til ændring i Oisters reklamestrategi
Men konkurrenterne benytter sig mere og mere af samme greb som Oister, lyder det fra selskabet og nu er det tid til at ændre retning.
”Selvom reklamerne performer stærkt på de klassiske tracking-parametre, så er der behov for, at brandet skal have mere attitude, personlighed og kant. I et marked med fuldkommen konkurrence, hvor Oister har sat sig på ”Bedst til prisen”-positionen, er det tid til, at kommunikere andet end blot pris og pakke,” fortæller Jesper Bennike, CEO hos Oister.
Se også: Bedste mobilabonnement til under 100 kroner
Mere kant og attitude
Og hvordan skal det så gøres? Jo, det skal gøres ved at give Oisters Østers endnu mere karakter og bringes den ind i vores virkelighed for at tilføre brandet mere kant og attitude. “Det giver mulighed for at nå endnu bredere ud og få fat i de forbrugere, der defineres som ”passive i markedet”, og som især aktiveres, når der knyttes flere værdier og følelser til et brand”, forklarer Jesper Bennike.
Du kan selv se video med det nye reklameunivers øverst i artiklen.
Se også: Nyheder om teleselskaber