sony xperia 1 test pris

For og imod Sony Xperia 1 – test og bedømmelse

Sony Xperia 1 er den klart bedste mobil fra Sony til dato med en vanvittig flot skærm, hurtig og praktisk brugerflade samt et rigtig godt kamera – særligt til video. Test og bedømmelse af Sony Xperia 1.

Sony overraskede for nogle måneder siden, da de præsenterede tre nye telefoner med 21:9 skærmformat. De to telefoner, der kom først ud med formatet, var Xperia 10 og 10 Plus – begge udmærkede telefoner til prisen, men uden dog for alvor at være super interessante. Det er til gengæld Xperia 1, der er en fremragende mobil, men som så også har premium-pris.

Herunder finder du test og bedømmelse af Sony Xperia 1.

Se også: Priser på Sony Xperia 1

 

Sony Xperia 1 Plus – test og bedømmelse

Fordele ved Sony Xperia 1:

Sony Xperia 1 har simpelthen markedets bedste skærm. 6,5 tommer med 3.840 x 1.644 pixel (4K), OLED, HDR samt Sonys egne skærmteknikker Triluminos Display og X-Reality Engine. Skarpheden, farverne og kontrasterne er uovertrufne og bedre end det, man får på de bedste skærme fra Samsung og Huawei.

Skærmformatet er 21:9, hvilket gør, at den egner sig godt til film og gaming, hvor man ganske enkelt kan se noget mere. Det er selvfølgelig overdrevent at kalde det for en biografoplevelse, men det er i hvert fald den bedste skærmoplevelse man kan få på en mobil.

Det specielle 21:9 format og skærmopløsningen åbner også op for nogle bedre muligheder for multitasking. Det giver for eksempel pludselig mening at have to apps åbne på samme tid, da det for en gangs skyld faktisk fungerer. Samtidig gør skærmen det også muligt at se betydeligt mere, når man er online eller arbejde i dokumenter. Skal jeg have vist nogle tørre tal i Excel-ark eller i et onlineskema, så får jeg faktisk vist omkring 35-40 procent flere informationer end på en model som Huawei P30 Pro, der har skærm på 6,4 tommer.

Brugerfladen er Android 9.0 og det er begrænset, hvad Sony selv har tilføjet af egne funktioner – brugerfladen drives af Snapdragon 855 og 6 GB RAM, hvilket giver en meget hurtig oplevelse.

Kameraet er med triple setup – det er første gang, Sony selv kommer med en mobil med tre kameraer og det tager fremragende billeder. Nogle har ment, at Sonys tidligere kameraer ikke var på niveau med de bedste kameramobiler, men der er enighed om, at det er tilfældet med Xperia 1. Billederne er flotte stort set uanset situation og Cinema Pro-appen giver mulighed for at lave nogle flotte videooptagelse, der faktisk har filmisk udtryk over sig.

Lyden skal også fremhæves som fremragende og den bedste på en mobil i dag med stereo-lyd og Dolby Atmos. Med headset kan man få endnu bedre lyd.

Designmæssigt er Xperia 1 fint skruet sammen uden at vække opsigt. Den er dog IP68 certificeret og er både vandtæt og støvtæt.

Se også: Priser på de bedste Sony telefoner

 

Ulemper ved Sony Xperia 1

Xperia 1 kommer i to varianter med 64 eller 128 GB – man skal vælge den med 128 GB, da 64 GB ikke rækker langt på en mobil som denne. Batteriet er på 3.330 mAh, hvilket kan være i underkanten for en mobil med så stor skærm og så høj opløsning, men ved almindelig brug rækker det dog fint til en dags brug.

Bruger man Cinema Pro appen til videooptagelse eller streame video eller gamer, skal man dog regne med at skulle lade op inden sengetid.

Se også: De bedste Sony mobiler til prisen

 

Sony Xperia 1 – bedste pris

Sony Xperia 1 har en vejledende udsalgspris på 7.299 kroner, men den er set til cirka 6.500 kroner med abonnement inkluderet i prisen.

Se også: Den billigste Sony mobil

 

Særlige fordele ved Sony Xperia 1:

+Kamera (9/10)
+Gaming (10/10)
+Skærm (10/10)
+ Hastighed i brugerflade (9/10)

Bedste pris – Cirka 6.600 kroner

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Sony