samsung galaxy s9 pris

For og imod Samsung Galaxy S9 – test og bedømmelse

Test og bedømmelse af Samsung Galaxy S9: Kameraet er en mester i mørke og over all er telefonen fremragende. Men den er også dyr – faktisk for dyr. Test og bedømmelse af Samsung Galaxy S9 med for og imod køb.

Samsung Galaxy S9 er en af de mest ventede telefoner her i 2018 og den har en tung arv at løfte efter den fantastiske Galaxy S8, der satte nye standarder på flere parametre. Der gik dog et sus gennem maven på de fleste, da prisen på 6.699 kroner blev slået fast. Det er mange penge og kræver flere nye virkelig gode og praktiske funktioner for at retfærdiggøre en udskiftning af S8 eller bare et køb af S9 i stedet for S8.

Herunder finder du test og bedømmelse af Samsung Galaxy S9.

Se også: Priser på Samsung Galaxy S9

 

Samsung Galaxy S) – test og bedømmelse

Fordele ved Galaxy S9

Samsung Galaxy S9 er meget velbygget og er vandtæt – kan klare at være i 1,5 meter dybt vand i 30 minutter uden at tage skade og et regnskyl klarer den også uden problemer. Designet gør den rigtig rar at holde i hånden.

Galaxy S9 føles ret lille trods skærm på 5,8 tommer og det er selvfølgelig 18:9 formatet, hvor skærmen får helt ud til begge sider og stort set også i top og bund. Den har 2K-opløsning og en fantastisk skarphed med flotte, klare og rene farver.

Skærmen er af typen Super AMOLED og giver mulighed for Always on-funktion, hvor man kan se ur, dato og notifikationer på skærmen, selvom telefonen er i dvaletilstand.

Brugerfladen er Android 8.0 og brugerfladen er enkelt bygget op med nærmest intet bloatware og den er lynende hurtig.

Kameraet på bagsiden er på 12 megapixel og har blænde på F/1.5. Telefonen tager rigtig flotte billeder og er den bedste telefon, når det gælder billeder taget i mørke uden brug af det indbyggede fotolys. Selfie-kameraet på fronten er fremragende.

Batteriet er på 3.000 mAh, hvilket ikke er i top, men jeg formår at få fint med batteri til en hel dags brug. Der er også lynopladning.

Der er både fingeraftryksscanner (placeret godt på bagsiden), ansigtsgenkendelse og irisscanner, der fungerer godt – også i mørke. Man kan kombinere ansigtsscanner og irisscanner til oplåsning af telefonen – så er den sikret endnu bedre end normalt, når man blot bruger ansigtsscanner til at låse op.

Se også: Priser på de bedste Samsung telefoner

 

Ulemper ved Samsung Galaxy S9

Der er ikke dual kamera i Galaxy S9 – kun i den dyrere S9+. Det er faktisk for dårligt, at der ikke er dual kamera i en mobil, der har en vejledende udsalgspris på 6.699 kroner.

Der er lynopladning i GalaxyS9, men vores test af denne funktion viser, at den er 17 minutter langsommere at lade op end S8 – fra 0 -100 procent. Vi har fået en ny telefon for at teste, om det er en fejl. Vi satser på at kunne opdatere artiklen i morgen med ny test.

Prisen på 6.699 kroner er virkelig høj for en mainstream-mobil. Indrømmet, den er slet ikke så afsindig som de 8.899 kroner, iPhone X har som vejledende pris, men sammenlignet med alternativerne blandt telefonerne på Android-hylderne, så er det en meget høj pris.

Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen

 

Samsung Galaxy S9 – bedste pris

Samsung Galaxy S9 har som nævnt en vejledende udsalgspris på 6.699 kroner, men kan dog købes til cirka 6.250 kroner med abonnement i 1 måned.

Uden abonnement starter priserne ved cirka 6.700 kroner.

Se også: Den billigste Samsung mobil

 

Særlige fordele ved Samsung Galaxy S9
+Brugervenlighed (10/10)
+Design (10/10)
+Skærm (9/10)
+Samtalekvalitet (8/10)
+ Kamera (9/10)

Bedste pris – Cirka 6.250 kroner

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Samsung