Nu falder prisen på PlayStation 5 – se danske priser her

PlayStation 5 har i hele 2021 og 2022 været ualmindelig dyr, men nu rasler prisen nedad på udgaven med disk. Se de laveste priser på PlayStation 5 i 2023.

Nu falder prisen på PlayStation 5 – se danske priser her

Det er efterhånden længe siden, at PlayStation 5 blev lanceret. Faktisk skal vi helt tilbage til 19. november … 2020 vel at mærke. Da kom den til salg med en pris på 3.399 kroner for den digitale udgave uden disk, mens PlayStation 5 med disk fik en pris på 4.199 kroner.

Det er dog nok ikke gået nogens næse forbi, at PlayStation 5 har været utrolig svær at få fat på som følge af den globale mangel på halvledere og komponenter. Derfor har PlayStation 5 stort set i hele 2021 og 2022 været til salg i meget begrænset antal og til urimeligt høje priser. Kun ved korte og ekstraordinære tilbud har spillekonsollen været i nærheden af de vejledende priser fra 2020.

Sony meldte i starten af januar ud, at PlayStation 5 bliver væsentligt nemmere at få fat på i 2023. Det begynder vi allerede at se nu, hvor flere forhandlere har fået den populære spillekonsol på lager – eller forventer snart at få den. I takt med at udbuddet er steget, er prisen derfor også nu på vej ned i et leje, der minder om de vejledende priser.

Se også: De bedste tips, guides og tilbud på mobilabonnementer

Dansk pris på PlayStation 5 Digital Edition

Den (oprindeligt) billigste udgave af PlayStation 5 er den digitale udgave, som kommer uden disk. Den har dog, højst interessant, stadig en meget høj pris og er faktisk i dag dyrere end udgaven med disk. Den digitale udgave af PlayStation 5 koster i skrivende stund knap 5.200 kroner, men er dog ofte kortvarigt nede i en pris på 3.899 kroner – altså 500 kroner mere end den oprindelige vejledende pris.

Til sammenligning har prisen i første halvdel af 2022 ligget på over 6.000 kroner og har endda toppet på hele 7.100 kroner i januar og april 2022.

Se den aktuelle pris på PlayStation 5 Digital Edition

Dansk pris på PlayStation 5 med disk

PlayStation 5 med disk var oprindeligt den dyre udgave med en vejledende pris på 4.199 kroner. I løbet af 2021 var den helt oppe at koste næsten 9.000 kroner, og i store dele af 2022 har den kostet omkring 5.900 til 6.500 kroner.

Men nu, her i januar 2023, er prisen faldet mærkbart. Nu koster PlayStation med diskdrev under 5.000 kroner – nærmere bestemt 4.699 kroner. Dermed er den kun 500 kroner dyrere end den vejledende pris. PlayStation 5 med disk har holdt denne pris i nu to uger, så noget tyder på, at den er på vej i et lavere og mere stabilt leje.

Se den aktuelle pris på PlayStation 5 med diskdrev