Nu får de første danske netværk 5G-agtige hastigheder
Telia Danmark og Telenor Danmark forsøgte for et par år siden at blive fusioneret, men den plan blev forpurret af EU, der frygtede det ville svække konkurrencen i Danmark. Inden fusionsforsøget havde de to selskaber dog indgået en aftale om at dele netværk og sammen udbygge og vedligeholde det i Danmark. Det skulle ikke blot reducere omkostningerne ved at drive netværk, men også fremme udviklingen og sikre hurtigere hastigheder hurtigere end de kunne have gjort hvert især. Samarbejdet ser ud til at have båret frugt, for nu kan begge selskaber oplyse, at de er klar med 1Gbit/s 4G på deres fælles netværk.
Se også: Priser på mobilabonnementer
Telia og Telenor først med 4G med 1 Gbit/s
Dermed bliver de to selskaber også de to første teleselskaber i Danmark, der tilbyder så høje 4G-hastigheder. Fundamentet for denne nye rekordhøje 4G-hastighed er faktisk bygget på 5G-teknologi og fremtidens 5G-netværk vil derfor blive bygget på det fundament, der nu er lagt.
“Det er brugen af avanceret 4G-teknologi, der danner grundlag for 5G, der kan levere disse ultrahurtige datahastigheder live i vores netværk. Det er utrolig vigtig for Telenor, at vi hele tiden er et skridt foran udviklingen for at give vores kunder de bedste forbindelser”, udtaler udviklingsdirektør i Telenor, Peter Ditlev Nødbak.
I første omgang er det blot én enkelt mast, der understøtter 1 Gbit/s 4G og den står i indre København ved Kongens Nytorv. Det giver kun mening i starten i hvert fald at have så høje hastigheder, hvor der er mange mennesker, lyder det fra både Telia og Telenor.
Se også: Teleselskaber med bedste mobilnet
Hvad kan man bruge 4G med 1 Gbit/s til?
Teknologidirektør i Telia Danmark, Henrik KofodHenrik Kofod forklarer samtidig, at man ikke som enkeltperson skal forvente at kunne foretage en måling, der runder den magiske grænse på 1 Gbit/s med sin mobil.
”Først og fremmest er 1.000 Mbit/s en nærmest vanvittig hastighed til en mobiltelefon, der sjældent bruger mere end 3-4 Mbit/s, når det går rigtig højt. Der er i dag kun en lille håndfuld modeller, der overhovedet understøtter så høje hastigheder som 1.000 Mbit/s”, siger han.
Der er da også bred enighed om i branchen, at det er lidt ligegyldig, om man kan surfe med 700 Mbit/s på det mobile netværk eller om man gør det med 7 Mbit/s. Fordelen ved en mast, der kan håndtere så høje hastigheder er, at mange flere kan være på nettet samtidig og få en god stabil opkobling. Ellers er disse høje hastigheder mest beregnet til at blive aktuelle i takt med, at der kommer flere og flere opkoblede enheder til, for eksempel smarte lyskryds og gadelamper.
Se også: Nyheder om 4G