Mobiltelefoner kan snart lade 50 % op på 5 minutter

Telefoner har ikke batteritider, der lever op til deres andre teknologiske herligheder, men nu kan populære telefoner snart lade 50 procent op på 5 minutter.

Mobiltelefoner kan snart lade 50 % op på 5 minutter

Den teknologiske udvikling brager derudaf – også hvad angår mobiltelefoner. Bare ikke når det gælder batteritiden. Batterierne bliver større og større, men batteritiden forlænges ikke. Så må der andre metoder til. For eksempel hurtigere opladning. Qualcomm kan snart være klar med Quick Charge 5, der kan give fuld opladning af et 4.500 mAh batteri på kun 15 minutter og 50 procent opladning på 5 minutter.

Det er et af de emner, vi kommer ind på i denne uges Fokus.

Abonnér på Teknofil på YouTube: Viden, debat, guides, præmier!

Har foldbare telefoner en fremtid?

Vi taler også om foldbare telefoner – har de en fremtid overhovedet eller i hvert fald på kort sigt? Se med, når vi debatterer foldbare telefoner og hvad vi egentlig skal med dem.

Se også: Find priser på de bedste telefoner

Huawei indtager 1. pladsen som verdens største mobilproducent

Huawei kan nu kalde sig for verdens største mobilproducent, men mest fordi Samsung har oplevet et styrtdyk i mobilsalget her under coronapandemien på hele 30 procent. Selv har Huawei kun oplevet et globalt fald på 5 procent, hvilket gør, at de solgte et par millioner flere telefoner end Samsung i andet kvartal 2020.

Vi kommer også omkring seerspørgsmål og svarer på, hvad vi synes om prisstigninger på premium-telefoner og hvilke ældre telefoner vi kan anbefale.

Se også: Fokus på tech og tele