Mobiltelefonens historie går 120 år tilbage i historien, men historien er kun lige begyndt. Vi kender de væsentligste historiske begivenheder, men har absolut ingen anelse om hvad fremtiden vil bringe os. Det eneste vi kan konkludere i dag (udgangen af 2018), er at mobiltelefonens historie er usammenlignelig med historien om hvilket som helst andet kommercielt produkt i verdenshistorien og at mobilteknologien vil have stor indflydelse når den fremtidige historie om udviklingen for mobiltelefoni og menneskelig adfærd skal skrives.
Mobilen er det eneste kommercielle produkt i verdenshistorien, der har fået så meget mediedækning, indflydelse, genereret så store investeringer i udvikling, drift og markedsføring, og samtidig skabt så store aktieværdier. Mobilen er hertil kun overgået af hveden, hvad angår et produkts indflydelse på samfundsmæssig og menneskelig adfærd.
Denne fremstilling af mobiltelefonens historie og udvikling er primært skrevet i en europæisk kontekst. Dette da det primært er fra Europa og især Danmark vi har vores data og viden, og sekundært fordi det er på det europæiske telemarked at vi siden 1999 har drevet nyhedsformidling og prissammenligninger af mobiltelefoner, mobilabonnement og bredbånd på Mobil.nu og TelePrisTjek.dk. I 20 år har undertegnede og mine kollegaer skilt skidt fra kanal og givet forbrugerne nyttige informationer og viden om mobiltelefonernes kvaliteter og de faktiske priser på mobilabonnement, bredbånd og telefoner.
Vores mange års erfaring med uvildige test og anmeldelser af mobiltelefoner og prissammenligninger af telefoner, mobilabonnement og mobilt bredbånd er selve grundlaget for idéen og formålet med TelePrisTjek.dk. At give danskerne uvildige og retvisende guides til hvordan finde de billigste mobilabonnementer, de bedste priser på telefoner og bedste tilbud på mobilt bredbånd, er helt centralt for vores arbejde.
I vores gennemgang af mobiltelefonens historie og udvikling dykker vi ned i de væsentligste historiske begivenheder og krydrer dem med vores egne analyser og synspunkter. Dette fordi vi finder det vigtigt at tilføje historiske fakta et drys med fagligt relevante betragtninger af Steen Jørgensen, Mobilekspert siden 1999 og undertegnede, Nicolas Fredriksen, som begge gennem årene har beskæftiget sig med mobiltelefoner, mobilabonnement, mobilt bredbånd og løsninger indenfor forbrugerrettet mobilteknologi. Vores betragtninger om fremtidens smartphones og mobilteknologiens indvirkning på samfundet og den menneskelige sociale adfærd, synes vi selv er relevante indspil når mobil telefoniens historie formidles.
For at give et så retvisende billede som muligt af mobilteknologiens historie, har vi indledningsvist valgt at give en indføring i udviklingen af teleselskabernes netværk og lidt senere også i teleselskabernes markedsudvikling af mobilabonnement og mobilt bredbånd. Dette fordi man ganske enkelt ikke kan formidle mobiltelefonens historie uden også at beskrive udviklingen i teleselskabernes netværksteknologi og teleselskabernes skiftende strategier i markedsføringen af mobilabonnement, mobilt bredbånd og telefoner. Uden netværk og et aktivt SIM-kort er selv den smarteste smartphone blot en død dims i børstet stål og glas.
Fremstillingen af mobilen historie og mobilteknologiens udvikling er bevidst forsøgt fremstillet kronologisk og ikke tematisk. Teksten er derfor ikke opdelt i emnespecifikke temaer, men i videst muligt omfang præsenteret i en kronologisk rækkefølge. Dette da historiske begivenheder har det med at afføde reaktioner, der som ringe i vandet, kan påvirke beslutninger og få konsekvenser i alle retninger på samme tid. Jeg har så forsøgt at belyse de mest skelsættende konsekvenser af de vigtigste historiske begivenheder fra 1908 til udgangen af 2018.
Vores fremstilling af mobiltelefonens historie og udvikling inkluderer analyserer af de vigtigste begivenheder og gennembrud i mobilteknologien, markedsdynamikken og kaster lys på de mest banebrydende telefonmodeller i perioden 1908 til 2018. Den iagttagende læser vil bemærke, at kun et fåtal smartphonemodeller bliver omtalt i perioden 2007 og frem til 2018. Den manglende omtale er bevidst idet undertegnede ikke mener, at der over perioden er blevet lanceret særligt mange nyskabende telefonmodeller.
Tvært imod har smartphones siden 2007 og frem til 2018 blevet stadig mere ensartede og kun blevet marginalt bedre år for år. Derimod er der sket mange afgørende ting, der har påvirket; markedsdynamikkerne, mobiltelefonernes indvirkning på den menneskelige adfærd, internetforbruget og mobilteknologiens samfundsmæssige betydning.
Mobiltelefonerne har allerede påvirket menneskets sociale adfærd og påvirkningen vil fortsætte, og med snarlig introduktion af 5G netværksteknologi og kunstig intelligens, kan mobilteknologien også få stor betydning for nationers velfærdsmodeller, økonomi og arbejdsmarked.
Selve pardansen mellem mobilteknologien og politikerne er en dans, der bør danses hånd i hånd. Enhver utakt og et hvert fejltrin kan få fatale konsekvenser for nationers udvikling og fremtid. Omvendt kan den perfekte pardans løfte selv dagens ringest stillede nation op blandt verdens førende økonomiske magter. Det forudsætter dog at politikerne under pardansen hurtigt slipper sit tag i mobilteknologien og lader den danse synkront til markedskræfterne.
/Nicolas Fredriksen
Teleanalytiker & stifter af TelePrisTjek.dk
Indholdsfortegnelse
Teksten er organiseret kronologisk i forhold til historiske begivenheder og er således ikke opstillet tematisk. For lettere at forstå rationalerne og analyserne anbefaler vi at teksten læses kronologisk.
- Forord, metode, Data og baggrund
- Hvad er mobiltelefoni
- Verdens første mobiltelefon
- SMS revolutionerede mobiltelefoni
- Telemarkedet liberaliseres & netværk udbygges
- SMS, Apps & Emojis gør mennesket afhængig af mobilen
- Apps gør smartphones populære
- Nokia først med mobil til folket
- Teleselskaberne sætter fart i salget af mobiltelefoner
- Det Europæiske telemarked, 2018, i en nøddeskal
- De første klaptelefoner og kameramobiler
- Verdens første smartphone var iPhone 2G
- Den bedste smartphone
- Smartphones fra Samsung & Huawei udfordrer iPhones
- Smartphones ændrer den menneskelige sociale adfærd markant
- Fremtidens smartphones & mobilteknologi
- 5G, mobilteknologi & Kunstig Intelligens truer velfærdssamfundet
- Mobiltelefonens udvikling i pris & kvalitet
- Vigtige årstal & begivenheder i mobiltelefonens historie
- Dårlig 4G LTE-netværk i Europa lover ikke godt for 5G
- Mest sælgende telefoner gennem tiderne
- Konklusion
- Mobiltelefonens historie skildret på video
Mobiltelefoni = mobiltelefon + mobilabonnement + netværk/sendemaster
Til alle tider – og hvert fald også i en overskuelig fremtid – vil mobiltelefoni være baseret på tre ting; Mobiltelefoner eller en substitut, SIM-kort (mobilabonnement) eller en substitut og et netværk bestående af anordninger, der kan sende og modtage signaler fra mobile enheder. Pr. 2018 består denne treenighed af tekniske foranstaltninger af; smartphones, fysiske SIM-kort og af teleselskabernes netværk, og deres udbredelse af sendemaster.
I fremtiden kan dette tekniske set-up meget vel være foranstaltet af; kommunikationscentraler, digitale SIM-kort (eSIM-kort) og af teleselskabernes eller andre aktørers netværk, og udbredelse af deres sendemaster eller andre signalsendere.
Om fremtiden eliminerer smartphonen, bygger mobilkommunikationen ind i menneskekroppen eller bliver smarte briller vi kan bruge til at se langt ind i morgendagen ved vi ikke noget om. Vi kan kun forholde os til de historiske fakta og bekymre os om fremtidens mobilteknologi, som allerede har påvirket den menneskelige sociale adfærd og nationers økonomiske vækst.
Netværksteknologien styrer udviklingen af mobiltelefoner og smartphones
Uden netværk og mobilabonnement, ingen funktionel mobiltelefon. Historien om mobiltelefonen og dens udvikling kræver derfor at man også ser nærmere på udviklingen af teleselskabernes netværk, udbygningen af sendemaster og markedsudviklingen af mobilabonnement.
Netværksteknologi, geografisk dækning af sendemaster og teleselskabernes markedsføring af mobiltelefoni har været helt afgørende for efterspørgslen på mobiltelefoner. Dette da man ganske enkelt ikke kan have en funktionel mobiltelefon uden teleselskabernes netværk og sendemaster, og et aktivt SIM-kort (mobilabonnement) der tillader kommunikation mellem telefoner og mobiltelefoners adgang til internettet.
Efter man i 1991 besluttede sig for at vedtage GSM-standarden for facilitering af mobiltelefoni i Europa og i en lang række andre lande verden over, er der sket mange tekniske forbedringer og alle forbedringer har haft stor indflydelse på hvordan mobilproducenterne har valgt at prioritere udviklingen af deres mobiltelefoner.
Mobilproducenterne har historisk set prioriteret at udvikle mobiltelefoner i takt med udviklingen af teleselskabernes netværk og udbredelsen af respektive sendemaster, og dét ene og alene ud fra kommercielle hensyn. Des bedre geografisk dækning af specifikke sendemaster, des større er kundegrundlaget for specifikke funktionaliteter på telefonerne.
Fra 1G til 5G – Netværk, sendemaster og mobilt bredbånd
Mobiltelefonerne har udviklet sig i takt med udviklingen af netværksteknologien. Fra 1G mobiltelefoni i 1982 til introduktionen af 4G LTE i 2011 har mobilproducenterne fokuseret på at udvikle telefoner, der korresponderede og udnyttede mulighederne i teleselskabernes tilgængelige netværksteknologi, udbygning af netværk og udbredelse af sendemaster.
Fra 2020 bliver 5G mobilteknologien kommercielt tilgængelig i Europa, hvilket vil sætte mobilproducenterne under et innovativt pres. Dels fordi mulighederne knyttet til Tingenes Internet langt hen ad vejen vil fjerne forbrugernes ensidige opfattelse af, at det kun er smartphonen der er deres eneste livline til internettet. Og dels fordi dagens smartphones slet ikke er designet til at imødekomme brugen af effektiv 5G netværksteknologi.
Med 5G kommer potentielt alt på nettet. Ikke kun smartphonen. Med introduktionen af 5G netværket vil smartphonens monopol på mobil internetadgang blive kraftigt udfordret af opkoblede wearables som f.eks.; Smart Watches, armbånd, indopererede chips og hele hjem med opkoblede, og automatiserede dingenoter har potentialet til at udfordre smartphonen hvad angår internetadgang.
Nedenfor er listet netværksteknologiens indflydelse på udviklingen af mobiltelefoner og betydningen SMS og mobilt bredbånd (internet på mobilen) har haft for efterspørgslen af mobiltelefoner og smartphones.
1G – Det analoge netværk
Med 1G (Første generations netværk) som blev introduceret i 1982, blev der åbnet op for kommerciel omsætning og af analoge samtaler mellem mobiltelefoner (mobil/mobil og mobil/fastnet). Den gang havde mobilproducenterne naturlig nok primært fokus på antennekvalitet og samtalekvalitet.
2G GSM – SMS
I 1992 blev mobilnettet digitalt med introduktionen af 2G GSM (Anden generations netværk).
For første gang kunne man tilgå internettet fra mobilen, dog kun med en 0,5 Mbit/s forbindelse og det blev muligt at sende tekstbeskeder (SMS) mellem mobiltelefoner.
Naturlig nok fik mobilproducenterne øjnene op for udviklingen af bedre og større mobilskærme og brugervenlige operativsystemer, der gjorde det lettere for mobilbrugerne at navigere rundt i mobilen, skrive og sende tekstbeskeder.
Med introduktionen af 2G blev også WAP (Wireless Application Protocol) introduceret.
WAP er egentlig en skrabet version af HTTP som er en basis protokol af WWW. Tanken bag WAP var at gøre indhold og tjenester på internettet mere tilgængeligt og anvendeligt på mobilen.
WAP var imidlertid besværligt og mangelfuldt, og blev aldrig en platform som slog igennem blandt tredjepartsudviklere af indhold og tjenester, hvilket måske også derfor var årsagen til at WAP heller ikke slog helt igennem blandt forbrugerne.
Tekstbeskederne (SMS) skulle imidlertid vise sig at få en enorm positiv effekt på efterspørgslen af mobiltelefoner.
3G UMTS – Mobilt bredbånd
I 2001 kom 3G UMTS (Tredje generations netværk) og det blev muligt at tilgå internettet fra mobilen med en 32 Mbit/s forbindelse og senere med op til 64 Mbit/s. Det var en væsentlig forbedring i forhold til 2G, som maksimalt kunne yde hastigheder på op til 0,5 Mbit/s. Med 3G UMTS-teknologien øgede mobilproducenterne deres satsning på bedre mobilskærme og bedre farvegengivelse. Fokus kom der også på mobilens data-hastighed og udviklingen af et mere omfattende operativsystem.
Med indtoget af 3G UMTS fik teleselskaberne også et nyt indtjeningsben at stå på. Nemlig fænomenet, mobilt bredbånd. Fordelen med Mobilt Bredbånd var at bredbåndsforbindelsen blev leveret gennem teleselskabernes mobilnet og sendemaster og som via en router kunne forsyne et mindre geografisk område, typisk en husstand, med internet. Abonnementer på mobilt bredbånd begyndte relativt hurtigt at tage markedsandele fra de traditionelle fastnet baserede ADSL abonnementer.
Med 3G UMTS blev internetmobilen født og mobilen ændrede hurtigt befolkningens internetbrug og vaner. Internettet lå pludselig lige for hånden og alt kunne googles, opdateres og kommunikeres her og nu. Den ubegrænsede adgang til internettet fik i lighed med fremkomsten af SMS-funktionaliteten ved introduktionen af 2G GSM, en enorm positiv betydning for befolkningens efterspørgsel på mobiltelefoner.
4G LTE – Ny topfart for Internettet på mobilen
I 2011 så 4G LTE-netværket (Fjerde generations netværk) dagens lys. Med internethastigheder op til 71 Mbit/s, indebar 4G LTE klare forbedringer i mobilens adgang til internettet og mobilproducenterne lå ikke på den lade side da de umiddelbart efter lanceringen af 4G netværket, lancerede, efter tidens standard, smartphones der var super hurtige på internettet. Også mobilt bredbånd fik et boost med 4G LTE. Tiden hvor mobilproducenterne for alvor fik øjnene op for hurtige processorer, store og trykfølsomme skærme var kommet.
Overgangen fra 3G til 4G LTE medførte ikke synderlige prisstigninger på selve mobiltelefonerne. Dog var de Europæiske teleselskaber hurtige til at prisdifferentiere mobilabonnement baseret på henholdsvis 3G UMTS og 4G LTE. F.eks. blev danske mobilabonnement baseret på 4G under overgangen ca. 22 procent dyrere end abonnementer baseret på 3G.
Introduktionen af 4G LTE gav også øgede salgsargumenter for mobilt bredbånd, som med 4G blev endnu hurtigere. I takt med udbygningen af 4G sendemaster har mobilt bredbånd langsomt men sikkert udkonkurreret fastnet-baseret bredbånd. Fiber-baseret bredbånd har imidlertid fundet sit eget liv, men med introduktionen af 5G netværk forventes også fiber-baseret internetadgang, at strække våben for et hurtigere og billigere 5G baseret mobilt bredbånd.
Sendemaster udbreder anvendelsesområde for telefoner & bredbånd
For hver generation af netværk krævede det, at teleselskaberne udbyggede antallet af sendemaster der kunne muliggøre de nye funktioner i mobiltelefonerne. F.eks. Hvis teleselskaberne i et givet land ikke udbyggede 4G sendemaster ville det ikke give nogen mening for mobilproducenterne at markedsføre smartphones i det pågældende land. På den måde gik nationale teleselskaber og internationale mobilproducenters interesser hånd i hånd. Ved at udbygge nationale netværk kunne teleselskaberne tjene penge på at sælge tidens hotteste mobiltelefoner.
Det er ikke bare mobiltelefonerne der har gavnet af udviklingen i netværksteknologien. Det mobile internet – Internet adgang via router/WiFi – har også været styret af netværksteknologiens udvikling. Super smarte smartphones og hurtigt Mobilt Bredbånd er i dag (2018) et resultat af denne udvikling.
Mobiltelefonens og internettets historie er tæt forbundet med overgangene fra 1G til 2G GSM, 3G UMTS, 4G LTE og snart også 5G, og af teleselskabernes udbygning af sendemaster for hver generation af netværksteknologi. Med introduktionen af 5G netværket forventes mobilt bredbånd at give lige så hurtigt internet som fiber-baseret bredbånd. Noget teleselskaberne i mange lande sikkert ser meget frem til rent kommercielt.
5G netværk, Tingenes Internet & mobilt bredbånd
I 2020 forventer man så småt indtoget af 5G (Femte generations netværk) mobiltelefoni og mobilt bredbånd i Europa. Med 5G kan man forvente internethastigheder der er 100 gange hurtigere end 4G; bredbåndsforbindelser uden forsinkelser, dedikerede båndbredder der sikrer eksklusiv internetadgang til f.eks. trafikale tjenester, tjenester indenfor redningstjenester og data – maskine til maskine – (M2M), og ekstremt hurtigt bredbånd til andre prioriterede og betalingsvillige områder som f.eks. politi, efterretning og forsvar.
Med 5G taler man om Tingenes Internet (IOT) og et mobilt bredbånd der er speedet mange gange op, og som er hurtigere og potentielt meget billigere end fiber-baseret internet.
Med 5G netværket kan vi forvente en eksplosion af innovative applikationer indenfor underholdning, sundhed, industri, husholdning og logistik herunder trafikal styring. 5G vil bane vejen for Tingenes Internet og 5G teknologien vil utvivlsomt også stille øgede krav til 5G smartphones. De må blive hurtigere, få bedre batterier og meget bedre antenner.
Smartphones i 2020 må ganske enkelt blive meget bedre end dagens smartphones på en lang række kvalitetsparametre og det vil udfordre dagens mobilproducenter og pengepungen til morgendagens mobilkunder. 5G mobilabonnement kan forventes at blive væsentlig dyrere end tilsvarende baseret på dagens 4G netværk.
Den relative prisudvikling på telefoner forventes imidlertid ikke at stige. Målt i dagens penge har de nyeste high-end mobiler siden 1995 og frem til i dag holdt sig relativt stabilt og på et niveau der svarer til 8.000 til 10.000 kroner i 2018 kroner.
Med introduktionen af 5G er det først og fremmest teleselskaberne, der endelig får et effektivt konkurrenceparameter de selv kontrollerer; mobiltelefoni og mobilt bredbånd baseret på 4G LTE til én pris, eller mobiltelefoni og mobilt bredbånd baseret på 5G og kundens unikke behov til en betydelig højere pris.
Med introduktionen af 5G netværket bliver dækning, internethastighed, kundeservice og opkoblingsmuligheder til Tingenes Internet, et langt vigtigere konkurrenceparameter for teleselskaberne end prisen de kan tilbyde på tidens smartphones.
Fem generationer af netværksteknologi i en nøddeskal
- 1G – Gjorde kommercielle samtaler mellem mobiltelefoner muligt.
- 2G GSM – Tekstbeskeder (SMS) og adgang til nettet blev muligt fra mobilen.
- 3G UMTS – Hurtigt internet på mobilen og Mobilt Bredbånd blev kommercielt.
- 4G LTE – Smartphones blev avancerede og Mobilt Bredbånd endnu hurtigere.
- 5G 3GPP – Ikke bare hurtigere internet til smartphones, men super hurtigt mobilt internet til alt og alle der kan tænkes koblet op på internettet – Tingenes Internet kommer.
Se også: Seneste nyt om teleselskabernes netværk
5G Smartphones må have bedre antenner og batterier
I takt med at netværksteknologierne har ændret sig fra generation til generation er det værd at bemærke, at mobiltelefonerne også har ændret sig. De første mobiltelefoner havde ekstremt stærke antenner for at kunne understøtte mobilsamtaler. I dagens (2018) 4G smartphones er pladsen til mobilantennen typisk ofret til fordel for bedre, men mere strømslugende processorer og derfor også mere plads til større batterier.
Det er tankevækkende at dagens smartphones har betydelig dårligere mobildækning end gamle mobiltelefoner fra 90erne. Hvilke pladsmæssige hensyn der må tages når 5G smartphones for alvor bliver relevante for markedet efter 2020 er en hovedpine mobilproducenterne slås med i dag.
Plads til bedre mobilantenner og større batterikapacitet er hvert fald en nødvendighed for effektive 5G telefoner. Dagens tynde og flade smartphone design i børstet stål og glas, vil utvivlsomt blive udfordret af morgendagens klare behov for mere plads til bedre batterier og langt bedre mobilantenner.
Verdens første mobiltelefon
Mobilteknologien var længe undervejs inden den første reelle mobil kom på markedet i 1983. Allerede tilbage i 1908 blev patentet på den trådløse telefon udstedt til Nathan B. Stubblefield fra Kentucky, USA. Og de første celle-baserede telefoner blev udviklet af AT&T i 1940érne. Det var et stort bidrag til mobilteknologien, men de første egentlige mobiltelefoner lod vente på sig.
Den 3. april 1973 var en historisk dag hos Motorola. Smilet var efter sigende stort på ingeniøren, Martin Cooper, da han ringede rundt til konkurrenterne og sagde ordene: “Det er Martin Cooper. Jeg ringer til dig fra en mobiltelefon – en ægte håndholdt, bærbar mobiltelefon.
Telefonen, han ringede fra, var prototypen til Motorola DynaTEC 8000X – også kaldet “Murstenen”. Da DynaTEC 8000X endelig kom på markedet i 1983, blev den verdens første kommercielt solgte håndholdte mobiltelefon. Den fik øgenavnet “Murstenen” af sine egne udviklere takket være formen, en kampvægt på 1,1 kilo, 23 centimeters højde, 4 centimeters bredde og 13 centimeters dybde. Batteriet var større end selve telefonen, og gav strøm til én times samtale, som måtte efterfølges af 10 timer i opladeren.
Som med meget anden ny teknologi, var mobiltelefonen langt fra allemandseje i opstartsfasen. Da DynaTEC 8000X landede i butikkerne kostede den hvad der i 2018 svarer til 10.000 USD. Markedsføringen var målrettet direktørsegmentet og Wall Street-sværvægterne, men det var i høj grad folk i byggebranchen, der tog ”Murstenen” til sig, da den løste et længe uløst problem, nemlig hvordan kommunikere og dirigere logistiske problemstillinger fra en byggeplads uden fastnetforbindelse.
På trods af et forholdsvist lavt salgstal, solgte Motorola langt over det forventede antal telefoner. Lanceringen af DynaTEC 8000X markerede et takeoff på et gigantisk teknologisk længdespring, som vi endnu ikke har set lande og helt forstået de potentielle dimensioner og ringvirkninger af.
DynaTEC 8000X var verdens første håndholdte mobiltelefon. Den kom på markedet i 1983 og vejede 1,1 kilo, var 23 cm i højden, og så var den absolut ikke flad med en dybde på 13 cm. Batteriet holdt kun til én time mobilsamtale og så kostede den 10.000 USD i dagens penge… Meget er sket siden og alt er blevet mindre.
2G GSM & Tekstbeskeder (SMS) revolutionerede mobiltelefoni
Efter 1G blev vedtaget som standard for mobilkommunikation i 1981 udviklede mobiltelefonerne sig hurtigt rent teknisk. Takket være nyere og bedre batteriteknologi blev telefonerne væsentligt mindre, men de var stadig hyppigst fundet som inventar i luksusbiler og på byggepladser.
Det globale forbrugermarked for mobiltelefoner åbnende sig først rigtigt i 1992, da det digitale mobile netværk system (Global System for Mobile Communications) introducerede ”2G GSM” netværksteknologien. 2G muliggjorde bla. at tekstbeskeder (SMS) kunne sendes og modtages mellem mobiltelefoner og SMS blev en funktionalitet, der virkelig satte fart og revolutionerede mobiltelefoni.
Overgangen fra 1G til 2G GSM i 1992, blev et vendepunkt i mobiltelefonens historie. Digitaliseringen muliggjorde forbindelse mellem telefoner fra forskellige fabrikanter, og gav også teleoperatørerne grundlag for at lave indbyrdes roaming-aftaler, så de kunne betjene egne kunder, når kunderne befandt sig på andre operatørers netværk af sendemaster. Fundamentet for landsdækkende og internationalt dækkende mobiltelefoni blev lagt med indførslen af 2G GSM.
GSM-systemet gjorde det også muligt for operatørerne at trafikere data, dog relativt langsomt, over 2G netværket. Internethastigheden var ikke højere end 0,5 Mbit/s.
Verdens første tekstbesked (SMS) blev afsendt i december 1992 og indtil 2010 sendte menneskeheden årligt flere SMS-beskeder end de spiste ærter. Efter 2010, i takt med udbredelsen af sociale medier og den sociale interaktion på disse, har SMS-forbruget været kraftigt dalende. Messenger-tjenesterne i de sociale medier har overtaget meget af den tekstbaserede kommunikation.
For mobilkunderne og ikke mindst for mobilproducenterne gjorde 2G GSM rigtig meget. Mobilkunderne behøvede ikke længere bekymre sig om, hvilken mobil de anvendte og hvor de anvendte mobilen. For mobilproducenterne betød GSM-systemet, at de fik et globalt marked og kunne udvikle software og brugergrænsesnit, der gjorde mobilen intuitiv og nem at benytte for de fleste mobilkunder.
1G var det analoge netværk, 2G var baseret på GSM mens 3G baserede sig på UMTS-standarden. 4G netværket er baseret på LTE og 5G netværket defineret ved 3GPPs definitioner.
Telemarkedet liberaliseres, infrastruktur udbygges & tele-politik fejler
Det var et godt rationale bag liberaliseringen af det Europæiske telemarked. Politikerne i EU var godt klar over, at de statsejede monopoler (de statsejede teleoperatører) hverken havde tilstrækkelige kompetencer eller økonomiske muskler til at løfte tele-infrastrukturen ind i fremtiden. Den første liberalisering af telemarkedet kom i 1992. Siden er telemarkedet blevet yderligere liberaliseret i den forstand, at politikerne øgede antallet af licenser til mobiltelefoni og mobilt bredbånd.
Skønt politikerne fra fødslen stækkede liberaliseringen med en række forbehold og koncessionskrav, medførte liberaliseringen af telemarkedet en voldsom udbygning af teleselskabernes netværk og store investeringer blev kanaliseret ind i udviklingen af netværksteknologi. Investorerne troede ganske enkelt på projektet og mange teleselskaber var i årene efter liberaliseringen at finde blandt verdens mest værdifulde aktieselskaber.
Udbygning og investeringer i Europæisk tele-infrastruktur, der har vist sig afgørende for udviklingen af mobiltelefoner, mobilt bredbånd og i de senere smartphones, fik et sandt boost i årene efter liberaliseringen. Og satsningen på den digitale infrastruktur i Europa gav mobilproducenter verden over et kæmpe marked at sælge sine telefoner på. Ikke mindst gjaldt dette for mange Europæiske mobilproducenter som f.eks.; Nokia, Ericsson, Alcatel og Siemens.
Forud for liberaliseringen af det europæiske telemarked i 1992 ønskede politikkerne i EU, at markedskræfterne skulle sikre samfundet og forbrugerne lavest mulig pris på telefoni og bredbånd. Med begrundelse i en gavnlig konkurrence mellem teleoperatørerne udbød de europæiske stater relativt mange nationale licenser og siden liberaliseringen har de nationale stater solgt tusindvis af GSM, UMTS og LTE-licenser og dermed fået mange milliarder EURO i statskasserne.
Licensholderne (teleoperatørerne) af de nationale netværk forpligtede sig samtidig til at udbygge deres respektive netværk således mobilsignaler kunne erhverves over hele landet. Med årene er netværksteknologien blevet stadig bedre og siden 1992 har de europæiske stater udbudt mange nye båndbredder, og operatørerne har samlet set betalt flere tusinde milliarder EURO for licenserne til mobiltelefoni og mobilt bredbånd.
I tillæg til at forpligte sig til landsdækkende udbygning af sendemaster, forpligtede teleoperatørerne sig også til vedligehold og drift af disse. Hertil forpligtede teleoperatørerne sig til, at tillade private aktører adgang til deres netværk. Hundredvis af private aktører har siden etableret sig, gennem whole-sale aftaler med licensholderne (teleoperatørerne), som MVNO (Mobile Virtual Network Operator) i Europa. Ved udgangen af 2018 havde Europa flere end 100 licensholdere og samlet flere end 500 udbydere af mobiltelefoni. Et antal som står i skærende kontrast til fem licensholdende operatører i Kina og kun fire landsdækkende licensholdende operatører i USA.
Man kan diskutere om konkurrencen blandt de europæiske teleselskaber og MVNOér har givet borgerne i Europa billigere mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Man kan imidlertid ikke diskutere at salget af de mange 1G, 2G, 3G, 4G og snart også 5G licenser, har givet de europæiske stater milliarder af Euro i statskasserne. Milliarder teleoperatørerne nødtvungent har måttet betale for at kunne operere i markedet.
En regning som de Europæiske forbrugere i sidste ende har måttet betale over dyrere mobilregninger og regninger for mobilt bredbånd. Det kan derfor ikke være til diskussion; For hver milliard politikerne har hentet ind til statskasserne fra licens-auktionerne er forbrugernes mobilregning og udgift til mobilt bredbånd blevet en milliard dyrere. Politikerne har med deres form for liberalisering af telemarkedet kun bidraget til at gøre mobiltelefoni og mobilt bredbånd dyrere for borgerne og den digitale-infrastruktur dårligere end den kunne have været.
Telepolitik spænder ben for infrastruktur og økonomisk vækst
Efter min vurdering har EU’s telepolitik slået fejl. De europæiske stater har trukket milliarder af Euro ud af telemarkedet og efterladt borgerne med regningen og et relativt dårligt udbygget netværk (digital-infrastruktur). Teleselskabernes indtjening er blevet unødigt presset som følge af dyre licenser og af et unødigt stort antal konkurrenter, som forhindrer gevinster ved stordriftsfordele i mange europæiske lande.
Manglende indtjening har over årene reduceret teleselskabernes investeringslyst i sendemaster og masteteknologi. I store lande som Tyskland og Frankrig var 4G LTE-netværk tilgængeligt i mindre end 65 procent af gangene man i 2018 tilgik internettet fra mobilen. 4G dækningen i disse lande er dermed betydelig dårligere end i mange udviklingslande.
Helt siden 90erne og frem til i dag har EU-politikerne spændt ben for mobilteknologiens udbredelse og dermed også den økonomiske vækst i EU. Indtoget af de mange private udbydere af mobiltelefoni (MVNOs) som følge af EU’s tele-politik pressede rigtig nok priserne på teleydelserne ned, men med det store antal udbydere viste det sig hurtigt svært for den enkelte forbruger at finde lige netop dét mobilabonnement, der er billigst og bedst for ham eller hende.
De mange udbydere gjorde telemarkedet mudret og uoverskueligt, og rigtig mange europæiske forbrugere har den dag i dag et unødvendigt dyrt mobilabonnement. Hertil kæmper mange europæere med dårlig 4G dækning og mangelfuld bredbåndsdækning.
Samtidig har antallet af udbydere på det europæiske telemarked gjort det svært for teleoperatørerne i EU-området at skabe tilstrækkelige stordriftsfordele og derved sikre høj nok indtjening til at kunne forsvare investeringer i de mange dyre GSM, UMTS og LTE-licenser, udbygning og vedligehold af teknologi og sendemaster. Mange år med relativt små marginer på driften har medført, at EU-området i dag er relativt dårligt udbygget hvad, angår mobildækning og hastigheder på det mobile internet.
EU-Politikernes top-styring af det europæiske telemarked er vokset til groteske dimensioner. I 2015 fik Rwanda bedre 4G LTE-dækning end Danmark og i dag er der flere udbydere af mobiltelefoni og mobilt bredbånd i lille Danmark end i Kina og USA. EU-Politikerne har fået milliarder af Euro i statskasserne, men efterladt EU’s borgere og virksomheder med en elendig og dårligt udbygget tele-infrastruktur.
Ved udgangen af 2018 var 4G LTE-dækningen i lande som Tyskland, Frankrig, England, Italien og Irland langt fra fuldt udbygget. Den gennemsnitlige 4G LTE-penetration i disse lande er kun 67,52 procent, mens den gennemsnitlige 4G LTE-penetration i Indien, Vietnam, Thailand, Sydkorea og Japan er 87,26 procent.
5G banker på døren, men 4G er langt fra udbygget i Europa. Udbygning af 5G kræver langt større investeringer end 4G. Og det halter jo gevaldigt med udbygningen af 4G. Skal udbygningen af 5G krybe og kravle. Hvad vil EU-politikerne gøre. Det gælder intet mindre udviklingen og bevarelsen af Europæiske arbejdspladser og velfærdsmodeller.
EU ønsker at være en global spiller i et globalt vidensamfund og tele-infrastrukturen er broerne og vejnettet, der skal sikre den fremtidige økonomiske vækst i EU. I 2018 er det imidlertid trist at konstatere, at det europæiske vidensamfund er forbundet med grusveje og brostensbelagte motorveje. EU-politikerne kan måske bryste sig af verdens laveste teoretiske slutbruger-priser, men kvaliteten den halter, kravler og segner, og forbrugerne og virksomhederne i EU sidder tilbage med unødvendigt dyre mobilregninger og dårligt netværk.
Teleselskaberne må tillades at tjene penge på sine investeringer og den europæiske innovationslyst fortjener den højeste kvalitet på tele-infrastrukturen. EU’s telepolitik er forfejlet og den forhindrer europæiske virksomheder og borgere i at nå deres potentiale. 5G teknologien banker i dag på døren for at lege, men Europa er desværre forhindret i at lege med i udviklingen af applikationer, Tingenes Internet (IOT) og nye arbejdspladser indenfor It, Tele & Tech.
Dette skønne relativt flade og tæt befolkede kontinent er som skabt til, at have verdens bedste tele-infrastruktur. Hvis politikerne giver aktørerne og telemarkedet frie tøjler, kan EU blive det første kontinent i verden med fuld 5G dækning, og blive en verdensdel hvor fremtidens innovation og demokrati vil spire og gro i en verden af Internet Of Things. Det kræver bare at EU-politikerne spænder hjelmen og begynder at føre en liberal tele-politik. Markedskræfterne må ganske enkelt sættes fri så mulden den digitale infrastruktur skal spire og blomstre i kan gødes og blive frugtbar for europæisk innovation, tech-industri og fremtidige arbejdspladser.
/Nicolas Fredriksen,
Teleanalytiker & stifter af TelePrisTjek.dk
Tekstbeskeder, Emojis og Apps gør os afhængige af mobilen
Tekstbeskedernes indflydelse på menneskehedens adfærd og kommunikationsevne kan ikke overdrives. SMS-funktionaliteten gjorde livet meget lettere og mobiltelefonerne sindssygt efterspurgte. Hvad tekstbeskeder og Emojis gjorde for mobiltelefonen gjorde indtoget af apps for den moderne smartphone. Ved siden af teleselskabernes investeringer i netværk og netværksteknologi har markedsadoptionen af tekstbeskeder, Emojis og Apps været væsentlige årsager til at mobiltelefoner og smartphones har opnået enorm popularitet hos de europæiske forbrugere.
Tekstbeskederne ændrer menneskets sociale adfærd
Tekstbeskederne, som blev mulige med indfasningen af teleselskabernes 2G netværk i 1992, blev hurtigt den mest anvendte kommunikationsform blandt mennesker i den vestlige verden og der gik ikke mange år før mobiltelefonen var blevet nøglen til hele vores omverden og vores nærmeste relationer.
Tekstbeskederne gjorde mobilen til et must-have produkt og folk løb som besatte for at anskaffe sig en mobiltelefon. Det skyldes i høj grad tekstbeskederne, at vi i dag ikke kan forestille os et minut uden mobilen lige ved hånden. Menneskets afhængighed af mobiltelefonen startede med 2G netværket, der muliggjorde tekstbeskeder at blive sendt til den andens side af verden over eller til familiemedlemmer på den anden side af spisebordet.
SMS-beskederne blev en øjeblikkelig succes og medførte hurtigt ændringer i menneskelig adfærd. Siden lanceringen af SMS-funktionaliteten i 1992 har det moderne menneske ikke kigget sig tilbage eller fået mange sekunders fred for mobilen. Mennesket er afhængig af social interaktion og vores tidlige afhængighed af tekstbeskeder såede senere kimen for vores fascination og endnu større afhængighed af de sociale medier.
SMS-beskederne gjorde os afhængige af at have mobilen lige for hånden og dermed blev mobilen også en trojansk hest for den senere introduktion af fænomenet, de sociale medier. SMS-beskederne gjorde mobiltelefonen uundværlig og med indtoget af de sociale medier er mobilen blevet menneskets sjette sans. Uden mobilen i hånden føler vi os socialt amputerede.
Med 2G GSM blev SMS en booster for mobilens popularitet og salget af mobiltelefoner. Det var ikke så meget mobiltelefonen i sig selv, men det at mobilen gav os en ny og tidseffektiv kommunikationsform skabte den første store efterspørgsel efter selve mobilen.
Smileys og Emojis – Et nyt internationalt sprog
Da jeg var barn fandtes der ikke Smileys. I stedet smilede vi til hinanden.
Symbolsproget startede som hulemalerier og i nyere tid med blomster, stjerner og hjerter i kærestebreve. Med de første 2G mobiler blev symbolsproget digitalt og krydret med Smileys som; f.eks. :-), :-( og :-|. Trendy forkortelser som fx LOL, BTW, BRB og tusinde andre forkortelser optrådte pludselig også i kommunikationen mellem mennesker. SMS-sproget blev et nyt internationalt og trendy sprog.
I 1998 så man de første såkaldte emojis fra det japanske teleselskab, NTT Docomo. ”Emoji” er et ideogram som fremstår som billeder i digitale beskeder. Ordet ”Emoji” er japansk og kommer af en sammensætning af de japanske ord ”e” (billede) og ”moji” (tegn). Direkte oversat betyder ”Emoji” altså billedtegn.
Der gik nogen år før de japanske emojis slog igennem og blev det næste internationale sprog. I dag findes der tusindvis af symboler som udtrykker sindsstemninger i form af Smileys i alle afskygninger til mere subtile og endda lumre udtryksformer som billedtegn af hvaler, aubergines og ferskner.
Smartphones former det verbale sprog, stavemåder & kropssprog
Det er ikke kun på nettet mobilen har indflydelse menneskets sociale interaktion. Smileys og Emojis har også stor betydning for det talte sprog og vores kropssprog. Vi kender det alle sammen og vi har alle set og hørt det, især blandt børn og unge, hvordan ord pludselig udtales og staves på nye måder og hvordan hånd tegn er blevet en del af kropssproget. Ved at påvirke den måde vi verbalt kommunikerer og udtrykker os, kan man roligt konkludere, at mobilen har stor indflydelse på den menneskelige adfærd. Og dét selvom mobilen slet ikke er tilstede i rummet.
Med Smileys og Emojis som en integreret del af menneskets verbale sprog og sociale kropssprog synes det klart, at smartphonen er blevet selve nøglen til menneskelig interaktion. Uden mobilen og mobilens adgang til symbolsprog og stavemåder, kan vi åbenbart ikke udvikle vores sociale kompetencer fuldt ud. Sprogbarrieren mellem børn, unge og voksne er blevet meget stor. Selv relativt unge forældre kan ofte have svært ved at forstå hvad deres børn reelt taler om, når ungerne taler indbyrdes.
Brug af Emojis i udlandet kan blive meget dyrt
Emojis er ikke alene blevet et stort internationalt sprog. De japanske billedtegn giver også klingende mønt i teleselskabernes pengekasser. En emoji er nemlig ikke bare et uskyldigt billedtegn. Emojis er små billeder der kræver meget mere data at facilitere end almindelige teksttegn i tekstbeskeder.
Sender man fx en uskyldig sms fra ferien i udlandet og frankerer den med sjove og feriestemte emojis, kan prisen du må betale for tekstbeskeden hurtigt koste flere bondegårde og er man under ferieugen i chatte-humør med kæresten derhjemme, kan tekstbeskederne hurtigt blive meget dyrere end selve flybilletten.
Dette gælder særligt hvis ferien holdes i fjerne lande hvor roaming af data kan være meget dyrt. Husk derfor at brug af emojis kræver forholdsvis meget data og at billedtegnene fylder meget mere end almindelige skrifttegn. Brug af emojis kan derfor blive en meget dyr fornøjelse i udlandet.
Apps i App Store & Google Play gør smartphones populære
Apps, apps og masser af apps åbnede virkelig op for forbrugernes interesse for de relativt dyre smartphones. Det SMS betød for efterspørgslen på mobiltelefoner, betød Apps for efterspørgslen på smartphones. I perioden 2007 til 2009 blev der udviklet mange hundrede tusinde spil apps til iOS og Android, som blev distribueret gennem henholdsvis App Store og Google Play.
Samtidens konventionelle mobiltelefoner havde ingen apps at tilbyde det underholdningshungrende marked, hvilket kraftigt bidrog til at de traditionelle mobiltelefoner hurtigt blev udkonkurreret af de smarte smartphones.
Fra 2010 og frem til i dag har app-universet vokset sig umådelig stort og alsidigt hos både App Store (Apps til iPhones) og Google Play (Apps til Android telefoner). Populære spil apps, som f.eks. Angry Bird, Pokemon Go og Subway Surfers har underholdt den halve verden, mens social media apps som f.eks. Snapchat, Instagram og Twitter har knyttet hele verden sammen så den passer i baglommen.
Alt findes i dag i app-form; bageopskrifter, dating, vejret, sport, vejvisere og et hav af mere eller mindre brugelige og ubrugelige apps skyller hver dag op på stranden og ud i havet igen.
Både Apple (App Store) og Google (Google Play) tillod fra tidlig start, at tredjepartsudviklere mod en betydelig andel af indtjeningen kunne udvikle og sælge sine apps via respektive App Store og Google Play. Derved fik Apple og Google skabt en global industri af kreative app-udviklere til at arbejde for sig. En win-win forretningsmodel som begge distributionsplatforme og mange app-udviklere har gavnet stort af. Apple og Google omsætter hvert år mange milliarder USD på salg af apps gennem App Store og Google Play.
Populære apps har fra dag ét og frem til i dag fået umådelig stor medieopmærksomhed og mediernes stadige interesse for populære apps fik hurtigt forbrugerne til at foretrække smartphones fremfor gamle tiders mobiltelefoner. Især blandt de yngre mobilbrugere vandt smartphones ekstremt hurtigt frem og i løbet af en tiårig periode (2007 til 2017) var 95 procent af alle solgte telefoner en smartphone.
Apps skal ikke tilskrives hele æren for smartphonens succes. Også kameraet i smartphones blev hurtigt så gode, at smartphonen relativt hurtigt udkonkurrerede de digitale kameraer. Hertil havde mange stakeholders store interesser i at se smartphonen lykkes på markedet; Mobilproducenterne tjente på at møde efterspørgslen, teleselskaberne kunne tjene penge på større data-forbrug, internetmedierne fik nye redaktionelle tematikker der genererede mange nye sidevisninger (annoncekroner) og forbrugerne fik telefoner der dækkede alle tænkelige kommunikations- og underholdningsbehov; internet, e-mail, sociale medier, spil, og hertil digitalt kamera og streaming-tjenester.
Også app-udviklerne havde store interesser på spil. Jo flere smartphone-brugere der købte deres apps gennem App Store eller Google Play, des flere penge tjente de, og op gennem årene har mange app-udviklere blevet millionærer i dollars. Det er alligevel kun en lille promille af app-udviklerne der har tjent omkostningerne forbundet med appudviklingen hjem igen. Den store grå masse af app-udviklere uden succes hører vi bare aldrig om i pressen.
Det SMS (tekstbeskederne) gjorde for mobiltelefonerne med introduktionen af 2G GSM, gjorde Apps for smartphones med introduktionen af 4G LTE. Der findes i dag millioner af Apps på Google Play og App Store, og det er også på disse platforme at fremtidens Killer Apps vil blive promoveret for at sikre efterspørgslen på iPhones og Android telefoner.
Operativsystemerne iOS & Android styrer salget af smartphones
Apple og Google er de store vindere på app-markedet. Ved at være tidligt ude og invitere tredjepartsudviklere at sælge sine apps – mod indtægtsdeling – i App Store, Google Play eller på begge platforme, har Apple såvel Google fået bygget en naturlig loyalitet op omkring deres operativsystemer. Dette som følge af, at apps altid må udvikles og tilpasses specifikke operativsystemer for at virke. I dag er det i høj grad antallet, udvalget og kvaliteten af apps i App Store og Google Play, der understøtter markedet for operativsystemerne iOS og Android, og dermed også efterspørgslen på iPhones (iOS) og telefoner fra Samsung, Sony, Motorola og et hav af andre telefoner fra mere eller mindre ukendte mobilproducenter, som alle baserer operativsystemet på Googles open-source operativsystem, Android.
Der findes i dag (2018) en række forskellige operativsystemer til smartphones at vælge mellem, men i praksis er alle smartphones på markedet enten præ-konfigureret til operativsystemet iOS (Apples eget operativsystem til iPhones) eller til operativsystemet Android (Googles open-source operativsystem) som benyttes af mange forskellige mobilproducenter verden over.
Historien har vist at udvalget og kvaliteten i apps har afgørende betydning for hvilket operativsystem mobilkunderne vil acceptere at bruge i deres dyre smartphone. Noget Microsoft fik sande da de i samarbejde med Nokia i en årrække lancerede smartphones i Lumia serien, som var bygget op omkring operativsystemet Windows.
Problemet var imidlertid, at kun et fåtal app-udviklere valgte at prioritere udvikling af apps for Windows operativsystemet. Udviklerne så ganske enkelt ingen umiddelbar gevinst ved at bære omkostningerne ved at udvikle, tilpasse og vedligeholde Apps til Windows, som der praktisk talt ikke var nogen brugere til. Resultatet lod ikke vente på sig. Forbrugerne fravalgte i høj grad de Windows baserede Lumia telefoner alene pga. at Windows ikke understøttede populære apps, som ellers var tilgængelige i App Store eller Google Play.
Microsoft og Nokia trak efter nogle begrædelige år rent salgsmæssigt, deres Lumia serie ud af markedet. Manglende apps fik en stor del skylden for, at de Windows baserede Lumia telefoner aldrig blev et hit blandt mobilbrugerne.
Apples operativsystem, iOS, og Googles operativsystem, Android, er i 2018 i en duopollignende markedsposition. Hvor iOS er et eksklusivt operativsystem for iPhones, er Android et open source-system, som stort set alle mobilproducenter undtagen Apple sværger til. Med iOS og Android har Apple og Google stor indflydelse på næsten alle smartphones der udvikles og markedsføres i 2018 og sikkert også i mange år fremover.
Fremtiden bliver en hønen eller ægget problematik. Hvad kommer først hønen eller ægget. Sådan vil det også blive med operativsystemer for fremtidige smartphones. Hvis alternative operativsystemer skal slå igennem på verdensmarkedet, bør de satses på af tredjepartsudviklere, der gider bære omkostningerne ved at udvikle Apps til smartphones med ingen eller meget begrænset kundebase. Det er ikke telefonen selv, men udbuddet og kvaliteten af Apps der vil trække mobilkunderne mod fremtidens smartphones.
Nokia er først med mobiltelefoner til folket
Teleselskabernes netværk og netværksteknologi skabte grundlaget for kommercialisering af mobilsamtaler, internet på mobilen, tekstbeskeder, smileys, emojis og apps. Mobilproducenterne var hurtige til at udvikle mobiltelefoner i takt med fremskridtene i netværksteknologien og som matchede forbrugernes præferencer.
Finske Nokia var et af selskaberne i spidsen for udviklingen af både GSM-netværket og nye digitale mobiltelefoner. Verdens første kommercielle opkald på GSM-netværket blev foretaget fra en Nokia telefon i 1991 af den finske premierminister.
Et par år efter deres debut på markedet lancerede Nokia i 1995 modellen 2110, der blev deres første store succes. Nokia 2110 kunne sende SMS-beskeder, gemme ti kaldte og ubesvarede opkald, og selvom Nokia estimerede et salg på beskedne 400 000 eksemplarer, endte de over årene med at sælge 20 millioner enheder. Nokia 2110 blev starten på en epoke i historien domineret af Nokia, der med innovativ designæstetik, høj grad af brugervenlighed og et stort sortiment i alle prisklasser etablerede sig som verdens førende mobilproducent.
Har du været ung i 90’erne, husker du sikkert kulttelefonerne Nokia 3210 og Nokia 3310. De solgte henholdsvis 150- og 126 millioner eksemplarer på verdensplan, og gav det gamle arcade-spil Snake en genfødsel.
Nokias 1100 model er den dag i dag stadig blandt verdens mest solgte mobiltelefoner, selvom den udgik i 2009. På grund af sin lave pris og op til 400 timers batterilevetid har den solgt over 250 millioner eksemplarer. På sit højeste i 2007 havde Nokia en markedsandel på 41% af verdens solgte mobiltelefoner.
Nokia blev efter næsten 10 år i graven genoplivet som mobilproducent. Finske HMD-Global, med tidligere Nokia designere førersædet, pustede i 2017 nyt liv i den gamle helt og lykkedes med at sælge 4,4 millioner smartphones samme år. I 2017 solgte Nokia således flere mobiler end HTC, Google, One Plus og Sony til sammen.
Nokia 2110 blev Nokias første store succes med over 20 mil. solgte enheder.
Nokia 3210 er uløselig forbundet med Snake, som i al sin enkelhed blev et utrolig populært mobilspil.
Med over 250 mil. solgte enheder er Nokia 1100 stadig blandt de mest populære telefoner nogensinde.
I 2017 solgte HMD-Global 4,4 millioner Nokia telefoner. Re-design af Nokia 3310 blev en relativ stor succes.
Teleselskaberne sælger billige telefoner og dyre mobilabonnement
Teleoperatørerne var en afgørende faktor i salget og udbredelsen af mobiltelefoner. Operatørerne subsidierede mobiltelefonerne og solgte dem for 0,13 EUR (én dansk krone). Operatørerne fik imidlertid pengene mange gange tilbage ved at binde kunderne til forholdsvis meget dyre mobilabonnement. Subsidieringen af mobiltelefonerne var i højeste grad med til at fremme salget af mobiltelefoner i Europa.
Man kommer ikke udenom teleoperatørerne når historien om mobiltelefonen skal skrives. Fra 1996 og op gennem nullerne var det i høj grad de europæiske teleselskaber og deres netværksudbygning, der udviklede og styrede markedet for mobiltelefoner i Europa. Efter Nokias første succesfulde lanceringer blev det tydeligt for teleselskaberne, at Nokia havde formået at designe mobiltelefoner på en sådan måde, at Nokia faktisk kunne forbinde mennesker. Nokia Connecting People var absolut ikke bare et tomt slogan. Det blev en påstand med hold i.
GSM-systemet sikrede ensartede brugeroplevelser og med øje for SMS-funktionalitet, brugervenlighed og godt design havde Nokia bevist at mobilen kunne blive et populært folkeeje. Alt lå til rette for, at de europæiske teleselskaber kunne spinde guld på de nye og populære mobiltelefoner og med introduktionen af UMTS (3G netværk) kom der ekstra gas på innovationen indenfor mobilteknologien og lyset funklede af god business hos de Europæiske teleselskaber.
1996 var året hvor de Europæiske teleoperatører for alvor påvirkede forbrugernes efterspørgsel på mobiltelefoner. Ved kraftig subsidiering af de populære telefoner løb europæerne for at købe den første og bedste mobil. Teleoperatørerne tabte isoleret set stort på at subsidiere telefonerne, men pengene blev hurtigt tjent ind igen gennem forholdsvis dyre mobilabonnementer.
Og penge tjente teleselskaberne absolut også på mobilabonnementerne. Målt i dagens penge, kostede et gennemsnitligt samtaleminut i 1992, hele 2,4 EUR og opkalds- og opkaldsforsøgsafgifter lå på ca. 1,6 EUR. Tekstbeskeder var heller ikke noget man bare sendte til gud og hver mand.
En tekstbesked i 1992 kostede i dagens penge mere end 1,8 EUR. I løbet af relativt kort tid efter et abonnementsforhold var indgået, kunne teleselskaberne realisere stor fortjeneste på den initiale subsidiering af mobilen.
Det faktum at særligt Nokia, men også Motorola og enkelte andre mobilproducenter havde formået, at producere og sælge mobiltelefoner der tydeligvis havde mediernes og forbrugernes interesse, fik de Europæiske teleoperatører til at satse stort på deres egen del af værdikæden.
Da teleoperatørerne i 1996 begyndte at subsidiere de populære mobiltelefoner og sælge dem ekstremt billigt til forbrugerne mod at forbrugerne samtidigt tegnede, det vi i dag vil betegne som ekstremt dyre mobilabonnement med bindingstid, skabte det et kæmpe boost i salget af mobiltelefoner. Et boost der skulle vare helt frem til 2010.
Telefoner til 0,13 EUR og mobilabonnement til 2.000 EUR
I Europa tjente teleselskaberne så gode penge på mobilsamtaler, opkaldsafgifter, opkaldsforsøgsafgifter, roaming og tekstbeskeder, at mange operatører i 1996 valgte at subsidiere prisen på mobiltelefonerne. I mange europæiske lande blev de populære mobiler solgt for 0,13 EUR eller mindre. Det teleselskaberne tabte på at subsidiere mobiltelefonerne tjente de imidlertid mange gange tilbage på ekstremt dyre mobilabonnementer, som kunderne typisk var bundet til i seks, 12 eller op til 24 måneder.
I løbet af bindingstiden oplevede mange mobilkunder, at de havde betalt mange gange mobilens pris for at have fået den for en slik. Det var ikke sjældent at medierne bragte skrækhistorier om mobilkunder der havde købt en mobil til 0,13 EUR og efterfølgende betalt 2.000 EUR om måneden for at bruge den. Teleselskaberne fik tit på puklen i medierne og mistede derfor megen anseelse pga. de meget dyre mobilabonnementer.
Der er dog ingen tvivl om at teleselskabernes markedsføring af subsidierede mobiltelefoner var en kraftigt medvirkende årsag til, at det blev sat fart på mobilsalget. Europa blev hurtigt et kontinent med flere mobiltelefoner end indbyggere. Prisen teleoperatørerne er endt med at betale for markedsføringsstrategien – at give med den ene hånd og ”stjæle” med den anden – har vist sig at blive umådelig høj hvis den opgøres på forbrugertillid. De Europæiske teleoperatører rangerer den i dag i den absolut laveste ende af skalaen når analyse-bureauer måler på forbrugertillid.
Unfair konkurrence skader tele-infrastrukturen
Teleselskabernes kraftige subsidiering af mobiltelefoner under forudsætning af et samtidigt køb af ekstremt dyre mobilabonnementer, gjorde ikke meget for forbrugertilliden. Rigtig mange mobilkunder følte sig godt og grundigt snydt af teleselskabernes til dels meget snørklede vilkår og aggressive prismodeller.
Mobiltelefoni er en generisk service, som bare skal fungere, være tilgængelig og koste mindst muligt. Sådan er det med strøm, vand og altså også med mobildækning og internet. Og hvor det kan være svært at skifte el- og vandleverandør, blev det med indtoget af online baserede mobilselskaber (MVNOer), der lejede sig ind på teleoperatørernes mobilnet, let som ingenting at skifte til det billigste mobilabonnement på markedet.
De europæiske teleoperatører fik derfor op gennem nullerne, sværere og sværere ved at tjene tilstrækkeligt på deres kerneydelser – mobiltelefoni og bredbånd – til at kunne forsvare store investeringer i licenser, udbygning og vedligehold af netværk, og samtidig give aktionærerne et fornuftigt afkast. Mest af alt fik de stadig sværere ved at subsidiere de populære telefoner.
Teleselskaberne ophørte stort set i 2010 med at subsidiere telefoner, men problemstillingen med manglende indtjening er stadig fremherskende i 2018 og vil sandsynligvis være det i mange år fremover. Jo mere teleoperatørerne i Europa kan udsætte nødvendige investeringer i netværk, des mere afkast kan de give deres aktionærer. En prioritering som ikke akkurat gavner udbygningen af europæisk tele-infrastruktur, som de Europæiske samfund er så afhængig af, fungerer optimalt.
På det Europæiske telemarked er der en unfair konkurrence mellem teleoperatørerne (selskaberne der ejer licenserne) og MVNOerne (selskaberne der lejer sig ind på operatørernes netværk). Det er unfair konkurrence når teleoperatørerne er forpligtet til at afholde samtlige omkostninger knyttet til infrastrukturen, mens MVNOerne blot skal betale marginalt for brugen af infrastrukturen.
Teleoperatørerne er nødsaget til at tage relativt høje slutbruger-priser for deres egne udbudte ydelser, mens MVNOerne uden videre risiko kan udbyde de samme ydelser væsentlig billigere da disse ikke skal bære omkostningerne knyttet til køb af licenser, udbygning og vedligehold af netværk.
Man savner ganske enkelt at gennemføre en ægte liberalisering af det europæiske telemarked og dermed få bugt med den unfair konkurrence. 500 teleoperatører inkl. MVNOér er ca. 480 for mange i et telemarked der burde være paneuropæisk og bestå af tyve eller færre operatører der kunne konkurrere frit om de samme kunder, og samtidig forestå fuld udbygning af 4G og 5G netværk i Europa.
Billige mobilabonnement betyder dyrere smartphones
Teleselskabernes strategi med kæmpemæssige rabatter på telefoner varede helt frem til 2010, hvorefter subsidieringen af mobiltelefoner blev kraftigt reduceret som følge af, at marginerne på de tilhørende mobilabonnementer var blevet kraftigt decimeret efter mange års priskrig med i hovedsag private MVNOer, der udelukkende solgte billige mobilabonnement uden rabat til mobiltelefoner og som dermed udelukkende havde fokus på at sælge billige mobilabonnement med accept af marginal fortjeneste.
De europæiske forbrugere lærte relativt hurtigt – og det på den hårde måde -, at de kunne købe deres nye mobil ekstremt billigt i et af de større veletablerede teleoperatører og straks efter endt bindingstid skifte til en billig MVNO, og derved opnå en betydelig billigere mobilregning. Forbrugernes fornuftige handlemønster drænede hurtigt de etablerede teleselskaber, som nu begyndte at tabe mange penge på at sælge smartphones med tab og uden mulighed for at tjene pengene ind igen på dyre mobilabonnement.
Som erstatning for de store rabatter på smartphones introducerede teleselskaberne i stedet afbetalingsordninger, der gjorde det muligt for forbrugerne at købe selv de dyreste mobiltelefoner til en fast og lav månedlig ydelse. Dog med den hage at der stadig var koblet en længere bindingstid på helt op til 24 måneder på mobilabonnementet.
Fidusen var den, at kunderne kunne slippe for at have mange penge op af lommen for mobilen her og nu, og i stedet betale mere overkommelige rater hver måned. Afbetalingsordningerne afbødede noget af slaget, idet teleselskaberne i en vis udstrækning kunne reducere tabet på mobiltelefonerne, men introduktionen af afbetalingsordningerne er aldrig blevet vejen tilbage til diamantminerne for teleoperatørerne i Europa.
Det europæiske telemarked 2018, i en nøddeskal
Det europæiske telemarked ved udgangen af 2018 er ekstremt terminaldrevet. 75 procent af europæerne skifter kun mobilabonnement i forbindelse med køb af ny mobiltelefon. Teleselskabernes primære konkurrenceparameter er derfor stadig en funktion af hvilken mobil og til hvilken pris de kan tilbyde nye og populære telefoner.
Forbrugerne er imidlertid blevet ekstremt bevidste om prisen de samtidig må betale for mobilabonnementet der følger købet af mobilen. Mobilkunder anno 2018 køber typisk hvor de får den bedste samlede pris på smartphone og mobilforbrug (mobilabonnement) Teleoperatørernes samlede marginer er derfor blevet meget små pga. den intense konkurrence og kundernes prisbevisthed.
Dog synes der at være en bevægelse mod at services og fordele knyttet til mobilabonnementet også har en effekt når nye mobilkunder skal tiltrækkes. Teleselskabernes rabatter på HBO, Spotify, Antivirusprogrammer, Office 365 og mange andre abonnementsbaserede tjenester har således vist sig at tiltrække og fastholde en til dels betydelig mængde mobilkunder.
I takt med at smartphones bliver stadig mere avancerede synes der også at være endnu et skifte på vej hvad angår effektive konkurrenceparametre. En stigende andel af de europæiske mobilkunder udviser stadig større interesse for teleselskabernes mobildækning og hastigheden på mobilt internet.
Tendensen synes at være klar; Man ønsker ikke at betale dyrt for en smart og avanceret internetmobil, hvis man reelt er begrænset af dårlig mobildækning og langsomt internet. Der er altså en tydelig tendens i retning af, at forbrugerne er villige til at betale betydelig mere for mobilabonnementet hvis abonnementet giver god mobildækningen og høj internethastighed.
Uden tilstrækkelig mobildækning og oplevelsen af hurtigt internet på mobilen eller WiFi, er en lav pris på mobilforbruget ligegyldig. Hellere betale dyrt for et mobilabonnement der virker end at spare penge med et abonnement der ikke virker. Denne fornuft synes klart at være motivationen hos et stigende antal mobilkunder når de overvejer hvilket teleselskab de vil tegne et mobilabonnement eller bredbåndsabonnement hos i dag. Der er således noget der tyder på, at godt udbyggede netværk med god mobildækning og høje internethastigheder kan blive en lønsom investering for teleoperatørerne i fremtiden.
EU-politikerne bør imidlertid give markedskræfterne frit spil. Det giver ingen mening at fremtidens tele-infrastruktur skal trafikeres over masser af parallelle motorveje. At teleoperatørerne får frit rum til at samarbejde og dele omkostningerne ved udbygning og drift af netværk, er den eneste gangbare vej til sikring af den digitale infrastruktur i Europa. Sikring af digital infrastruktur, der kan sikre Europæiske arbejdspladser, innovation og velfærd.
Klaptelefoner og kameratelefoner kommer på markedet
Nokias design og brugervenlighed var svær at konkurrere mod. I starten af 90’erne havde deres største konkurrent, Motorola, brug for en slagkraftig konkurrent til det finske “Candybar”-design. Det endelige svar kom i 1996 med introduktionen af StarTAC, som var verdens første klaptelefon. Den vejede sølle 88 gram, og modellen tvang praktisk talt konkurrenterne til at producere en klaptelefon, fordi den blev så populær.
Op gennem 00’erne begyndte mobiltelefonen så småt at blive en sammensmeltning af flere forskellige apparater. Sony Ericsson var de første, der succesfuldt solgte en telefon som alternativ til mp3-afspilleren under WALKMAN-navnet. Nokia udfordrede Nintendos Game Boy med N-GAGE spil-mobilserien, men dog uden den store succes.
Sidst, men ikke mindst, udviklede mobiltelefonen sig til et seriøst alternativ til det digitale kompaktkamera. Få måneder inden den første iPhone udkom, havde Nokia N95 en 5-megapixel-billedsensor med Carl Zeiss-linse og videofunktion, som ryddede bordet og satte nye standarder for kameramobilen. Til sammenligning havde den første iPhone kun et 2-megapixel kamera, ingen blitz og hverken autofokus eller videofunktion.
Motorolas opfølger til StarTAC, V3 Razr, var den sidste telefon, der nåede at dominere markedet inden Apples iPhone kom i 2007. V3 Razr var en klaptelefon i et ultra tyndt design, og var helt unik for sin tid, da den ramte hylderne i 2004. Succesen kom dog til at bide Motorola bag i, da de valgte at holde fast i klap-designet, efter Apple havde visket tavlen ren med deres iPhone 2G, som kom med panel i fuld skærm.
Motorola StarTac blev verdens første klap-telefon.
MP3-spilleren smeltede ind i mobilen med Sony Ericsson Walkman.
Billedtekst: N-Gage serien fra Nokia var en klar satsning på mobilspil
En formidabel kameramobil i sin tid. Den kom på markedet kort tid inden Apple lancerede sin første iPhone.
VR Razr blev en kæmpe succes hvilket fik Motorola til at satse alt på videreførelse af klap-telefon designet.
iPhone 2G var den første Smartphone
Ifølge Steen Jørgensen, mobilekspert på TelePrisTjek.dk, bør man dele mobiltelefonens historie op i to epoker – Mobiltelefonerne før den første iPhone og Smartphones efter den første iPhone,
iPhonen fra Apple rev tæppet væk under konkurrenterne. Den første iPhone var teknisk underlegen sammenlignet med mange konkurrerende telefoner, men brugerfladen og designet var så radikalt anderledes og smart, at konkurrenterne blev taget på sengen. Styresystemet var ekstremt let og intuitivt. Man trykkede bare én gang på skærmen for at aktivere den ønskede funktion. Apple var banebrydende og med iPhone 2G blev verdens første reelle Smartphone introduceret på verdensmarkedet.
Selvom Apple tog det første skridt i 2007, var det først, da iPhone 4 kom i 2010, at indmaden og materialekvaliteten befandt sig på et niveau, hvor konkurrenterne tog dem seriøst. Det var imidlertid alt for sent for mange af de store etablerede mobilproducenter som Nokia, Panasonic, Motorola m.fl. De havde sovet i timen og deres salgstal raslede ned og de fleste gode gamle mobilproducenter måtte enten lukke eller fusionere til noget meget smartere.
iPhone blev en verdensstjerne i glas og børstet stål
Man kan ikke beskrive iPhonens popularitet alene med kvalitative og økonomiske termer. Apples iPhone viste sig hurtig som en sand popstjerne, som kunne slippe afsted med relativt dårlige specifikationer omsluttet i et lækkert og nyskabende design.
Apples iPhone er det første kommercielle produkt i verdenshistorien, der har fået samme grad af medieomtale som indtil lanceringen kun var forbeholdt musikkens største popstjerner. I forhold til sine konkurrenter, brugte Apple nærmest ingen penge på markedsføring. Den gratis medieomtale var så intens, at alle nyhederne fra konkurrenterne druknede i æbler.
Design-templaten for smartphones har siden 2007 været baseret på kant-til-kant touchskærm omsluttet af et fladt hus. Grundprincipperne i smartphonedesignet har stort set været uændret op gennem årene. Det meget rigide design har alligevel appelleret til kunderne. Salget af smartphones er steget fra 122 millioner i 2007 til 1,4 milliarder eksemplarer i 2018. Ved udgangen af 2018 ligger Apples globale markedsandel på 12,1%, mens Android baserede smartphones, som f.eks. Samsung, Huawei, Sony og HTC står for 87,5% af alle solgte smartphones i verden.
Dykker man ned i markedsandelene finder man, at verdens solgte smartphones er delt kraftigt op i den vestlige og asiatiske verden. I Vesten er iPhones de mest populære smartphones. F.eks. var hele 40 procent af alle solgte smartphones i Europa i 2017 en iPhone. I Asien er markedet imidlertid domineret af asiatiske delikatesser som f.eks. Android baserede smartphones fra Huawei, Samsung, Xiaomi, m.fl.
Den første iPhone havde relativt dårlige specifikationer, men enkelheden, designet og brugervenligheden var nyskabende. Verdens første Smartphone kom fra Apple og så dagens lys i 2007.
iPhone giver adgang til Apples økosystem
iPhone 2G kom ikke ud af den blå himmel. Apple havde gennem mange år forinden være en game-changer inden for PC-markedet og havde også flere år inden lanceringen af deres første iPhone udmærket sig med flere toneangivende produkter og tjenester som f.eks. iPod, iTunes og Safari.
Med iPhonen blev populært indhold og funktioner fra iPod, iTunes og Safari integreret i en mobiltelefon. iPhonen arvede straks populariteten, som Apple havde opbygget med deres iPods, iTunes og web-browser og succesen lod ikke vente på sig. iPhonen blev det naturlige mobilvalg for millioner af mennesker, der i forvejen benyttede et eller flere Apple produkter/tjenester.
Med introduktionen af iPhone skabte Apple én nøgle med hvilken forbrugerne kunne få adgang til hele Apple universet. På mange måder en genistreg der sikrede iPhonens umiddelbare succes, men som også på sigt fastholdt kunderne i et lukket økosystem.
Apples økonomiske økosystem har vist sig at være en vinderstrategi i et ellers meget konkurrenceudsat marked. Apple er mobilproducenten med de største marginer ved salg af smartphones og Apple er samtidig den eneste mobilproducent, der også tjener mange penge på formidling af musik, apps og kompatible gadgets. Med iPhone blev Apple en money-maker på flere store led i værdikæden. Værdien af Apples økosystem synes at være sky-høj for rigtig mange forbrugere i den vestlige verden og pga. økosystemet vil mange vil mange nuværende iPhone brugere også vælge iPhone næste gang de skal købe ny smartphone.
Køber forbrugerne en iPhone fordi iPhonen er den bedste smartphone, eller køber kunderne en iPhone fordi iPhonen er den eneste fjernkontrol til Apples univers af indhold og funktioner. En ting er hvert fald sikkert. Med en iPhone får man ikke nødvendigvis verdens bedste smartphone, men garanteret meget mere Apple.
Den bedste smartphone
Den bedste smartphone har altid været en smagssag for kunderne. Al verdens mobileksperter har imidlertid altid hævdet af den bedste smartphone skal findes blandt telefonerne med de bedste specifikationer og testresultater.
Apple skal have stor tak for introduktionen af verdens første smartphone.
Den første iPhone definerede absolut fremtidens mobiltelefoner; Smartphones blev et koncept, som alle konkurrerende mobilproducenter med Samsung, Sony og Huawei i spidsen måtte forholde sig til og forsøge at tilbyde gode alternativer til, men Apples konkurrenter var åbenbart famlende med innovationen og brugte de første mange år på blot at kopiere de populære iPhones.
Den bedste smartphone er den jeg har i lommen, sagde Europæerne i perioden 2007 til 2015 når de blev spurgt og det var typisk en iPhone de trak op af lommen. Og sådan er det med den menneskelige psykologi. Vi handler i stor udstrækning ud fra perception forankret i social konsensus og accept.
Vi lytter til og elsker den musik der skaber begejstring blandt venner og familie, og vi er fuldstændig ligeglade med kritikere der hævder musikken ikke spiller som den skal. Sådan er det også med smartphones og al den hype der gennem årene har været omkring iPhonen, har i høj grad også smittet af på forbrugerne.
Popstjerner er uden for kritisk rækkevidde og sådan var det også med iPhones frem til 2015. iPhone kritiske mobileksperter talte for døve ører når de perioden 2007 til 2015 påpegede, at der var bedre og billigere smartphones på markedet. I 2015 begyndte forbrugerne imidlertid at lytte til mobileksperternes fornuft.
I 2015 var prisforskellene mellem iPhones og konkurrerende telefoner blevet så store og kvalitetsforskellene så udtalte, at smartphones fra Samsung og Huawei begyndte at tage markedsandele fra Apple. Der var trods alt en grænse for hvor meget mobilkunderne ville betale for iPhones og Apples økosystem. Hvilken smartphone der er bedst, er imidlertid stadig forankret i perception hos de europæiske forbrugere især, hvor 40 procent af mobilbrugerne i 2018 havde en iPhone i lommen.
I perioden 2015 til 2018 begyndte mobilekspertenes hvisken i stigende grad at nå ind til forbrugernes fornuft og forbrugerne begyndte så småt at lytte til mobileksperternes velbegrundede rangeringer af Den bedste smartphone på markedet.
Ved udgangen af 2018 var rangeringerne af Den bedste smartphone på markedet domineret af telefoner fra Samsung, Huawei, Sony, Motorola og One Plus. Ikke en eneste iPhone var at finde på Top-20-Listerne hvis man søgte uvildige mobileksperters råd på nettet.
I 2018 er iPhonen stadig den bedste smartphone i mange mobilkunders optik, men blandt uttalige mobileksperter ligger selv de bedste iPhones langt nede på listen over de bedste telefoner på markedet. At prisen på iPhones er vokset op over skyerne, er en af årsagerne til mobileksperternes skepsis. At iPhones halter langt efter de bedste smartphones målt på tekniske specifikationer og brugeroplevelser er imidlertid hovedårsagen til at konkurrerende smartphones ved udgangen af 2018 har indtaget tronen blandt de bedste telefoner på markedet.
Apple synes at have skudt over mål når det gælder kundernes betalingsvillighed og negligeret konkurrenternes kvalitative fortrin. En uheldig kombination der gør iPhones anno 2018 relativt dårligere og relativt dyrere end de absolut bedste smartphones på markedet.
Top 20 bedste Smartphones, [month], [year]
Samsung & Huawei bliver større end Apple
I 2015 spændte Samsung, Sony og Huawei hjelmen og kom hen over isen. Mens Samsung lancerede Galaxy S6 Edge og Huawei smed Huawei P8 på markedet, dukkede Sony op til overfladen med verdens første vandtætte kameramobil, Sony Xperia Z5, som blev en relativt potent udfordrer fra dybet.
Samsung var mobilproducenten, der satte alle årer ind for at afkode Apples ”Winning Concept”. Mens Nokia blev ved sin læst og druknede, søsatte Samsung i årene 2007 til 2013 en lang række smartphones, der alle skulle tage kampen op mod den populære iPhone. De fleste lanceringer kuldsejlede, men i 2015 lykkedes det endelig for Samsung, at finde en lovende vaccine mod de dominerende iPhones.
Galaxy S6 fra Samsung blev den mest konkurrencedygtige gladiator i kampen mod Apples dominans på det amerikanske og europæiske marked. Ikke alene var specifikationerne af høj kvalitet i forhold til alle standarder. Også designet på Edge varianten af S6, smartphone med en buet skærmkant, blev anerkendt som en nyskabende og æstetisk nydelse for øjet.
Mens Samsung siden 2010 har insisteret på at udfordre Apple og konkurrere om de samme kunder – kunderne der gerne betaler relativt meget for en smartphone -, blev Apple også udfordret af en række kinesiske mobilproducenter der næsten udelukkende fokuserede på at udvikle og sælge billige smartphones af høj kvalitet. Især Huawei har siden 2015 markeret sig som en mobilproducent, der leverer billige smartphones og med bedre specifikationer end iPhones.
Ved udgangen af 2018 blev Huawei verdens største mobilproducent tæt efterfulgt af Samsung og med Apple på tredjepladsen.
Samsung, Huawei og Sony omringer Apple i 2015
2015 blev året, hvor konkurrenterne rystede chokket over den første smartphone fra Apple af sig. Mobilproducenter som LG, Sony og især Samsung og Huawei leverede dette år smartphones, der enten var bedre, billigere eller mere nyskabende end konkurrerende iPhone modeller. Samtidig blev det klart, at Apple nu stod overfor konkurrerende mobilproducenter med forskellige og meget klare strategier.
Apple blev i 2015 omringet af konkurrenter, der udfordrede iPhonen på alle leder og kanter. Smartphones fra bl.a. Sony, Samsung og Huawei viste sig betydelig bedre i test, og smartphones fra især Huawei var ikke bare bedre. Huawei telefonerne kostede også kun en tredjedel af hvad man skulle betale for samtidens nyeste iPhone.
Ikke desto mindre har Apple indtil udgangen af 2018 valgt at fastholde sin strategi med at lancere nye og dyrere iPhone modeller hvert år i september. For hver lancering siden 2015 har prisstigningerne imidlertid været den største nyhed fra Apple. Forbedringer i de tekniske specifikationer har siden 2015 været labre og minimale, og Apple har på ingen måde matchet innovationer og konkurrencedygtige smartphones fra Samsung, Huawei, Sony, One Plus og Motorola.
Det er som om Apple har haft en ubændig tro på, at betalingsvilligheden for iPhones og Apples økosystem var uendelig høj. Ved udgangen af 2018 synes det imidlertid klart, at der en øvre grænse for prisen Apple kan tage for en iPhone. I juni 2018 var der år til dato solgt flere iPhone 7 og iPhone 8 modeller end der var solgt iPhone 10 (X) telefoner.
Samsung Galaxy S6 kom på markedet i 2015 og blev en meget potent konkurrent til de populære iPhones.
Da Sony Xperia Z5 kom på markedet i 2015 var det med et kamera og en batterilevetid, der var samtidens iPhones overlegen. Hertil var mobilen fra Sony vandtæt og konkurrencedygtig på pris.
Huawei P8 blev lanceret med super gode specifikationer i 2015. Prisen var særdeles konkurrencedygtig og mobilen kostede kun en tredjedel af prisen på de nyeste iPhones.
Smartphones og sociale medier ændrer menneskelig social adfærd
Hey! Menneskets naturlige sociale adfærd er altså hæmmet af brugen af smartphones og sociale medier. Stop en halv og gør dig nogle tanker. Måske du bør ændre din sociale adfærd inden du vilkårligt Liker billeder af katte på Facebook, spreder Fake News på de sociale medier og sætter nærhedssøgende børn i verden.
Følgende er ikke entydigt faktabaseret, men funderet på undertegnedes betragtninger om det moderne menneskes brug af smartphones og sociale medier. Der er mange gode ting at fremhæve ved smartphones og sociale medier, men der er alligevel et par ting man bør tænke på.
Smartphonen er på mere end én måde blevet centrum for kommunikations- og informationsflowet i vores liv. Hvad enten det gælder nyheder, vennerne på Facebook, eller helt banalt om vi bruger mobilens vækkeur til at komme op om morgenen, så er mobilen blevet vores personlige operativsystem. Det vestlige moderne menneske kan ikke fungere optimalt uden en smartphone lige for hånden.
Mobilens primære funktion er ikke længere telefonsamtaler og SMS’er. Smartphonen er blevet menneskets 6. sans, som hjælper os med alt fra indkøb, vejvisning, nyheder og pleje af menneskelige relationer. Uden vores smartphone føler vi os socialt amputeret og fuldstændig afskåret fra vores omverden, hvilket egentlig er ret sørgeligt.
Vi tjekker i gennemsnit vores smartphone 110 gange om dagen, og udbredelsen af sociale medier og muligheden for at være på nettet konstant med venner, gud og hver mand, har naturligvis hjulpet tvangsneurosen godt på vej. Psykologer og sociologer har længe råbt vagt i gevær og advaret os om, at menneskets virkelige sociale relationer er kraftigt udrydningstruede.
Ifølge mange eksperter verden over vil smartphonen med alle de virtuelle virkeligheder, den giver adgang til, hurtigt ændre menneskets sociale adfærd, om ikke i en negativ retning, så i en anden og ukendt retning. Med en smartphone i hånden er vi reelt aldrig helt til stede i det fysiske møde og samvær med andre mennesker, og med vores fokus på Likes og kommentarer fra digitale-profiler på nettet, vil menneskets sociale adfærd utvivlsomt blive påvirket.
Det er egentlig snusfornuft og fornuft behøver ingen eksperters gode råd. Hver enkelt af os ved godt, at vi er lidt galt på den. Vi kan kun trøste os med, at vores børn er endnu værre.
Mennesket er et ekstremt socialt anlagt dyr, men smartphonen ødelægger og forvrider vores sociale kompetencer i en ekstrem grad. Mennesket burde være meget mere tilstede i det fysiske samvær med andre mennesker og glemme smartphonen, lyder det fra stadig flere psykologer og sociologer. Og de har sikkert ret.
Smartphonen har medført, at menneskets tiltro til etableret viden, saglighed og autoriteter er kraftig reduceret. Der er en stigende tendens til, at mennesket drager sine konklusioner på baggrund af kommercielle overskrifter, grundløse postulater, fake-news og tvivlsomme kilder. Smartphonen og med den, adgangen til de sociale medier, har gjort mennesket tilgængelig for påvirkning af enhver slags.
Smartphonen er blevet en trojansk hest for alt der kan true det vestlige demokrati, fakta og den hensynsfulde lødighed. Med smartphonen er vi kun ét klik fra internettet, sociale medier og alle dets muligheder, uhyrligheder, mobning og radikale grupperinger. Fristelserne på nettet er blevet alt for store og bremseklodserne for tyndslidte til at det moderne menneske kan filtrere skidt fra kanal.
Folk kæfter op i egen hønsegård, og er blevet døve for den sunde fornuft. Medierne, politikerne og videnskaben må genetablere sig som autoriteter inden den næste smartphone bliver alt for smart og Smartphone Sapiens forandrer verden, som vi kender den.
Konklusionerne mellem linjerne er ganske apokalyptiske og grænser til gætteri. Der kan imidlertid ikke herske nogen tvivl. Den menneskelige adfærd har ændret sig hurtigt og den vil ændre sig endnu hurtigere. Ikke i tråd med den naturlige udvikling, men i takt med den teknologiske udvikling. Det er bare at se på dine børns adfærd.
/Nicolas Fredriksen
Teleanalytiker og stifter af TelePrisTjek.dk
Hvordan bliver fremtidens smartphones og mobilteknologi
Hvis du stillede en Nokia-ingeniør i midten af 00’erne, spørgsmålet om fremtidens mobiltelefon så ville han nok mene, at vi var meget tæt på toppen. Alligevel er vi her i dag, hvor en smartphone har 100 gange mere computerkraft end de store computere, som sendte NASAs Apollo 11 til månen.
Historien om mobiltelefonen har vist, at antallet af teknologiske gennembrud og banebrydende idéer, der er ført ud i livet siden 1984, gør det utrolig svært at forudsige hvordan fremtidens mobiltelefon vil se ud, fungere og hvad mobilen kan udrette for at gøre vores hverdag lettere, teleselskabernes indtjening større og mobilproducenternes succes mere global.
Vi kan imidlertid være ganske sikre på, at bøjelige mobilskærme kommer indenfor en overskuelig fremtid, men der går nok nogle år før, du kan kommunikere via en chip du har fået indopereret i baghovedet, en skærm på hornhinden, en nano-mikrofon i mundhulen og en mikrohøjtaler i øregangen.
På TelePrisTjek.dk holder vi skarpt øje med udviklingen og har øret solidt fæstet til vandrørene i branchen. Historien om mobiltelefonen har vist at udviklingen går rasende hurtigt. Vi glæder os til at dække morgendagens mobilteknologi og bringe dig løbende nyheder, analyser, test og anmeldelser af kommende telefoner.
Vi frygter dog at fremtidens nyt om smartphones og mobilteknologi kan være dårlig nyt for dagens verdensherskende mobilproducenter, men også dårlig nyt for de vestlige velfærdssamfund og det enkelte menneske, som trods alt går rundt og interagerer med hjerner der ikke har udviklet sig de sidste 100 000 år.
Nokia gjorde det stort, men Apple ændrede det pludseligt og gjorde det endnu større. Over natten gik vi fra mobiltelefoner til smartphones og i løbet af én af de kommende nætter vil vi utvivlsomt se banebrydende mobilteknologi i nyt design, der vil parkere de populære iPhones på samme måde som Apple i sin tid parkerede Nokia tilbage i 2007. Det ligger ganske enkelt i mobilteknologiens natur, at den er disruptive og game-changing.
Batteri, antenne & mobildækning må blive meget bedre
Tager vi et kig på dagens store udfordringer hvad angår smartphones, så knytter de sig til telefonernes batterier, antenner og mobildækning. Batteriernes levetid er meget begrænset og mobilantennerne generelt alt for dårlige, hvilket ofte efterlader brugeren uden mobildækning.
Det er derfor nærliggende at pege på mobilbatteriet og mobilantennen, som fremtidens store innovationsområder for mobilproducenterne. En dyr smartphone bør ideelt set ikke gå ud som et stearinlys i let brise og den bør ikke give oplevelsen af dårlig mobildækning og langsomt internet.
Dagens telefoner er begrænsede af batteriernes ringe levetid og batterilevetiden vil også være fremtidens store issue. I 2018 har mobilproducenterne meget fokus på forbedringer af mobiltelefonernes batterier og hurtige genopladninger af disse. Mobilbatteriet har imidlertid altid været mobiltelefonernes akilleshæl og vil nok også være det i nærmeste fremtid. I 2018 er vi stadig bundet af, hvor den nærmeste stikkontakt befinder sig og om vennerne vi besøger, også har en oplader, der passer til vores strømsvage smartphone.
Batteriet, i dagens smartphones, er rigtig nok lysår foran de første mobilbatterier tilbage i 80erne, men smartphonebatteriets kapacitet bliver stadig mere udfordret af, at smartphones kan bruges til stadig flere og meget strømslugende funktioner og tjenester.
Streaming tjenester, spil, musik, apps og tv sluger rigtig meget strøm og hvis ikke mobilproducenterne snart løser batteri-problemet kommer vi hurtigt tilbage til tiden hvor mobiltelefoner vejede flere kilo. Vel dér ender vi næppe, men mobiltelefonernes batterier er en ligning mobilproducenterne endnu ikke har løst og en ligning de absolut bør løse for fremtidens smartphones.
Det er her vigtigt at præcisere, at problemerne knyttet til mobilbatteriet først og fremmest er et spørgsmål om plads og et spørgsmål om telefonens design og form. Hvis forbrugerne kunne acceptere større, tungere og tykkere smartphones, ville der også være plads til batterier, der kunne holde på strømmen i mange dage. Det er så bare åbent spørgsmål om forbrugerne vil foretrække tykke og tunge mobiler med et godt mobilbatteri fremfor dagens tynde og lækre design med et dårligt batteri.
Dårlig antenne = Dårlig mobildækning, batterilevetid & høj SAR-værdi
Også antennekvaliteten i smartphones er blevet et stort problem for mobilproducenterne, men nok mest for mobilbrugerne, dig og mig. Vi oplever effekten af dårlige mobilantenner som dårlig mobildækning og langsomt internet på mobilen, og ofte giver vi fejlagtigt teleselskaberne skylden for at have et dårligt netværk og elendig mobildækning.
Faktum er imidlertid den, at mange af dagens smartphones har elendige antenner og det er den dårlige mobilantenne, der ofte bærer skylden for dårlig mobildækning og langsomt internet på mobilen. Ikke teleselskabernes netværk.
Sådan har det ikke altid været. I den glade Nokia æra var de fleste mobiltelefoner relativt små-buttede og ofte udstyret med en udstikkende antenne. Den gang havde telefonerne fantastisk gode mobilantenner og mobildækningen var næsten upåklagelig, men det gik fuldstændig galt da Apple i 2007 definerede designet for alle efterfølgende smartphones; flade og tynde smartphones i børstet stål og glas er smarte og lækre at se på, men designet efterlader desværre ikke meget plads til relativt pladskrævende mobilantenner og batterier.
Efter smartphones erstattede de gamle mobiltelefoner er mobilantennen generelt blevet dårligere og dårligere og giver brugerne en oplevelse af dårlig mobildækning og langsomt internet. Der ligger også en konflikt mellem batteriet og antennen. Både mobilbatteriet og mobilantennen kæmper om den samme begrænsede plads i smartphonens tynde og flade design.
Hvad skal mobilproducenterne så prioritere. Historisk set har mobilproducenterne prioriteret batteriet da batteriets kapacitet kan aflæses i telefonernes specifikationer. Sådan er det ikke med antennen. Mobilproducenterne har underligt nok aldrig været pålagt at oplyse antennekvaliteten i telefonernes specifikationer. Antennekvaliteten har således aldrig været et aktivt konkurrenceparameter, men været et kvalitetsparameter mobilproducenterne i fællesskab og stiltiende har kunnet negligere. Ingen har reelt haft mulighed for at teste antennekvaliteten i smartphones.
Kvaliteten på batteriet og antennen går hånd i hånd. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem batterikapaciteten og antennens kvalitet. Jo dårligere antenne, des mere strøm fra batteriet vil mobilen trække for at forstærke signalet fra sendemasten. Jo bedre antenne, des mindre belastes batteriet. Det giver således ingen mening at skilte med imponerende specifikationer på batteriet, hvis antennen alligevel dræner det meste af saften fra batteriet.
Gert Frølund Petersen, professor ved Universitetet i Aalborg, har gennem en årrække testet antennekvaliteten i hundredvis af smartphones og på baggrund af testresultaterne har han udviklet en metode som relativt enkelt kan udtrykke antennekvaliteten i en smartphone.
- Jo højere mobilstråling (SAR-værdi) en mobil udstråler, des dårligere er mobilantennen.
- Jo højere SAR-værdi, des dårligere mobildækning har mobilen som følge af den dårlige antenne.
- Jo højere SAR-værdi, des mere batterikraft bruger mobilen på at forstærke signalet fra teleselskabets sendemast.
- Jo højere SAR-værdi, des mere strøm bruger batteriet på at holde mobilen opkoblet og des mindre batterikapacitet vil der være til rådighed for opretholdelse af mobilens egentlige funktioner.
Gert Frølund Petersen har påvist, at man kan benytte telefonernes SAR-værdi som udtryk for mobilens antennekvalitet. At mobilproducenterne er pålagt at oplyse telefonernes SAR-værdier er i så henseende en kæmpe fordel for forbrugerne. Jo højere SAR-værdi (mobilstråling), des dårligere er mobilens antenne.
TelePrisTjek.dk tester alle telefoner på markedet på en række kvalitetsparametre. Vores test af mobilens antennekvalitet er baseret på Hr. Frølunds metode. Vi benytter således den reciprokke værdi af mobilens SAR-værdi til at udtrykke mobilens antennekvalitet; Laveste SAR-værdi = Bedste mobilantenne.
Mobilproducenterne vil i nærmeste fremtid stå over for et valg der minder lidt om valget mellem pest eller kolera. Pga. forbrugernes øgede brug af streaming tjenester, spil og sociale medier, vil mobilproducenterne være nødsaget til at prioritere både større batterier og mere plads til antenner.
Spørgsmålet er så om mobilproducenterne vil fravige smartphonens tynde og flade design, og producere tykkere smartphones med plads til både et godt batteri og en god mobilantenne.
Det ultimative spørgsmål er imidlertid om forbrugerne vil acceptere tykke smartphones med en relativt høj BMI mod at få længere batterilevetid og bedre mobildækning som følge af bedre mobilantenner.
Vores bud er at der er et voksende marked for smartphones der prioriterer et godt batteri og en god antenne. Så mon ikke vi snart ser tykkere smartphones men med længere batterilevetid, gode antenner og imponerende mobildækning på markedet.
Se også: Mobiltelefoner med gode antenner
Det kunstigt intelligente menneske – Evolution Gennem Teknologisk Optimering
Fremtiden lurer ikke længere lige om hjørnet. Den buldrer derud af og slår os omkuld i næste sekund hvis vi ikke anerkender dens effekt lige nu. Jeg er såmænd ikke en bange modstander af fremtidens teknologiske gennembrud. Jeg hylder dem på forhånd da mennesket er afhængig af både videnskab og teknologi for at kunne overleve os selv og bevare planeten.
Jeg nærer dog en vis skepsis til hvordan vi som individer og samfund ikke forholder os til teknologier, der sandsynligvis vil påvirke det menneskelige sanseapparat, den menneskelige adfærd og vores samfundsorden. Politik, lovgivning og menneskelig adfærd er af reaktionær karakter og vi kan derfor hverken forudse eller indrette os hensigtsmæssigt for at regulere eller modstå eventuelle negative effekter ved et givent teknologisk gennembrud i tide. Vi kan desværre kun handle når skaden er sket og så er det desværre ofte for sent.
Historien har allerede vist os, at mobilteknologien har haft umådelig stor effekt på menneskets sociale adfærd. Historien har også vist at den juridiske værktøjskasse mangler de nødvendige værktøj til at kunne håndtere uønskede effekter ved ny mobilteknologi. Det er bare at nævne alle problemer og trusler knyttet til brug og misbrug af persondata.
At indholdet i den juridiske værktøjskasse hertil udstyres af politikere, vis erkendelser notorisk først synker ind længe efter at teknologiske gennembrud har haft deres effekt er et yderligere problem, der skaber reel magtesløshed over for ondsindet teknologibrug. Det er bare at nævne problemerne knyttet til Fake News, Hacking, internetsvindel og organiseret kriminalitet som i dag florerer på nettet.
Den menneskelige psyke hungrer efter smart teknologi og mennesket vil altid søge nye teknologiske muligheder, men der er desværre intet apparat til at beskytte mennesket mod usund teknologibrug. Der er heller ingen instanser eller lovgivning der i dag kan beskytte vores samfundsorden mod nye teknologier og mange nye teknologier designes netop for at udfordre eksisterende samfundsorden og pengestrømme.
Det ligger ganske enkelt i teknologiens DNA at den skal være disruptive og ændre spillets regler, og det gælder uanset om udviklernes hensigter er gode eller onde.
Mobiltelefonens historie har vist at mobilteknologien har potentialet til at blive menneskets dystre følgesvend. Speedet op på 5G og støttet op af Kunstig Intelligens kan fremtidens mobilteknologi få endnu større indflydelse – positiv som negativ –, ikke bare på den menneskelige sociale adfærd, men også på menneskets mentale og fysiologiske kapacitet.
Charles Darwin kunne ikke se det komme, men Evolution Gennem Naturlig Selektion vil snart erstattes af Evolution Gennem Teknologisk Optimering. Det vil gælde for mennesket og det vil også gælde for alle andre dyr og planter mennesket beslutter sig for at udrydde, bevare eller genskabe.
Mennesket har altid søgt at optimere sine livsbetingelser og fremtidens mobilteknologi vil utvivlsomt blive menneskehedens største mulighed for at optimere betingelserne for livet der skal leves og de individuelle mål der skal realiseres.
En tilsyneladende gylden mulighed jeg desværre ikke tror det enkelte menneske hverken kan håndtere eller modstå. Ej heller noget hverken politikere eller jurister kan beskytte os mod. Evolution Gennem Teknologisk Optimering vil utvivlsomt blive realiseret med fremtidens mobilteknologi, Kunstig Intelligens og 5G, og fremtiden den lurer lige om hjørnet.
Mennesket bliver snart online
Indenfor en 5-årig periode (fra 2018 til 2023) vil vi se telefoner med 2-3 terabyte lagerplads og 7-9 gigabyte hukommelse som standard i selv de billigste telefoner på markedet – det samme som kraftfulde bærbare computere har i dag. Meget af fremtidens hukommelse – applikationer, software, algoritmer – vil imidlertid lagres i Skyen og via hurtige internetforbindelser være tilgængelige for telefon, pc eller maskine. Fremtidens smartphones skal således først og fremmest have en hurtig netværksforbindelse, stor batterikapacitet, god antenne, hurtig processor og optimal skærm for fuld udnyttelse af mobilteknologiens kommende vidundere.
Selvom fremtidens mobiltelefon bliver hurtigere og kraftigere, så kommer mobilteknologiens næste kapitler i høj grad til at handle om den digitale infrastruktur, hvordan elektroniske og mekaniske maskiner omkring os kan optimeres og i hvilken grad den digitale infrastruktur, og den generelle samfundsudvikling stimulerer udviklingen af ny software som kan styres ved hjælp af mobilteknologi.
På den lange bane vil fremtidens mobiltelefoner ikke være omsluttet af børstet stål og glas. De vil nærmere være kommunikationscentraler omsluttet af menneskeligt kød og blod. Det vi i dag omtaler som mobiltelefoner, smartphones og wearables, vil i fremtiden være mobilteknologi der er indopereret i vores krop, øjne og ører, være tilsluttet kunstig intelligens og være fuldstændig usynlig for det menneskelige øje. Men mobilteknologien vil garanteret være synlig i den menneskelige adfærd. Det opkoblede og kunstigt intelligente menneske er snart online.
/Nicolas Fredriksen
Teleanalytiker & stifter af TelePrisTjek.dk
5G, mobilteknologi & AI vil udfordre Europæiske velfærdssamfund
Kombinationen af kunstig intelligens, mobilteknologi og hurtige data-hastigheder baseret på 5G vil utvivlsomt udfordre de vestlige velfærdssamfund. Mange arbejdspladser vil forsvinde mens nogle kan skabes. Dog vil der kun skabes nye arbejdspladser ved brug af ekstrem hjernekraft og høj produktivitet der kan berettige høje lønninger.
Følgende er en dystopisk betragtning af undertegnede, men alligevel betragtninger især de vestlige velfærdssamfund absolut bør tage stilling til inden det snart stormer fra Asien. Hvis dystopien først viser sig at holde stik, vil det være alt sent at reagere. Allerede nu (2018) har innovation indenfor mobilteknologi kraftig medvind i Asien, mens Europa kæmper i strid modvind.
Den næste generation af mobilt netværk 5G, der i Europa forventes at være kommercielt tilgængeligt omkring 2022, bliver op til 100 gange hurtige end 4G, som i sin tid var 10 gange hurtigere end 3G. Det vil selvsagt give nogle helt nye muligheder for hvor mange apparater man kan styre fra sin telefon og hvilken software der kan benyttes fra Skyen.
Vi har allerede set, hvordan smartphones kan bruges som fjernbetjening til forskellige apparater i hjemmet, men ifølge Steen Jørgensen, Mobilekspert på TelePrisTjek.dk, bliver det afgørende, at der er en reel praktisk gevinst ved teknologien der kommer. Ellers vil 5G ikke slå an og blive anvendelig for os almindelige mennesker i hverdagen, mener han.
En App som MobilePay (dansk betalings app udbudt af Den Danske Bank) fik enorm succes, fordi den rent faktisk udfyldte et tomrum og gjorde daglige gøremål lettere, men det vil i 99,9% af tilfældene være lettere at tænde lyset i sit hjem på en kontakt, frem for at tænde lyset fra sin telefon. 5G bliver ud fra et forbrugersynspunkt et spørgsmål om den daglige anvendelighed, forklarer Stein Jürgen videre.
Uanset hvilke positive betragtninger og synspunkter man lægger til grund for 5G, bør det bemærkes, at 5G primært vil finde anvendelighed blandt spil- og software udviklere og blandt aktører i industrien. Særligt indenfor medicin, trafikområdet og logistik vil 5G i kombination med kunstig intelligens slå an. Hertil bør det bemærkes at kunstig intelligens kombineret med høje data-hastigheder over 5G også vil få negative konsekvenser. At mange trivielle arbejdsopgaver automatiseres og dermed forsvinder fra arbejdsmarkedet er næsten åbenlyst.
At maskiner kan kommunikere sig imellem i Real Time (M2M data-overføringer), at en læge et centralt sted i landet kan operere patienter i hele landet, at biler kan blive selvkørende og at industrien kan optimere deres processer vil utvivlsomt skabe grobund for masser af innovation og teknologiske gennembrud, men potentielt også gøre en masse traditionelle erhverv overflødige. Især gælder dette erhverv hvor ufaglært og lavt-uddannet arbejdskraft i dag løser arbejdsopgaverne. Men også højtuddannet faktabaseret arbejdskraft er truet af kombinationen; Kunstig Intelligens og mobilteknologi baseret på 5G.
Hvad skal de etablerede vestlige samfund med højtlønnede buschauffører, lokoførere, taxachauffører og andre ansatte med lav uddannelse som arbejder til en høj mindsteløn. Og hvad skal vestlige samfund med revisorer, journalister, advokater og andet højtuddannet faktabaseret pjat når Kunstig Intelligens og Real Time data-overføringer baseret på 5G kan løse deres arbejdsopgaver på to nanosekunder og/eller helt uden skyhøje lønomkostninger.
5G teknologien har potentialet til at ryste hele grundvolden i de etablerede vestlige velfærdssamfund og bringe traditionelt underudviklede velfærdssamfund helt frem i verdensøkonomiens førertrøje. Fra dagens relativt lavt-udviklede lande vil armeer af højt uddannede mennesker, der taknemmeligt arbejder til lav timeløn blive rekrutteret af globale high-tech virksomheder og levere faktabaserede tjenester, softwareudvikling, applikationer og innovative løsninger til kunder i hele verden.
Det bør være klart allerede i dag, at vestens ufaglærte, lavt uddannede inden for trivielle erhverv og højt uddannede inden for faktabaserede erhverv kan blive hårdt ramt af tjenester baseret på kunstig intelligens med hurtige data-overføringer baseret på 5G.
Folkerige lande som Indien, Bangladesh, Nigeria, Pakistan og Kina. I det hele taget nationer med en voksende og veluddannet middelklasse har al god grund til at smile til fremtidens 5G-baserede globale videns økonomi. Deres samfundsøkonomier er ikke funderet på social og økonomisk lighed, høje mindstelønninger, arbejdsløshedsunderstøttelse, alment højt uddannelsesniveau, og sundhed for alle. Dagens udviklingslande er allerede gearet til at præmiere de vellykkede, mens store dele af befolkningen ernærer sig ved agerbrug og forefaldende arbejde.
Europa derimod og i nogen grad USA vil imidlertid komme under pres, idet traditionelle vestlige velfærdsmodeller bliver kraftigt udfordrede som følge af globale strukturelle arbejdsløshed. Hvad i al verden skal vesten stille op med deres mindre begavede borgere – 15 procent af befolkningen – når der ikke længere er samfundsnyttigt arbejde til dem inden for rammerne af relativt høje mindstelønninger.
Automatiseringer, robotter og kunstig intelligens der er speedet op på 5G vil blive et problem. For hvordan kan denne cocktail af teknologier skabe ufaglærte arbejdspladser og hvordan kan high-tech virksomheder i global konkurrence gøre brug af arbejdskraft uden hjernekraft. De vestlige velfærdssamfund er funderet på at størstedelen af arbejdsstyrken bidrager med skatteindtægter.
Må de Europæiske lande så til at beskatte alle automatiseringerne, robotterne, de kunstigt intelligente journalister og de utrættelige hospitalsportører på fire hjul. Hvordan optimerer og finder de vestlige samfund – politikerne – en optimal balance mellem beskatning af beskæftigede borger og virksomhedernes fradrag for realinvesteringer i ny driftsteknologi.
Mon ikke fradrag for realinvesteringer i ny teknologi vil tabe en sådan duel. Politikerne lefler for vælgerne og virksomhederne har ingen stemmeret
Den politiske og juridiske struktur i de Europæiske samfund vil i tillæg gøre det svært for it- og tech Start-Ups, at konkurrere på udvikling og innovation. Især mod virksomheder i de asiatiske lande hvor politiske og juridiske restriktioner f.eks. knyttet til persondata ikke spænder ben, og hvor udbuddet af højtuddannede kandidater/arbejdskraft indenfor it- tele og tech vokser markant år for år.
De Europæiske velfærdssamfund vil utvivlsomt blive udfordret af morgendagens mobilteknologi som serveres med Kunstig Intelligens, der er speedet kraftigt op med 5G. Europas borgere, iværksættere og industrielle kronjuleler kan kun håbe på at morgendagens mobilteknologi, generel innovation og skattepolitik bliver fritaget for politisk og juridisk indblanding. Det der ikke rammer verden som helhed, bør absolut ikke ramme Europa.
/Nicolas Fredriksen
Teleanalytiker & stifter af TelePrisTjek.dk
Mobilens historiske udvikling i pris og kvalitet
Vi har allerede analyseret teleselskabernes subsidiering af mobiltelefoner og den store indvirkning subsidieringen havde på udbredelsen af mobiltelefoner i Europa. I den videre behandling af den historiske udvikling på mobiltelefoner og smartphones, ser vi udelukkende på mobilproducenternes prisstrategier og kvaliteten mobilproducenterne leverer til prisen.
Den første mobiltelefon, Motorola DynaTEC 8000, som kom på markedet i 1983, kostede i dagens penge, mere end 10.000 USD. Den var ubetalelig for de fleste og blev derfor aldrig det store folkelige gennembrud. Mobilen der i sandhed gjorde mobilen til et folkeeje, var Nokia 2110 som kom på markedet i 1995.
Prisen var sammenlignet med Motorola DynaTEC 8000 også meget mere folkelig. Prisen på Nokia 2110 i dagens penge (2018) var sølle 1.400 USD. Dog en pris som dagens forbrugere næppe vil betale for en mobil man kun kan bruge til mobilsamtaler, tekstbeskeder og spille Snake på.
I 2018 er det ikke sjældent forbrugerne betaler 1.400 USD eller mere for en ny smartphone, men så er den til gengæld også spækket med funktionaliteter, regnekraft, kamera, internet og en masse software og applikationer.
Pointet er at samtidens nyeste og mest populære mobiltelefoner altid har været relativt dyre. DynaTEC 8000 var i sin helt egen historiske prisliga, men populære og nyskabende telefoner kostede det samme i 1995 som populære og nyskabende smartphones i 2018. Eneste forskel er at man får meget mere kvalitet for pengene i 2018 end man gjorde i 1995.
Og det er en ret væsentlig forskel vil mange nok hævde. Priserne på mobiltelefoner har siden 1995 og frem til 2015 reelt kun steget i takt med inflationen. Kvalitetsforbedringer og nye funktioner op gennem årene har reelt været helt gratis set med forbrugernes øjne. Fra 2015 skete der imidlertid et skift i prisudviklingen. Huawei, Sony, LG m.fl. introducerede dette år smartphonemodeller, der var signifikant billigere end de mest populære telefoner og samtidig matchede de kvaliteterne til de absolut bedste smartphones på markedet.
Billige smartphones har ofte bedre kvalitet end dyre smartphones
I 2015 fik enkelte mobilproducenter hæld med at ændre deres prisstrategier. Sony, men især Huawei fik dette år succes med smartphonemodeller, der for Sonys vedkommende var 20 til 30 procent billigere end de prisførende high-end modeller fra Apple og Samsung. Huawei fik samtidig kæmpe succes med smartphones der kun kostede 30 procent af prisen man måtte betale for de nyeste iPhones. Fælles for både Sony og Huawei var at kvaliteten i deres billige modeller fuldt ud matchede kvaliteten i de dyreste smartphones på markedet, og på enkelte kvalitetsparametre var de dem også overlegne.
I 2018 er priserne på smartphones polariseret som aldrig før. Prisforskellen mellem den dyreste og billigste smartphone har aldrig været større. Apple og Samsung insisterer på at have høje marginer, mens en stor vifte af konkurrerende mobilproducenter insisterer på at have de billigste smartphones på markedet. Og det er absolut ikke reglen at de billigste smartphones scorer dårligt i test af vigtige kvalitetsparametre som f.eks. kamera, antenne, batteri, brugervenlighed, data-hastighed m.m.
Ser man på Top-20 Bedste Smartphones, 2018, finder manatprisforskellen mellem den dyreste og billigste smartphone er hele 550 USD.Ved udgangen af 2018 var den billigste smartphone endda også bedre end den dyreste mobil på Top-20-listen. Det kan altså godt betale sig at sammenligne mobiltelefonernes kvaliteter, testresultater, ekspertbedømmelser og aktuelle priser før man anskaffer sig en ny smartphone.
Mest kvalitet til prisen vil sejre
Fra 2015 og sikkert langt ind i fremtiden vil en lang række mobilproducenter satse stort på at lancere billige smartphones af høj kvalitet. Efterspørgslen har absolut vist sig at være til stede og trenden er voksende fra 2015 og frem. Udfordringen for disse mobilproducenter er imidlertid, at de er mange om buddet og at teleselskaberne fortrinsvis sælger smartphones med en vis markedspopularitet. Nøglen til succes hos disse mobilproducenter ligger derfor i salg gennem webshops, der sælger telefoner uden binding til mobilabonnementer.
Den prisbevidste forbruger der gerne vil spare penge på gode smartphones af høj kvalitet forventes således i stigende grad at købe sine fremtidige smartphones på nettet i specialiserede webshops eller i stormagasiner, som også i stigende grad er begyndt at sælge telefoner uden mobilabonnement.
Allerede i dag (2018) er en betydelig andel af de Europæiske forbrugere meget optaget af hvor meget kvalitet de får for pengene. Stadig flere Europæere tjekker telefonernes kvalitet/pris ratio inden de beslutter hvilken mobil de køber. En tendens der garanteret vil reducere efterspørgslen efter smartphones fra de store, etablerede og meget dyre mobilproducenter.
Mobilproducenter der leverer mest kvalitet til prisen vil ultimativt tage markedsandele fra de store etablerede mobilproducenter. Sådan har det længe været for producenter af computere og fjernsyn, og sådan vil det også snart blive med producenter af smartphones.
Apple vil dog i et vist omfang kunne forsvare noget højere priser på sine iPhones da en vis andel af markedet formodes at have stærke præferencer for Apples økosystem, apps og tilhørende gadgets. Anderledes udfordrende ser det ud for Samsung som i lighed med langt de fleste andre mobilproducenter benytter Androids operativsystem.
Afgørende årstal & begivenheder i mobiltelefonens historie & udvikling
Mobiltelefonens historie er så vidt begyndt, men meget er allerede sket i udviklingen af telefoner og mobilteknologi, og teknologiens påvirkning af den menneskelige adfærd har allerede været markant. Det er svært at pege entydigt på hvilket årstal og hvilken begivenhed, der har haft størst betydning for mobilens historie. Endnu sværere er det naturligvis at forudsige hvordan historien fremover vil skrive sig.
Historien har også vist, at udviklingen af mobiltelefoner kan tage skarpe drejninger og være fuldstændig uforudsigelig. Vi har listet 14 årstal hvor vigtige begivenheder fandt sted og nye teknologier kom i spil.
Uforudsete begivenheder, teknologiske gennembrud og nye måder at kommunikere på, vil garanteret også præge mobilteknologien i årene som kommer. Vi kan kun håbe på at udviklingen går i menneskets favør.
Vigtige årstal & begivenheder i mobilteknologiens historie
- 1908
- Patent på trådløs telefoni blev udstedt til Nathan B. Stubblefield. Der kom imidlertid ikke meget ud af den patenterede teknologi, men Nathan B. Stubblefield bidrog alligevel til vigtige opdagelser, der senere fik betydning i mobiltelefonens historie.
- 1940
- De første celle-baserede telefoner blev udviklet af AT&T i 1940érne. Telefonerne fungerede mere som walkie-talkies, men ideen om trådløs mobil telefoni blev faktisk realiseret og dermed bidrog AT&T til at tage de første spadestik i mobiltelefonens historie og udvikling.
- 1973
- Ingeniøren, Martin Cooper tilskrives æren for at opfinde verdens første mobiltelefon. I 1973 gennemførte han historiens første mobilopkald. Martin Cooper gennemførte mobilopkaldet fra prototypen til mobilen, som senere fik navnet, Motorola DynaTEC 8000X.
- 1981
- Første generation tele-netværk (1G) introduceres og det bliver således muligt at facilitere samtaler mellem mobiltelefoner. Mobilproducenterne begyndte straks at prioritere antenner, mobildækning, batterier og samtalekvalitet i deres telefoner.
- 1983
- DynaTEC 8000X – Verdens første mobiltelefon – kom på markedet i 1983. Mobilen fra Motorola -Martin Coopers opfindelse – var stor og tung, og fik hurtigt øgenavnet “The Brick”. Motorola DynaTEC 8000X blev en relativt stor succes. Særligt i byggebranchen hvor manglende fastnetforbindelser typisk ikke var installeret på byggepladser.
- 1984
- GSM-systemet bliver standarden de fleste lande i verden vil følge i udviklingen af kommerciel mobiltelefoni.
- 1992
- Startskuddet for liberaliseringen af det europæiske telemarked lyder. Fra at være statsejet infrastruktur, bliver teleoperatørerne privatiseret. De børsnoterede operatører bliver dog pålagt en række koncessionskrav som bl.a. medfører at private aktører (MVNOer) kan udbyde telefoni og bredbånd på operatørernes net og at operatørernes netværk skal være landsdækkende og bære samtlige omkostninger forbundet med landsdækkende mobiltelefoni og mobilt bredbånd.
- 1992
- Med teleselskabernes lancering af 2G GSM-netværket blev tekstbeskeder (SMS) muligt over GSM-nettet og Nokia var den første mobilproducent, der inkorporerer SMS-funktionaliteten i mobiltelefoner. Tekstbeskeder bliver et enormt populært kommunikationsformat og får hurtig stor indflydelse på menneskets adfærd. Tidens store mobilproducenter; Nokia, Samsung, Ericsson, Motorola, Panasonic m.fl. prioriterer med introduktionen af 2G, også udviklingen af; brugergrænsesnit, data-hastighed og processorer, og fortsætter udviklingen af gode batterier, antenner og mobildækning.
- 1995
- Nokia 2110 lanceres og bliver en enorm global succes. Fra 1995 til 2007 sidder Nokia højest på tronen med en markedsandel på op til 41 procent og i perioden lanceres mange populære mobiltelefoner som f.eks. Nokia 3210, 3310 og 1100.
- 1996
- Mange europæiske teleoperatører vælger at subsidiere mobiltelefoner og sælger mobiltelefonerne for mindre end 0,2 Euro. De billige telefoner forudsætter dog samtidig køb af ekstremt dyre mobilabonnementer med bindingstid. De pludseligt meget billige telefoner er katalysatoren, der virkelig sætter fart i det europæiske mobilsalg og inden længe er mobiltelefoner alle mands eje for borgerne i Europa.
- 1996
- Motorola StarTAC er verdens første klaptelefon og den bliver et kæmpe hit, som får de øvrige mobilproducenter til at tænke design på nye måder.
- 2001
- Tredje generation netværk, 3G UMTS, gør det muligt at tilgå nettet fra mobilen med anstændige hastigheder. Der hvor 2G kun kunne facilitere opkoblinger på 0,5 Mbit/s, kunne man med 3G surfe med hastigheder på 32 Mbit/s og senere 64 Mbit/s. Mobilproducenter med Samsung, Ericsson og Motorola i spidsen, intensiverede straks herefter udviklingen af; gode brugergrænsesnit, skærme, data-hastighed og mobildækning.
- 2007
- Nokia N95 bliver verdens første egentlige kameramobil og med et 5 Megapixel kamera hyldes Nokia N95 verden over, men succesen bliver hurtigt afkortet af Apples introduktion af den første iPhone. Nokia N95 får derfor aldrig som fortjent.
- 2007
- Apple lancerer den første iPhone og udstykker således en standard for fremtidens smartphones. Den høje brugervenlighed og flade design appellerer til et stort publikum og Apple udfordrer dermed Nokia og alle de øvrige mobilproducenter. Fra 2007 og frem til 2015 vokser Apples popularitet og de øvrige mobilproducenter er ikke i stand til at levere modeller, der kan matche tidens iPhones.
- 2011
- 4G LTE-netværket (Fjerde generations netværk) så dagens lys. 4G LTE betød store forbedringer i mobilens adgang til internettet (op til 71 Mbit/s) og mobilproducenterne lancerede hurtige internetmobiler. Tiden hvor mobilproducenterne for alvor fik øjnene op for hurtige processorer, store og trykfølsomme skærme var kommet. Med 4G LTE kom der også for alvor gang i udviklingen og salget af Apps.
- 2015
- Samsung lancerer Galaxy S6 Edge, en high-end smartphone, der høster stor anerkendelse for design og brugervenlighed og Huawei lancerer en række gode smartphones, bl.a. Huawei P8, som kun koster en tredjedel af de nyeste iPhones. Både Samsung Galaxy S6 Edge og de billige smartphones fra Huawei viser sig at kunne udfordre Apples iPhones. Stadig flere forbrugere begyndte at indse, at iPhones ikke var de bedste smartphones, men de dyreste smartphones.
Fra 2015 til udgangen af 2018 har mobilproducenter som Samsung, Xiaomi, Huawei, Sony og One Plus gang på gang vist, at de producerer smartphones i højere kvalitet og i mange tilfælde til betydeligt lavere priser end Apple.
Et kronologisk overblik
Listen over de mest betydende årstal er ikke dækkende for den rasende udvikling mobilen har gennemgået. Mere retvisende havde det nok været at producere en liste over de 100 mest betydende datoer for mobilteknologiens udvikling. Ikke desto mindre giver listen over de vigtigste årstal for mobilteknologiens historie en vis kronologi og et brugbart billede af det historiske forløb.
Dårlig 4G-dækning i Europa lover ikke godt for 5G-dækningen
Der er store nationale forskelle på 4G LTE-dækningen landene imellem. Oversigten nedenfor viser 4G LTE-dækningen i de enkelte lande ved udgangen af 2018. Store Europæiske lande, som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien halter langt efter mange asiatiske lande. Netværksteknologi baseret på 5G er i testfasen verden over og 5G forventes at blive kommercielt anvendeligt allerede fra 2020. Hvordan kan man forvente hastig udbygning af 5G-dækning, når forretningsmodellen for 4G LTE har vist sig at være fejlagtig.
Manglende 4G LTE-penetration pr. 2018 er et råb om hjælp. Et Wake-Up-Call, som ansvarlige politikere burde have besvaret for mange år siden. At være på forkant med netværksteknologierne er alfa-omega hvis man som nation ønsker at stimulere til økonomisk vækst, skabe nye arbejdspladser og dermed få nye skattekroner i statskassen så fremtidens velfærdssamfund kan finansieres.
Netværksteknologien sætter rammebetingelserne for hvordan mobilproducenterne prioriterer udviklingen af nye smartphones, men netværksteknologien er i høj grad også bestemmende for hvordan innovation, startups og tech-virksomheder udvikler sig. I lande der er på forkant med kommende netværks teknologier og som aktivt investerer i udbygningen af optimalt netværk, ser man også at erhvervsliv, befolkning og samfundet som helhed forandrer sig i takt og bliver mere produktivt, innovativt og fleksibelt.
4G LTE-dækningen i Europa er elendig sammenlignet med mange befolkningsrige lande der hvert år sender millioner af højt uddannede mennesker ind i den globale software og hightech industri. Europa halter langt bagud når det gælder 4G LTE-dækning og Europa må sørgeligvis også forventes at halte bagud når 5G rulles ud.
4G LTE-dækning pr. nation i 2018
| # | Nation | 4G LTE-dækning |
| 1 | South Korea | 97.49% |
| 2 | Japan | 94.70% |
| 3 | Norway | 92.16% |
| 4 | Hong Kong | 90.34% |
| 5 | United States | 90.32% |
| 6 | Netherlands | 89.64% |
| 7 | Hungary | 89.26% |
| 8 | Kuwait | 88.40% |
| 9 | Lithuania | 88.40% |
| 10 | Czech Republic | 87.37% |
| 11 | Sweden | 87.31% |
| 12 | Taiwan | 87.08% |
| 13 | Australia | 86.48% |
| 14 | India | 86.26% |
| 15 | Thailand | 85.58% |
| 16 | Switzerland | 85.39% |
| 17 | Belgium | 85.11% |
| 18 | Qatar | 84.47% |
| 19 | Singapore | 84.43% |
| 20 | Estonia | 84.21% |
| 21 | Latvia | 84.17% |
| 22 | United Arab Emirates | 83.78% |
| 23 | Spain | 83.73% |
| 24 | Finland | 82.79% |
| 25 | Macedonia | 82.62% |
| 26 | Canada | 82.38% |
| 27 | Uruguay | 81.59% |
| 28 | Denmark | 80.50% |
| 29 | Croatia | 80.44% |
| 30 | Luxembourg | 79.95% |
| 31 | Slovenia | 79.22% |
| 32 | Bahrain | 79.02% |
| 33 | Slovakia | 78.96% |
| 34 | Peru | 78.67% |
| 35 | Oman | 78.41% |
| 36 | United Kingdom | 77.28% |
| 37 | Mexico | 76.95% |
| 38 | Greece | 76.04% |
| 39 | Austria | 75.60% |
| 40 | Portugal | 75.57% |
| 41 | Serbia | 75.19% |
| 42 | Malaysia | 74.88% |
| 43 | Georgia | 74.54% |
| 44 | Lebanon | 74.48% |
| 45 | Bulgaria | 73.96% |
| 46 | Brunei | 73.66% |
| 47 | Bolivia | 73.52% |
| 48 | Argentina | 73.17% |
| 49 | Romania | 72.88% |
| 50 | Poland | 72.84% |
| 51 | Saudi Arabia | 72.61% |
| 52 | Indonesia | 72.39% |
| 53 | Panama | 72.11% |
| 54 | Vietnam | 71.26% |
| 55 | Kazakhstan | 71.18% |
| 56 | Jordan | 70.63% |
| 57 | Cambodia | 70.51% |
| 58 | Paraguay | 69.93% |
| 59 | Italy | 69.66% |
| 60 | Morocco | 69.34% |
| 61 | Ivory Coast | 69.30% |
| 62 | Iran | 69.27% |
| 63 | Chile | 69.26% |
| 64 | Pakistan | 69.99% |
| 65 | New Zealand | 69.07% |
| 66 | France | 68.31% |
| 67 | South Africa | 68.30% |
| 68 | Turkey | 67.95% |
| 69 | Albania | 67.94% |
| 70 | Germany | 65.67% |
| 71 | Colombia | 65.51% |
| 72 | Guatemala | 65.13% |
| 73 | Russia | 65.08% |
| 74 | Israel | 64.66% |
| 75 | Philippines | 63.73% |
| 76 | Myanmar | 62.52% |
| 77 | Tunisia | 61.38% |
| 78 | Brazil | 61.26% |
| 79 | Dominican Republic | 60.60% |
| 80 | Armenia | 59.99% |
| 81 | Costa Rica | 58.45% |
| 82 | Belarus | 56.99% |
| 83 | Ireland | 56.67% |
| 84 | Ecuador | 46.69% |
| 85 | Egypt | 45.43% |
| 86 | Sri Lanka | 45.30% |
| 87 | El Salvador | 44.70% |
| 88 | Algeria | 40.94% |
Listen viser graden af 4G LTE-dækning i Europæiske lande og i en række andre lande. Det er urovækkende at store lande som Tyskland, Frankrig og Italien har så dårlig dækning. Disse landes indflydelse i EU er markant og det kan derfor være svært at se hvordan EU skal kunne stimulere til øget indsats i udbygningen af infrastrukturen, når disse lande i forvejen står på bremsen.
Listen er hentet fra Wikipedia
De mest sælgende mobiltelefoner gennem tiderne
Siden 2003 og frem til udgangen af 2018 er markedet blevet præsenteret for flere tusinde telefonmodeller. De fleste har vi aldrig hørt om, men listen over Top 25 mest sælgende mobiltelefoner gennem tiderne, vil nok vække minderne frem hos mange.
| # | Mobilproducent & model | Lanceringsår | Antal solgte enheder |
| 1 | Nokia 1100 | 2003 | 250 mil. |
| 2 | Nokia 1110 | 2005 | 250 mil. |
| 3 | Apple 6 | 2014 | 220 mil. |
| 4 | Nokia 3210 | 1999 | 160 mil. |
| 5 | Nokia 1200 | 2007 | 150 mil. |
| 6 | Nokia 6600 | 2003 | 150 mil. |
| 7 | Nokia 5230 | 2009 | 150 mil. |
| 8 | Samsung E1100 | 2009 | 150 mil. |
| 9 | Nokia 2600 | 2004 | 150 mil. |
| 10 | Motorola RAZR V3 | 2004 | 130 mil. |
| 11 | Nokia 1600 | 2006 | 130 mil. |
| 12 | Nokia 3310 | 2000 | 126 mil. |
| 13 | Nokia 1208 | 2007 | 100 mil. |
| 14 | Samsung Galaxy S4 | 2013 | 80 mil. |
| 15 | Nokia 6010 | 2004 | 75 mil. |
| 16 | Apple iPhone 5 | 2012 | 70 mil. |
| 17 | Nokia 5130 | 2007 | 65 mil. |
| 18 | Apple iPhone 4S | 2011 | 60 mil. |
| 19 | Motorola StarTAC | 1996 | 60 mil. |
| 20 | Motorola C200 | 2003 | 60 mil. |
| 21 | Samsung Galaxy S3 | 2012 | 60 mil. |
| 22 | Motorola C139 | 2005 | 60 mil. |
| 23 | Samsung Galaxy S7 | 2016 | 55 mil. |
| 24 | Apple iPhone 5S | 2013 | 52 mil. |
| 25 | Nokia 6230 | 2004 | 50 mil. |
Top 25 mest sælgende mobiltelefoner gennem tiderne, er baseret på mobilproducenternes samlede salgstal for hver telefonmodel. Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med salgstallene. De reelle salgstal fra især Afrika og Asien kan ikke verificeres. Listen over de mest sælgende telefoner er alligevel en indikator for modellernes indbyrdes rangering hvad angår antal solgte enheder.
Over perioden er konkurrencen blevet skærpet og samtidig er antallet af førstegangskøbere blevet stadig mindre. Da Nokia lancerede sine første modeller, var det med kæmpemæssige salgstal som resultat. Alle skulle have en mobil og Nokia var i start og midt 90érne ikke særligt udfordrede af konkurrenterne. Derfor dominerer også Nokia listen over de mest sælgende mobiltelefoner gennem tiderne.
Fra de første mobiltelefoner kom på markedet og frem til udgangen af 2018 blev konkurrencen mellem mobilproducenternes mange modeller mere intens med dalende salgstal for de enkelte modeller som følge. Med undtagelse af iPhone 6 har ingen smartphonemodeller rundet 100 millioner solgte enheder i årene efter 2009.
Listen over Top-25 Mest Sælgende Mobiltelefoner Gennem Tiderne, afslører også at den organiske vækst i markedet for mobiltelefoner er kraftigt aftagende. I 2018 er stort set hele jordens befolkning fra den lavere middelklasse til verdens rigeste borgere over 14 år udrustet med en mobiltelefon. Mobilproducenterne kæmper i dag primært om markedsandele. Vækst i salgstal kræver ganske enkelt, at mobilproducenterne må tage markedsandele fra konkurrenterne. Og det er ikke ligetil.
Asien og Kina vil presse æBler i Europa
Markedet for dagens smartphones er som en væddeløbsbane. Hvert år stiller flere hundrede nye og næsten identiske smartphones op til start. Langt de fleste modeller mislykkes imidlertid i det globale race og forbliver regionale indslag. Summen af telefoner der lykkes regionalt men ikke internationalt er imidlertid stor, hvilket gør det svært for de globale vindere at nå ud i hele verden med kæmpemæssige salgstal som følge.
Dagens mest vellykkede telefonmodeller synes at have forankret deres salg i enten det vestlige marked (USA og Europa) eller på det Asiatiske marked. I USA og Europa er Apple størst, mens Sydkoreanske Samsung og en række især kinesiske mobilproducenter som f.eks. Huawei og Xiaomi dominerer salget i Asien.
Det lader imidlertid til at Apple i 2018 er ved at miste sit fodfæste og popularitet i Europa, hvilket naturlig nok åbner det Europæiske marked for de asiatiske mobilproducenter. Europæerne har i stigende grad fået øjnene op for billige smartphones af høj kvalitet og i samme takt lukket øjnene for Apples dyre smartphones af ringere kvalitet. Asiatiske og især kinesiske smartphonemodeller af høj kvalitet til en billig penge forventes at presse Apple i Europa. Apple kan kun levere ét kvalificeret modsvar og det er betydeligt lavere priser på deres fremtidige iPhones.
Store markedsandele og salgstal er historie
Et stigende antal webshops verden over bidrager også til at det bliver stadig sværere for de enkelte modeller at opnå kæmpemæssige salgstal. Webshops rundt om i verden repræsenterer en stadig større andel af det globale mobilsalg. De store, især vestlige teleoperatører, taber store markedsandele til tusindvis af webshops der er specialiseret i at sælge billige mobiltelefoner – uden binding til et mobilabonnement – fra hele verden.
På nettet kan man i dag købe mange hundrede forskellige smartphones, som alle sælges uden binding til et dyrt mobilabonnement. Denne distribution og salg af telefoner står i skarp kontrast til teleoperatørerne, som primært kun sælger populære mobiltelefoner med et tilhørende mobilabonnement, som de kan tjene penge på. Teleselskaberne synes kun at lagerføre populære telefoner, som de er sikre på kan sælges og som derfor må være attraktive for mobilkunderne.
Webshops derimod har typisk langt færre telefoner på lager, men til gengæld et betydeligt større sortiment som i langt højere grad end teleselskaberne, dækker særlige behov og præferencer især hvad angår pris.
Dagens konkurrencesituation blandt mobilproducenterne er stærkt præget af den faldende organiske markedsvækst, et stort udbud på internettet af ensartede og næsten lige gode telefoner, kæmpe prisforskelle mellem Brands der udbyder næsten lige gode smartphones, af forbrugernes til dels fastlåste perception af hvilken mobilproducent der udbyder de bedste smartphones og af forbrugernes stigende opmærksomhed rettet mod telefonernes kvalitet og pris.
Alt taget i betragtning kan fremtidens mobilproducenter ikke forvente at opnå svimlende salgstal som især Nokia gjorde i perioden indtil 2009. Mobilproducenterne kan derimod forvente, at teleoperatørernes samlede andel af solgte enheder reduceres, mens antallet solgte enheder gennem tusindvis af webshops forøges. Udbuddet af smartphones på det globale marked vil således fortsætte med at stige, hvilket vil gøre det stadig sværere for mobilproducenterne at opnå store salgstal på den enkelte model.
Ovenstående vil holde indtil næste revolution af ”smartphones” rammer os. Producenten bag revolutionen vil opnå vanvittige salgstal og markedsandele i nogen år, men historien vil gentage sig. Salgstallene og markedsandelene vil relativt hurtigt flade ud i takt med at konkurrenterne kommer på banen med tilsvarende teknologi og forbrugerne åbner det ene øje for denne og det andet øje åbent for kvalitet og pris.
Sammenfatning og konklusion
Denne fremstilling af mobiltelefonens og mobilteknologiens historie og udvikling er dels faktabaseret og dels baseret på undertegnedes egne analyser og synspunkter.Fremstillingener i videst muligt omfang centreret omkring mobiltelefonens og mobilteknologiens historie og udvikling, som den har udspillet sig i Europa og for Europæerne; Det europæiske marked, det Europæiske samfund og den sociale adfærd blandt Europæiske borgere.
Det er imidlertid undertegnedes opfattelse, at empirien og analyserne i høj grad også beskriver meget af mobilteknologiens historie, og mobilteknologiens betydning og indvirkning for samfund og mennesker i andre regioner rundt om i verden.
De første mobiltelefoner, de nyeste smartphones og morgendagens mobilteknologiske gennembrud har det til fælles, at de alle hviler på tilstedeværelsen af et eller flere standardiserede netværsteknologier der dækker et givent geografisk område. Jo større geografisk område, des flere potentielle kunder vil der – alt andet lige – være til dagens smartphones, morgendagens kommunikationscentraler og tilhørende applikationer. Jo bedre netværksteknologi, jo mere geografisk udbredt den er i en given nation, des større vil den økonomiske vækst også være i den pågældende nation. Mobilteknologi og udbredelsen af teknologien udgør den bærende del i et samfunds digitale infrastruktur og den digitale infrastruktur er bærende for udviklingen og økonomien i et hvert videnssamfund.
Historien om mobiltelefonens og mobilteknologiens udvikling har vist, at mobilproducenterne lancerer innovative telefoner i takt med at teleselskaberne udbygger specifik og relevant netværksteknologi. Historien viser også at tredjepart software-udviklere og tech-virksomheder hurtigt finder kommerciel anvendelse for ny netværksteknologi. Indholdstakserede SMS, Apps, lokationsbaserede internettjenester og udvikling af internetplatforme er eksempler på dette.
Mobiltelefonen er måske historiens mest om sig gribende opfindelse. Få andre kommercielle produkter har solgt i så store antal, haft så stor indflydelse på menneskelig adfærd og betydet så meget for det moderne samfund, som mobiltelefonen og teknologien den hviler på.
Mobilens enorme popularitet og indflydelse skyldes dog høj grad teknologier, løsninger og markedsstrategier, der ikke direkte er knyttet til selve telefonen. SMS-funktionaliteten, internetopkoblingen og Apps har gjort mobilen uundværlig for det moderne menneske, mens de Europæiske teleselskabers massive subsidiering af telefoner i perioden 1995 til 2010 kraftigt bidrog til at mobiltelefonen blev et folkeeje.
Tyskland, Frankrig og Italien – store lande med afgørende politisk indflydelse i EU – har ringe 4G LTE-dækning. Politikerne i disse lande har ikke givet tilstrækkelige rammer for udbygningen af landsdækkende 4G-netværk i egne lande. Det er derfor svært at se hvordan EU-politikerne skal kunne bidrage til satsning og udbygning af det kommende 5G-netværk. En netværksteknologi som vil have kæmpe indflydelse på den økonomiske vækst i EU.
At være på forkant med mobilteknologien skaber arbejdspladser og økonomisk vækst i samfundet, men mobilteknologien rummer også trusler. Især for traditionelle velfærdssamfund der ikke er på forkant med dagens mobilteknologi (4G) og morgendagens to nære familiemedlemmer; Kunstig Intelligens og Tingenes Internet. Mobilteknologi speedet op på 5G i kombination med Kunstig Intelligens og Tingenes Internet vil utvivlsomt skabe strukturelle forrykninger i traditionelle velfærdssamfund. Arbejdsmarkedet, skattepolitikken, fordelingspolitikken og erhvervspolitikken i sådanne samfund – især i de Europæiske – vil blive kraftigt udfordret, mens lande med en højt uddannet befolkning til lav timeløn og lave velfærdsydelser vil blomstre når 5G, Kunstig Intelligens og Tingenes Internet bliver globalt kommercielt.
EU-landene er kraftigt udfordrede. EU er hverken politisk eller strukturelt i stand til at høste gevinsterne ved indtoget af 5G, Kunstig Intelligens og Tingenes Internet i den globale økonomi. Tvært imod står EU – en verdensdel uden råstoffer – til at tabe millioner af arbejdspladser. Mindstelønnen, velfærden, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, erhvervslivet og dermed hele den europæiske samfundsorden er truet.
Mobilteknologien har haft stor indflydelse på menneskets sociale adfærd, kommunikationsformer, sprog og medieforbrug. Mange mennesker er i 2018 helt afhængige af smartphonen, som opleves som nøglen til social interaktion, tilstedeværelse og anerkendelse. Det er også i stigende grad gennem smartphonen, at verdens borgere erhverver sig viden, informationer og nyheder. Det stiller særligt nye og store krav til måden traditionelle medier, politikere, offentlige institutioner og virksomheder formidler deres budskaber og informationer på. Mobilteknologien har gjort det svært at dæmme op for Fake News, online baseret kriminalitet, radikalisering og data-misbrug.
Lovgivningen i EU og den manglende liberalisering af det Europæiske telemarked er en hæmsko for den teknologiske udvikling og kommercielle udnyttelse af mobilteknologi i Europa. Den teknologiske udvikling er flere lysår foran lovgivningen, hvilket betyder at Europæiske teknologivirksomheder på forhånd ikke kender de juridiske rammer for deres virksomhed. EU-politikerne har hertil udvist stor vilje til at lovgive strengt og meget begrænsende når de først vedtager love på området. Noget som virker konkurrenceforvridende idet lovgivningen i de fleste andre lande er meget mangelfuld og tilgivende. Mobilteknologien buldrer derudaf på den globale scene mens den europæiske lovgivning snegler sig afsted for pludselig at indskærpe brugen af teknologien.
EU-politikerne bør liberalisere telemarkedet fuldt ud. De europæiske samfund, teleselskaber og borgere er ikke tjent med at politikernes koncessionskrav dræber teleselskabernes lønsomhed og investeringslyst i infrastruktur. EU-politikernes stramme regulering af telemarkedet har efterladt Europa som et kontinent med mangelfuld mobildækning og internetadgang, og et kontinent hvor borgerne betaler unødvendigt meget for mobilbrug og internetadgang. Sammenlignet med mange andre lande er tele-infrastrukturen i Europa elendig. Manglende og/eller uforholdsmæssig dyr internetadgang og mobildækning skader også innovationen i de Europæiske virksomheder og Start-Ups. En skade som ultimativt falder tilbage på de Europæiske samfund som helhed.
5G-teknologien står for døren, men Europas politikere udviser manglende forståelse for mulighederne der knytter sig til 5G og fuldstændig mangel på handling i forhold til at sikre, at Europa bliver fuldt dækket af 5G-netværk.
Der har aldrig været så mange mobilproducenter og smartphones på markedet som i 2018 og de mange smartphones har aldrig været så ens i design og funktionalitet som i 2018.Ikke meget er sket i smartphonens grunddesign siden den første iPhone kom på markedet i 2007. Et designformat som alle mobilproducenter siden har sværget til. Et designformat der ikke levner meget plads til antenne og batteri. Så længe det tynde designformat i børstet stål og glas fastholdes vil de fleste smartphones med stor sandsynlighed forårsage dårlig mobildækning og have lav batterilevetid.
De historiske priser på samtidens mest populære mobiltelefoner har indtil 2015 holdt sig nogenlunde konstant i perioden 1995 til 2015. Introduktionsprisen på Nokia 2110 i 1995 og iPhone 6S i 2015, har i dagens penge (2018) ligget på samme niveau, cirka 1.400 USD. I 2015 så man for første gang en reel konkurrence på pris. Især Huawei, Sony og LG introducerede dette år smartphones der var betydeligt billigere og i mange tilfælde bedre end de dyreste og mest populære smartphones fra Apple og Samsung. Fra 2015 og frem til i dag (udgangen af 2018) er trenden med introduktion af billige high-end smartphones forstærket. I 2018 er det stort set kun Apple og Samsung der fastholder strategien med at sælge deres topmodeller til 1.400 USD eller mere, mens antallet af mobilproducenter der sælger lige så gode eller endda betydeligt bedre telefoner til kun en tredjedel af prisen, er kraftigt forøget.
Ved udgangen af 2018 er især Apple blevet kraftigt udfordret på prisen. Et stigende antal Europæiske forbrugere er blevet meget bevidste om prisforskellene på iPhones vs et ocean af andre bedre og betydeligt billigere smartphones på markedet. En forbrugerbevidsthed der ultimativt vil resultere i, at Apple ender med at sælge færre iPhones i Europa end tidligere år. Smartphones fra Huawei og mange andre kinesiske mobilproducenter står til at æde store markedsandele af det amerikanske æBle. Vel altså hvis ikke noget uventet indtræffer, der kan forplumre de almindelige mekanismer der styrer tilbud og efterspørgsel af et givent produkt.
Populære telefoner fra Samsung og Apple har imidlertid et godt fodfæste hos de Europæiske teleskaber, som selv ved udgangen af 2018 fortrinsvis subsidierer markedsføringen af smartphones fra disse to mobilproducenter, Huawei, Sony og enkelte andre. Teleselskaberne tjener fortsat penge på at binde deres mobilabonnement ved salg af populære smartphones og at der stadig er en overvægt af naturlig efterspørgsel på iPhones fra Apple og smartphones fra Samsung giver således subsidieringen et fornuftigt ræsonnement hos teleselskaberne.
Forbrugerne har i stigende grad over perioden 2007 til 2018 fået øjnene op for et langt større udvalg af smartphones der kan købes på nettet i specialiserede webshops, som sælger telefoner billigt og uden binding til et bestemt mobilabonnement. De efterhånden mange globalt forankrede webshops, der sælger telefoner uden abonnement, har i stigende grad gjort det muligt for mindre kendte mobilproducenter at distribuere deres mobiltelefoner på det internationale marked. Dette, kombineret med at den organiske vækst i mobilsalget er kraftigt aftaget, har medført at det er blevet langt sværere for den enkelte mobilproducent at opnå tidligere tiders kæmpemæssige salgstal på deres telefonmodeller.
Fremtidens smartphones må gøre op med dagens tynde og strømlinede design. Morgendagens smartphones kræver mere plads til bedre batterier og bedre antenner. På lidt længere sigt er det nærliggende at tænke mange af dagens smartphone funktionaliteter ind i menneskekroppen. Bedre batterier og mobilantenner, og videreudvikling af mobilskærmen er imidlertid next stop for fremtidens smartphone.
Fremtidens mobilteknologi vil omslutte mulighederne der knyttet sig til 5G teknologien, Kunstig Intelligens, Tingenes Internet og Artificiel Reality. Teknologiske fremskridt på hvert af disse områder kan potentielt revolutionere mobilteknologien. Teknologiske fremskridt på alle fire områder vil garanteret revolutionere vores samfund og ændre menneskets adfærd på mange planer.
/Nicolas Fredriksen,
Teleanalytiker og stifter af TelePrisTjek.dk
Mobilens historie i levende billeder
Et billede siger mere end tusind ord. Her har vi samlet en række Youtube-videoer som giver herlige tilbageblik på nogle af historiens mest banebrydende mobiltelefoner.
Martin Cooper, manden der opfandt mobiltelefonen, giver et tilbageblik på udviklingen af verdens første mobiltelefon. Motorola DynaTAC 8000 kom på markedet i 1983.
TV-reklame for Motorola DynaTAC 8000. Reklamen der blev vist på de amerikanske tv-skærme i 1983, giver et sjovt billede af mobiltelefoni som noget nyt og ukendt der vil revolutionere verden.
Indisk TV-reklame for Nokia 1100 som kom på markedet i 2003. Nokia 1100 er i skrivende stund verdens bedst sælgende mobiltelefon med over 250 millioner solgte enheder.
TV-reklame for Nokia 2110. Modellen åbnede verden for Nokia og blev deres første store succes med over 20 millioner solgte enheder.
Motorola StarTAC, verdens første klaptelefon, blev lanceret i 1996 og blev en kæmpe succes med over 60 millioner solgte enheder.
TV-reklame for Sony Ericsson Walkman, verdens første musikmobil med MP3 afspiller indbygget.
TV-reklamer for Nokia N Gage – Verdens første gamer mobil.
Nokia N95 – Den første kameramobil, der kunne virkelig kunne udfordre de traditionelle digitale kameraer.
Motorola V3 Razr blev en enormt populær klap-telefon. Den var lille og tynd, og syl skarp.
iPhone 2G – Apples første iPhone satte standarden for fremtidens smartphones
Samsung Galaxy S6 Edge, som kom I 2015, blev den første store vellykkede udfordrer til Apples dominans.
Huawei P8 fra 2015 tog også kampen op mod Apples dominans. Den var betydelig billigere og på den række afgørende specifikationer også bedre end samtidens nyeste iPhones.
Sony Xperia Z5 fra 2015 gav også et bud på hvordan Apples dominans kunne udfordres. Xperia Z5 havde et enormt godt kamera og var desuden verdens første vandtætte mobiltelefon.