Mobilbyt: Telenor tilbyder over 7.000 kr. for brugt mobil
Fra i dag kan tilbyder Telenor nu også penge for folks gamle mobiltelefon, når de køber en ny hos Telenor. Det nye koncept hedder ’Mobilbyt’ og kommer til at køre uafhængigt af Telenors eksisterende mobilbytte-ordning, Telenor-Switch.
Få over 7.000 kroner for din gamle mobil med Mobilnyt hos Telenor
Uanset, hvor gammel og hvilken stand ens mobil er, så tilbydes man penge for den – dog er en tommelfingerregel, at man får mindre jo ældre den er. Telenor sørger for genanvendelse eller bæredygtig bortskaffelse.
Mobilbyt fungerer ved, at alle almindelige mobiltelefoner værdiansættes ud fra en fast listepris. Udover model og alder bygger tjenesten også på, hvilken stand mobiltelefonen er i. Defineret som enten ”God”, ”Skadet” eller ”Defekt”.
Det er muligt at få op til 7.135 kroner for sin brugte mobiltelefon. Det er iPhones, der giver så meget i bytte.
Se også: Find bedste tilbud på telefoner hos Telenor
Gensælges, genanvendes eller bortskaffes
Telenor tilbyder Mobilbyt i samarbejde med Bluecity, der har specialiseret sig i køb, salg og bytte af brugte mobiltelefoner. Mobilbyt er købsbetinget, men så snart købet af den nye mobiltelefon er gennemført, vil kunden få udbetalt værdien af den brugte telefon via en bankoverførsel i løbet af et par bankdage.
”Vi ved fra adskillige undersøgelser, at rigtig mange brugte mobiltelefoner bare havner hjemme i skuffen, når folk opgraderer deres mobil. I stedet for, at de bare ligger og samler støv, indtil de måske ryger på genbrugspladsen, vil vi hellere give de gamle mobiltelefoner værdi og sørge for en forsvarlig bortskaffelse eller genanvendelse,” siger privatkundedirektør i Telenor, Christian Hoffmann.
De fleste mobiler vil blive gensolgt, mens nogle vil blive skilt ad og blive brugt som reservedele i det omfang, det er muligt. De reservedele, der ikke kan genbruges, vil blive bortskaffet via ISO-certificeret miljøhåndtering.
Se også: Nyheder om Telenor