Taletidskort til mobilen uden abonnement – hvor kan de købes?

Et taletidskort til mobilen uden abonnement kan være det bedste valg for dem med lille forbrug, men hvor kan man købe taletidskort? Få hjælp her.

Taletidskort til mobilen uden abonnement – hvor kan de købes?

Et taletidskort uden abonnement til mobilen er ikke noget, som man bare lige sådan støver op i dag. Teleselskaber, der tidligere havde mange kunder med taletidskort, har gennem årene stoppet for salget af tale taletidskort, så man faktisk ikke længere kan købe dem på deres hjemmeside.

Du kan stadig købe taletidskort i dagligvarebutikker, i kiosker, på tankstationer og i lufthavne, men det er ikke så attraktivt for kunderne som tidligere. Det skyldes, at mobilpakker er kommet så langt ned i pris, at man skal have et utroligt lille forbrug, for at et taletidskort kan betale sig.

Se også: Sammenlign priser på de billigste mobilabonnementer

Hvad er et taletidskort?

Med et taletidskort betaler man ikke til et abonnement måned efter måned, men kun for det forbrug (tale, SMS, MMS og data), som man har betalt for i forvejen. Når du har brugt det indhold, som du har betalt for, tanker du selv op.

Hvor kan man købe taletidskort?

Selv om man ikke længere kan købe taletidskort på teleselskabernes hjemmesider, kan man stadig købe taletidskort i butikker, i kiosker og på tankstationer.

Mange teleselskaber sælger dog noget, der minder om et taletidskort: Et forbrugsbaseret abonnement, som koster typisk 19-29 kroner per måned uanset forbrug. Derudover betaler man for sit forbrug (data, tale, SMS og MMS) til takster, som det enkelte teleselskab har bestemt.

Denne type abonnement kaldes ofte for et basisabonnement og er brugbart for dem, der har et meget lavt forbrug af tale, data og beskeder. Ligesom med et taletidskort skal man ikke have et særligt højt forbrug, for det bedre kan betale sig at købe et mobilabonnement til en fast pris.

Se også: Hvor finder man de billigste mobilabonnementer?

Hvilke teleselskaber har taletidskort?

Taletidskort er som bekendt en uddød race inden for telebranchen – i hvert fald hvis du skal købe dem online. Køb i stedet et forbrugsbaseret basismobilabonnement i stedet for et taletidskort.

Herunder kan se priser på forbrugsbaserede mobilabonnementer, som minder meget om taletidskort.

Teleselskab Mindstepris Tale SMS MMS Data
OiSTER 19 kr./md. 20 øre/min. 3,6 øre/stk. 3,6 øre/stk. 1,4 øre/MB
CBB Mobil 29 kr./md. 59 øre/min. 14 øre/stk. 99 øre/stk. 1 kr./MB
Greentel 0 kr./md. 48 øre/min. 8 øre/stk. 2 kr./stk. 1 kr./MB
Call me 29 kr./.d. 59 øre/min. 20 øre/stk. 1,99 kr./stk. 1 kr./MB
Telmore 39 kr./md. 59 øre/min. 18 øre/stk. 1,30 kr./stk. 9,90 kr. pr. dag ved brug af mere end
10 KB data. Maks. forbrug 100 MB

OiSTER og Greentel er billigst

Hvis du nærmest ingenting bruger, er den billigste erstatning for et taletidskort et basisabonnement hos Greentel. Her betaler du 0 kroner per måned og kan altså betale for dit forbrug lige så billigt som hvis det var et taletidskort.

Men hvis du rent faktisk bruger lidt data, tale og sender beskeder, bør du overveje OiSTERs basisabonnement. Her betaler du en utrolig lav pris for data på kun 1,4 øre per MB – det er markant billigere end alle de andre. Hos OiSTER kan du derfor bruge 2 GB data på en måned og stadig betale 29 kroner, ligesom et basisabonnement koster hos flere andre teleselskaber.

Se også: Sammenlign teleselskabernes priser