Mesh routere – fordele og ulemper

Har du også overvejet et mesh router-system? Her kan du læse om fordele og ulemper ved mesh routere og om du reelt har brug for det.

Kan din nuværende router ikke nå helt rundt i husstanden eller døjer du med ustabilt internet? Så kan et mesh system være løsningen. I denne artikel tager vi et kig på fordele og ulemper ved mesh router og netværk, og svarer på spørgsmålet om du overhovedet bør investere i det.

Se også: Sammenlign pris på bredbånd

Skal du købe mesh routere?

Det er det store spørgsmål, når det kommer denne kære nye type af routere til bredbånd. Typisk kommer et abonnement på bredbånd med en router fra udbyderen, så hvorfor overhovedet overveje en anden router? Godt nok er kvaliteten af de medfølgende routere blevet betydeligt bedre, men der kan stadig være tidspunkter og situationer, hvor man har brug for mere. Det kan være fordi man ikke kan få en optimal placering af routeren eller fordi man bor i en stor husstand.

Har du problemer med at få din nuværnede router til at række hele rundt i husstanden (hvilket er endnu vigtigere nu, hvor man finder forbundne enheder i langt større grad) kan et mesh router-system være en god løsning. Disse systemer kommer med andre fordele, som vi vil gennemgå herunder.

Inden du haster ud og køber en mesh router, så skal du også overveje, at du kan optimere på nuværende netværk. Det kan man gøre ved for eksempel at flytte routeren til et centralt sted i husstanden samt give den bedre betingelser. Det kan man gøre ved ikke at gemme den væk fra ting – også selvom den måske ikke er så køn.

Se også: Bedre Wi-Fi med en mesh router – her er de bedste

Fordele ved mesh routere

  • Bedre Wi-Fi dækning i store husstande samt udenfor (i haven).
  • Let at opgradere med flere enheder, hvis man udvider eller flytter til større hus.
  • Lettere opsætning og app-opkobling. Man bliver guidet igennem opsætning på en simpel måde via en app.
  • Brugervenlig app med gode funktioner. Der er fokus på at lave pæne og brugervenlig apps med mange forskellige funktioner. For eksempel med mulighed for råd til, hvordan man kan forbedre dækningen og stabiliteten.

Ulemper ved mesh routere

  • Det kan være overkill. Måske har du slet ikke nogen grund til at skulle købe et mesh router. Kig på dit nuværende udstyr og placeringen af det først.
  • Prisen. De gode mesh routere er ikke billige.
  • Strømforbrug. Flere enheder i stikkontakter i hjemmet betyder også en højere strømforbrug.
  • Flere ledninger og enheder i hjemmet. Som tidligere nævnt er routere ikke lige frem kønne. Og flere enheder og ledninger er noget de fleste gerne vil undgå.

Elbilmærke vil lave smartphone – og konkurrence

Artiklen her er baseret på denne uges Fokus-video, der publiceres på Youtube. Her snakker vi også den nuværende bilpark af brændstofbiler i Danmark, et elbilmærke der vil lave en smartphone og vi svarer på seernes gode spørgsmål.

Vi sparker også gang i en ny konkurrence, hvor man kan vinde OnePlus Buds Pro in-ear høretelefoner.

Se også: Teknofil på Youtube