Kommer iPhone 8 i to versioner?

Det spekuleres i, at iPhone 8 kommer i to versioner, hvor af den ene vil få en kæmpe skærm - se her, hvorfor jeg ikke tror på det.

Kommer iPhone 8 i to versioner?

Apple har for vane at lancere deres nyeste high end telefoner i to versioner – en med skærm på 4,7 tommer og en med skærm på 5,5 tommer, for eksempel iPhone 7 og iPhone 7 Plus.

Spørgsmålet er, om iPhone 8 også kommer i to versioner. Rygter omkring dette er poppet op på nettet, efter at den brasilianske udvikler Guilherme Rambo har fundet interessant oplysninger om dette i programkode for iOS 11 hos Apple. Han noterer sig, at Apple kommer med otte nye iPhones, hvilket altså kunne betyde, at iPhone 8 kommer i to versioner.

 

 

Hvis jeg skal komme med et bud, så tror jeg ikke, at Apple vil komme med to versioner af iPhone 8 – hvis de gør kunne man forestille sig, at den største variant kan være henvendt det asiatiske marked, der er længere fremme i skoene, når det gælder brugen af mobiltelefoner med meget store skærme. Apple vil gerne gøre sine hoser grønne over for de asiastiske brugere og det kunne være en måde at gøre det med en iPhone 8 med gigantisk skærm.

Se også: Priser på iPhone

 

Derfor tror jeg ikke på iPhone 8 i to versioner

iPhone 8 bliver den altoverskyggende nyhed af de tre nye iPhones, der snart bliver lanceret. De to andre er iPhone 7S og iPhone 7S Plus. iPhone 8 menes at få skærm på 5,8 tommer som minimum og med edge-to-edge-skærm, hvor næsten hele fronten er skærm.

Skulle iPhone 8 komme i en større version, skal vi op i 6,2 eller 6,3 tommer og så begynder den at nærme sig iPad Mini størrelsen, og jeg tror ikke, at Apple er klar til at kannibalisere på den endnu. Desuden er Apple også kendt for at være et forholdsvist forsigtet selskab, der ikke tager unødige chancer. Alt peger mod, at folk gerne vil have større skærme, men en iPhone med skærm på knap 6 tommer er stort. iPhone 7 Plus med skærm på 5,5 tommer sælger bedre end tidligere Plus-modeller hos Apple, men det er stadig iPhone 7 med skærm på 4,7 tommer, der sælger klart bedst.

Apple er formentlig nervøse for, om iPhone-købere  er klar til en iPhone 8 med skærm på et godt stykke over 6 tommer.

Se også: De bedste iPhones

Alt fokus på én iPhone 8

Derfor er mit bud, at iPhone 8 kommer i én version, som Apple kan fokusere alt krudtet på at promovere og derfor ikke skal forklare om herlighederne ved både en lille og stor udgave af telefonen. Når det så bliver tid til en opgradering af iPhone 8, altså iPhone 9, så kommer Apple med to versioner af telefonen og så bliver iPhone med 4,7 tommer og 5,5 tommer formentlig stille og roligt faset ud.

Slutteligt så har det også hidtil været meget sparsomt med rygter omkring to versioner af iPhone 8 – så derfor: iPhone 8 kommer i èn version.

Se også: Nyheder om iPhone