købeguide til mobiltelefoner

Købeguide: Sådan køber du dit næste smartwatch

Smartwatch lader til så småt at have vundet indpas hos forbrugerne, i hvert fald vokser markedet over en bred kam. Men hvilken type smartwatch skal man gå efter? Købeguide til smartwatch.

Personligt har jeg haft det svært ved smartwatch, siden de første kom på markedet, mest fordi de har dårlig batteritid, men også fordi de grundlæggende ikke har kunnet tilbyde noget, som mobiltelefonen ikke allerede kunne i forvejen og så fordi de alligevel samtidig var nødt til at være forbundet til en mobiltelefon. Med andre ord: Et smartwatch gjorde ikke min hverdag lettere, men nærmere mere besværligt.

Tiderne har dog ændret sig og smartwatch kan i dag fungere stort set uden at være koblet op til en mobil, selvom det dog stadig er opkoblingen med en mobil, der giver 100 procent udnyttelse.

Se vores købeguide med tips til de ting, du skal tænke over, inden du køber et smartwatch.

Se også: Priser på smartwatch

Købeguide med tips: Sådan køber du smartwatch

 

Design

De første smartwatch havde et noget aparte Star Trek-look og det gad folk ikke og det gik hurtigt op for producenterne. I dag er et smartwatch som Apple Watch et af de mere futuristiske, når det gælder design med sit firkantede look – mange andre smartwatch ligner mere helt almindelige ure.

Se også: Test af de bedste smartwatch

 

Batteri

Smartwatch har grundlæggende stadig et problem med batteritiden og stort set uanset hvilket du køber, så skal du regne med at skulle lade det op hver dag, hvis du har planer om at benytte dig af for eksempel GPS og pulsmåler.

Enkelte ure har mulighed for kun at blive brugt som almindeligt ur uden at være koblet op og så kan man få batteritid på op mod 40 dage – det gælder for eksempel Samsungs nyeste Gear S3. Der findes dog mange ure, der kan give batteritid på mellem 10-40 dage med GPS’en slået fra, men de har så heller ikke så mange andre batterikrævende funktioner.

Se også: Priser på bedste fitness trackere

 

Funktioner

Det er ikke alle smartwatch, der har avancerede funktioner som plads til sim-kort, GPS og pulsmåler, men stort set alle har aktivitetstracker, der kan måle skridt, kalorieforbrændning og så videre og alle kan også kobles op til en mobil for på den måde at kunne give et praj om indgående opkald, sm’er, kalenderbegivenheder og så videre.

Det er ikke alle ure, der både fungerer med iOS og Android, men det er meget tæt på.

De fleste ure giver også mulighed for at tilpasse urskiven med widgets og særlige baggrunde og apps kan også hente ned til de fleste ure via mobilen.

Se også: Billige sportsure

 

Prisen

Smartwatch kan variere meget i pris og pris og funktionalitet hænger meget sammen. Jo mere et smartwatch kan, desto dyrere er det. Så overvej dine behov meget, inden du køber, for der kan være mange penge at spare.

Du kan finde smartwatch fra under 1.000 kroner, og de kan også let runde 3.000 kroner.

 

Købeguide til smartwatch, januar 2018

Købeguiden til de ting, du skal overveje, inden du bruge penge på et smartwatch, er fra januar 2018.

Se også: Prissammenligninger på smartwatch