Køb telefon med rentefri afdragsordning

Telefoner er dyre, men du kan slippe billigt her og nu med rentefri afdragsordning hos både teleselskaber og webshops.

Køb telefon med rentefri afdragsordning

Skal man have en af de bedste telefoner, så skal man grave dybt i lommerne. Priser fra 6-7.000 kroner er bestemt ikke unormalt, når man vil have en mobil af høj kvalitet. Der er heldigvis en løsning på dette, hvis man ikke lige synes man har pengene her og nu – nemlig rentefri afdragsordning.

Køb mobil med rentefri afdragsordning

Når man køber telefon, gør man det enten med abonnement hos et teleselskab eller uden abonnement i en webshop. Uanset om du køber mobil det ene eller andet sted, så tilbydes man rentefri afdragsordning. Det betyder kort fortalt, at du kan sprede et køb på 6.000 kroner udover 6 til 36 måneder uden at skulle betale mere end de 6.000 kroner.

Næsten – der er nemlig en lille forskel alt efter om man benytter sig af ordningen hos et teleselskab eller en webshop.

Hos teleselskaberne er der nemlig tale om det, man kan kalde for ægte rentefri afdragsordning. Man betaler præcis det beløb, som produktet koster uanset hvor lang tid man ønsker at betale over. Hos webshoppene er faktisk et lille tillægsgebyr, der lader til at gå til banken, der håndterer lånet og afdragsordningen.

Alt efter, hvor man penge man låner, skal man nemlig betale et månedligt opkrævningsgebyr til banken. Priserne varierer typisk fra 19 til 149 kroner om måneden. Nogle webshop tilbyder betydeligt lavere opkrævningsgebyr på store lån, men til gengæld er der så oprettelsesgebyr på op mod 899 kroner. Størrelsen på oprettelsesgebyret afhænger af lånets størrelse – jo mere man låner, desto højere er oprettelsesgebyret.

Se også: Priser på tech produkter

Du binder dig samtidig til abonnement hos teleselskaberne

Umiddelbart er teleselskaberne rentefrie afdragsordninger bedst, da man virkelig er rentefrie. Til gengæld binder man sig så til det abonnement, der følger med, i afdragsperioden.

Vælger du afdrag over 12, 24 eller 36 måneder, binder du dig dermed til et abonnement hos det pågældende teleselskab. Der er stor risiko for, at du får et abonnement med langt mere tale og data end du har behov for – dermed er der samtidig risiko for, at du betaler for alt for dyrt abonnement i forhold til dit behov.

Det kan dermed sagtens blive en dyr omgang, hvis du binder dig til et abonnement i længere tid end den normale bindingsperiode på seks måneder. Her har vi formentlig også årsagen til, at teleselskaberne tilbyder 100 procent rentefri afdragsordning – det kan nemlig betale sig for dem i det lange løb.

Se også: Find laveste priser på de bedste telefoner

Kreditvurdering inden oprettelse af rentefrit lån med afdragsordning

Inden du kan blive oprettet til et afdragsfrit lån vil sælger altid forbeholde sig til at foretage en kreditvurdering af dig blandt andet ved indhentning af oplysninger fra kreditoplysningsbureauer.

Først når man er kreditgodkendt, kan man få lov at benytte sig af en afdragsordning.

Se også: Find billige mobilabonnementer

Indfrielse af restbeløb og opsigelse

Du har altid mulighed for at indfri hele restbeløbet, når du vil og samtidig kan sælger også opsige og annullere afdragsordningen.

For eksempel kan teleselskabet til enhver tid opsige afdragsordningen via skriftligt varsel på minimum tre måneder. Ved opsigelse af afdragsordningen skal du indbetale restbeløbet. Misligeholder man som køber aftalen kan selskabet kræve hele restbeløbet til betaling straks og sagen vil blive overdraget til inkasso, jf. § 4 om betalingsmisligholdelse.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner