Køb OnePlus 6 den 22. maj før de fleste andre

Den 22. maj afholder OnePlus to pop-up-events i København og Aarhus, hvor man kan få få fingrene i den nye OnePlus 6, før den officielt kommer på hylderne.

Køb OnePlus 6 den 22. maj før de fleste andre

Er du særlig stor fan OnePlus og bare skal være blandt de første til at få fat i OnePlus 6, så kan du den 22. maj troppe op i enten København eller Aarhus, hvor YouSee og 3 afholder to lanceringsevents for telefonen.

Der bliver tale om to såkaldte pop-up events, som 3 tidligere har lavet.

 

Vær blandt de første til at købe OnePlus 6

Der kommer til at være et begrænset antal eksemplarer af den nye OnePlus 6, samt OnePlus goodie-bags tilgængelige. Der bliver kørt efter ”først-til-mølle” princippet og skal man bare være en af de første, der får fingre i OnePlus 6, vil det være en god idé at komme i god tid. Eventene starter kl 16.00.

Til de to events kommer der til at være snacks og drikkevarer, samt mulighed for at møde det danske OnePlus-team.

Se også: Priser på OnePlus

 

Pop up events i København og Aarhus

OnePlus 6 kan købes i de eksklusive pop-up-butikker fra tirsdag d. 22. maj kl. 16.00. I København bliver eventet afholdt ved 3Huset på Vimmelskaftet 35, mens det bliver afholdt hos YouSee på Søndergade 40 i Aarhus.

Selvom det er YouSee og 3, der står bag pop up-eventene, så har vi talt med en kilde, der siger, at også Telenor og Telia får den nye mobiltelefon ind i sortiment.

Se også: Anmeldelse af OnePlus telefoner

 

Rygter om OnePlus 6

Derudover forventes det, at OnePlus 6 kommer med Snapdragon 845, 6 eller 8 GB RAM og op til 256 GB hukommelse. Bagsiden siges også at blive af glas, hvilket kan betyde, at den kommer til at understøtte trådløs opladning – det vil være første gang, vi får en telefonen fra den kinesiske producent at se med trådløs opladning.

Skærmen forventes at blive omkring 6 tommer med fuld HD+ opløsning, den skulle få dual kamera og videooptagelse med super slow motion. Prisen på OnePlus 6 rygtes at komme på niveau med Samsung Galaxy S9, men det vil betyde en prisstigning på omkring 2.000 kroner i forhold til 5T, så det tror jeg ikke på. Dog kan vi forvente en pris op mod 5.000 kroner.

Se også: Nyheder om OnePlus