Kan man købe mobiltelefon i udlandet og bruge den i Danmark?

Skal du ud at rejse og overvejer at købe ny mobil eller tablet i det land, du skal rejse til? Så er der et par ting, du skal vide, inden du køber og tager den med hjem til Danmark.

Kan man købe mobiltelefon i udlandet og bruge den i Danmark?

Er du på vej ud i den store verden på ferie, går du måske og overvejer at købe en ny mobiltelefon, tablet, computer, headset eller noget femte. Særligt telefoner og tablets vækker anledning til spørgsmålet: Kan de bruges i Danmark, når man køber dem i udlandet?

Det kan de godt fra en del lande, men det er faktisk begrænset, hvor meget du sparer, hvis det skal gå rigtigt for sig. Bliv klogere på hvorfor i denne guide til køb af mobiltelefon og tablet i udlandet.

Ingen besparelse i andre EU-lande

Hvis du synes, at mobiltelefoner og tablets er dyre i Danmark og forventer at kunne købe dem billigt andre steder i Europa, bliver du skuffet.

Der er faktisk ikke de store forskelle på prisen på mobiltelefoner og tablets inden for EU. Derfor er der næsten ingen grund til at handle den slags produkter på ferien, hvis turen går til et EU-land.

Køb mobil og tablet i USA

Rejser du derimod til USA, er der betydelige forskelle på prisen. Så kan du hurtigt du hurtig spare 2-3.000 kroner på en premium-smartphone som den bedste iPhone eller Android-telefon fra Samsung, Google, OnePlus eller lignende mobilproducenter. Men det er vel at mærke uden moms. Hvis du har købt den nyeste iPhone i USA til en god pris, skal du betale told, moms og afgifter, hvis telefonen koster over 3.250 kroner. Alene den danske moms er på 25 procent, og så bliver den ellers billige telefon hurtigt dyr.

Det betyder, at køber du iPhone 15 til 799 dollars i USA, så svarer det lige nu til cirka 5.555 kroner uden moms. Med 25 procent moms lagt til er prisen oppe på 6.631 kroner. Det er næsten 1.200 kroner billigere end den officielle danske pris på iPhone 15, da den udkom, men sidenhen er den blevet meget billigere hos forskellige webshops.

Du sparer derfor kun penge på at købe elektronik i USA, hvis du går det umiddelbart efter lanceringen af et nyt produkt – for eksempel omkring september og året ud ved lancering af en ny iPhone.

Se også: Priser på de bedste mobiltelefoner

Kan mobiltelefoner og tablets købt i udlandet bruges i Danmark?

Spørgsmålet til 1 million kroner er så, om man kan bruge sin mobil købt i USA i Danmark med et dansk simkort. Det kan du i langt de fleste tilfælde – bare du køber den uden om et teleselskab. Sørg for, at telefonen ikke er låst til et teleselskab med simkort, for så kan det blive et værre besvær at få den låst op til brug i Danmark.

Det er vigtigt, at du køber en variant af telefonen, som understøtter de korrekte frekvensbånd. Mange telefoner solgt i USA understøtter frekvensbånd end telefoner, der sælges i resten af verden. De fleste frekvensbånd bør virke, men der kan være visse danske frekvensbånd på 4G- og 5G-nettet, som ikke er understøttet af en telefon købt til det amerikanske marked.

Tjek producentens hjemmeside for nærmere oplysninger om understøttede frekvensbånd i de forskellige varianter af en telefon.

Se også: Priser på billige mobiltelefoner

Hvad med opladeren og garanti?

Du risikerer også ved køb af mobil eller tablet i udlandet, at du ikke kan bruge den oplader, der følger med i æsken, da stikket ikke passer til de danske strømstik. Det er dermed en ekstra udgift, der kan blive dig pålagt. Heldigvis kommer de fleste telefoner ikke længere med strømadapter i æsken, så skaden er minimal. Du kan med fordel bruge den strømadapter, du allerede har.

Alt efter hvor du køber din mobil eller tablet, kan du også opleve problemer med garantien, når du kommer hjem. Når mobiltelefonen eller tabletten i stykker, er det ikke sikkert, du lige kan sende den til reparation i Danmark. Du er dog sikret, hvis du har købt den i EU.

Se også: Mobilabonnementer der kan bruges i udlandet

Momsregler for køb af mobiltelefon og tablet i udlandet

Det er din pligt at oplyse køb af momsbehæftede produkter i udlandet. Momsen er 25 procent af beløbet, der skal lægges oven i.

Oplyser du ikke momsen og bliver taget i tolden, så skal du betale moms plus en bøde på to gange beløbet, og så kan det pludselig blive en rigtig dårlig forretning.

Bemærk desuden, at der skal betales told ud over momsen for nogle produktkategorier. Der er dog 0,0 procent told på mobiltelefoner.

Køb mobiltelefon i Danmark i stedet for

Alt i alt er der altså ikke de store gevinster at hente ved at købe en mobiltelefon i udlandet. De danske webshops er efterhånden blevet så konkurrencedygtige, at de ofte kan matche udenlandske priser. Du får samtidig fordel af nem adgang til kundeservice i tilfælde af, at du skal reklamere over produktet i reklamationsperioden, eller hvis du skal returnere varen inden for 14 dage.

Du vil også sætte pris på ikke at skulle bøvle med potentielle problemer på grund af manglende mobildækning, hvis telefonen understøtter færre netværksfrekvenser end den variant, som sælges hjemme i Danmark.

Vi anbefaler derfor, at du køber din mobiltelefon i en dansk webshop eller hos nogle af de mange danske teleselskaber, der sælger mobiltelefoner sammen med mobilabonnementer. Læs mere om, hvor mange penge du kan spare ved at købe mobiltelefon og mobilabonnement sammen.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

Sagen videre

Den seneste udvikling finder du her. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 2/7/2018 kom der nyt i sagen med sagen om De 10 mest populære telefoner (juni 2018) – guide og priser – Artiklen kan du læse her. De sidste nyheder om emnet finder du her.