James Bonds-mobilen Nokia 8.3 5G er klar til salg i DK
Så er det i dag, at forsalget af Nokia 8.3 5G starter i Danmark. Det er den mobil, der kan bruges på fleste 5G-net i verden og derudover har den også glimrende funktioner.
Pris på Nokia 8.3 5G
Nokia 8.3 5G har en vejledende pris på 4.499 kroner for versionen med 6 GB RAM og 64 GB hukommelse, mens versionen med 8GB RAM og 128 GB hukommelse har en vejledende pris på 4.999 kroner.
Telefonen er godkendt til at køre på TDC og Telenors 5G-netværk, men den fremgår endnu ikke på deres liste over telefoner, som de sælger. Den bliver dog nok snart tilføjet. Du kan tjekke priser på Nokia 8.3 5G på mobilpriser.dk, så snart telefonen er klar til salg. Lige nu er der tale om presale. Det rigtige salg og levering sker fra den 2. oktober.
Telefonen skulle have været det store nummer i den nye James Bond-film. Filmen skulle have haft premiere inden sommerferien og her skulle salget af telefonen også være startet, men både premieren og salgsstarten blev udskudt på grund af coronavirus.
Se også: Sammenlign priser på billige 5G-telefoner
Kort om Nokia 8.3 5G
Nokia 8.3 5G har skærm på 6,8 tommer med fuld HD opløsning og HDR10. Derudover har den også Nokias egen PureView-skærmteknik samt Always On-funktion. Det burde alt sammen være garant for en flot skærmoplevelse.
Processoren er Snapdragon 765G, der har 5G-indbygget og den kommer i version med 6 GB RAM og 64 GB hukommelse og en med 8 GB RAM og 128 GB hukommelse.
Styresystemet er en ren udgave af Android 10 og batteriet er på 4.500 mAh. På bagsiden sidder der fire kameraer med et primært kamera på 64 megapixel.
Se også: Sammenlign priser på Nokia telefoner