iPhone SE er færdig – slut med små og billige iPhones

Apple har i nattens stille ro fjernet iPhone SE fra sortimentet - dermed er det slut for de helt små og billige iPhones fra Apples hånd.

iPhone SE er færdig – slut med små og billige iPhones

Apple fik uventet succes med iPhone SE, der blev lanceret i foråret 2016. Det lille praktiske design kombineret med det, der ved lanceringstidspunktet var en hurtig og kraftfuld processor, gjorde telefonen til lidt af en favorit blandt køberne. Men nu er iPhone SE historie – Apple har taget telefonen ud af sortiment.

Se også: Priser på iPhone SE

 

iPhone SE: Lille, rap og god

iPhone SE havde en skærm på 4 tommer og kom med A9-processoren, der tilbage i 2016 var kraftfuld og god. Det lille format – og den var og er virkelig lille, tiltalte mange, der var trætte af de store telefoner. Samtidig var den forholdsvis billig af en iPhone at være. Prisen var fra 3.699 kroner for 16 GB og 4.599 kroner for 64 GB versionen. I sig selv ret høje priser, men sammenlignet med de almindelige iPhones, var den forholdsvis billig.

Særligt teleselskaberne gav den dog store tilskud og man kunne længe få den til godt 2.000 kroner inklusiv abonnement i seks måneder og var på den måde et rigtig godt køb. Og populær var den og har ind til fornylig været at finde på top 10 over mest populære telefoner hos de forskellige teleselskaber.

Se også: Guide til de bedste iPhones

 

Ingen iPhone SE 2?

Men nu er det altså slut med den lille fiks og en gang så rappe iPhone SE. Apple har nemlig fjernet den fra sit website og nu er der formentlig kun få eksemplarer tilbage hos de danske teleselskaber. Der er intet nyt fra Apple  om, at der skulle komme en iPhone SE 2 – der var været mange rygter om iPhone SE 2, men for nu er den i hvert fald skudt til side.

iPhone SE kom dog lidt skævt ud på markedet og blev lanceret i marts 2016, så går du og håber på en opfølger, så kan det jo være en åbning, at den kommer engang i løbet af foråret 2019.

Ind til da må du på jagt efter iPhone SE på nettet og håbe du får fingre i en, inden den bliver helt udsolgt eller du må på jagt efter en iPhone 6 eller 6S, hvis du vil have en iPhone med forholdsvis lille format og en forholdvis lave pris – den koster dog fra cirka 4.000 kroner, så billig er den ikke, når man ser på alternativer på markedet i samme prisleje. Se guide til små billige mobiltelefoner.

Se også: Priser på iPhones