Internet til bilen og andre fordele med Telia Sense Car

Leder du efter internet til bilen, så er det oplagt at tage et kig på Telia Car Sense. Her kigger vi nærmere på Telias Wi-Fi til biler og hvad deres løsning derudover tilbyder af fordele.

Internet til bilen og andre fordele med Telia Sense Car

Nu skal vi ikke længere kun have internet i hjemmet, sommerhuset og hvor vi ellers kommer, men sørme også i bilen. Enkelte nyere biler har indbygget Wi-Fi, men det er altså langt fra alle. Der er forskellige måder at få internet og Wi-Fi i bilen, hvor teleselskabet Telia tilbyder en samlet pakke. Telia Sense Car giver ikke kun internet til bilen, men har også andre fordele, så som betaling af parkering, alarmer og notifikationer og mere til.

Internet i bilen, hvorfor?

Det giver faktisk ganske god mening, at få udstyret bilen med internet. Vi bruger internettet hele tiden og det gør vi selvfølgelig også i bilen. For børn og medpassagerer betyder det, at der kan streames underholdning direkte til tablet og computer. Det kan være meget anvendeligt på den længere køretur, hvis man skal have tiden på bagsædet til at gå. Men vi lever også i en verden, hvor flere og flere ting foregår digitalt. Med Wi-Fi direkte i bilen kan der les streames internetradio, anvendes internetbaserede beskedapps og arbejdes på computeren.

Vil man gøre det billigt og simpelt, så kan man finde en gammel mobiltelefon, have den fast i bilopladeren. Her kan man tilkøbe et billigt mobilabonnement med data og aktivere hotspot/internetdeling. Det er dog også en begrænset løsning, hvor flere udbydere tilbyder faste løsninger med flere funktioner. En af disse er Telia, som vi nu skal kigge nærmere på.

Telia Sense Car blev lanceret tilbage i 2018 og har siden da fået flere tilføjelser. Det er ikke bare internet til bilen, men kan meget mere end det.

Se også: Mobilt bredbånd og Telia og Telenors netværk

Hvad tilbyder Telia Sense Car

Telia Sense Car er mere end bare mobilt bredbånd til bilen, det er en fast installation, som er lige til og pålidelig. Ud over at bilen får internet og Wi-Fi over 4G, så kommer Sense Car med flere fordele, men lad os starte fra starten.

For at komme i gang med Telia Sense Car skal man gennem en mindre installation, og man skal sikre sig bilen er kompatibel. Ifølge Telia, så er følgende biler kompatible:

  • Benzindrevne biler og ethanol/benzin flex-fuel-drevne biler fra 2001 og frem
  • Dieselbiler fra 2004 og frem
  • Lette lastbiler op til 3.500 kg (N1) fra 2007 og frem

Altså ingen elbiler eller plug-in hybrid kan bruge Telia Sense Car lige nu, men det er noget der arbejdes på.

Med Telia Sense Car kommer noget der mest ligner en USB-dongle, som der sluttes til bilens OBD-port, kort for “On-Board Diagnostics”. I denne sidder et sim-kort, hvorved der oprettes forbindelse til mobilnetværket, hvilket skaber internet i bilen via Wi-Fi. Inden man går i gang skal man hente Telia Sense Car appen, hvor man guides gennem en opsætning.

Herefter kan enheder (mobiltelefoner, tablets osv) hoppe på bilens Wi-Fi, hvor der kan være op til 5 enheder samtidigt.

Ud over internet i bilen tilbyder Sense Car også andre fordele. Den lille enhed kan nemlig give besked. hvis der er indbrudsforsøg, bilens batteri er lavt, eller motorfejlslampen er tændt. Man får via appen også notifikationer hvis bilen skal til syn, eller hvis der skal skiftes sommer- eller vinterdæk. Med Telia Sense Car forsvinder bilen heller ikke så let på parkeringspladsen, hvor via appen kan man finde frem til dens placering. Placeringen kan desuden deles med andre. Derudover er EasyPark integreret i appen, og starter man bilen, stopper betalingen for parkering automatisk. Derudover får man et overblik over dit kilometer- og benzinforbrug og de datoer, man har kørt.

Se også: Billige mobilabonnementer med masser af data

Hvad koster Telia Sense Car

For at komme i gang med Telia Sense Car koster det 999 kroner, hvor donglen medfølger. Hertil medfølger også at abonnement med 20 GB data (heraf 7 GB data i EU) for 99 kroner per måned. Her er dog ingen binding på og det må dermed også være muligt at finde et billigere mobilabonnement til formålet eller et mobilabonnement med mere data. Skal der streames Netflix på bagsædet, så kan 20 GB altså hurtigt få ben at gå på.

Se også: Guides til mobilt bredbånd, mobildata & WiFi