Ikke mere data – sådan kommer du online igen

Er du løbet tør for mobildata på din mobiltelefon eller mobile bredbånd? Se hvordan du kommer online igen og undgår at stå i samme problem igen.

Ikke mere data – sådan kommer du online igen

Mangler du mobildata på din smartphone eller dit mobile bredbånd? Læs hvordan du kommer online igen og hvordan du undgår at løbe tør for data igen.

Se også: Sammenlign priser og tilbud på mobilabonnementer

Løbet tør for data – hvad gør jeg nu?

Det er surt at løbe tør for mobildata – på enten mobil eller bredbånd – når man kun er halvvejs gennem måneden. Heldigvis er der som regel en løsning på problemet.

Når du løber tør for data lukkes der ikke helt for den – du vil stadig være “online”. Dog nedsættes hastigheden gevaldigt og vil være nærmest ubrugelig. Derfor vil de fleste gerne købe mere data, når de er løbet tør.

Når det gælder mobilabonnementer er dette relativt simpelt. De fleste teleselskaber giver mulighed for, at man kan tilkøbe ekstra data, hvor man kan vælge mellem forskellige pakker.

Du vil typisk kunne logge ind på teleselskabets selvbetjening og købe ekstra data. Nogle teleselskaber vil også udsende en sms, der lader dig tilkøbe ny data. Alternativt kan du ringe til teleselskabet.

Billigste mobilabonnementer med meget data

Løbet tør for data på mobilt bredbånd

Er du løbet tør for data på et mobilt bredbånd? Så er det straks værre end på mobilen, da du her ikke blot kan købe ekstra data. Har du desperat brug for mere data anbefaler vi, at du køber et mobilabonnement med data og bruger dette i routeren, indtil en ny måned starter og der er ny frisk data i abonnementet.

De fleste teleselskaber giver stor rabat i 1,2 eller 3 måneder på deres mobilabonnementer. Dette kan uden problemer bruges i en 4G- og 5G-router.

Mobilt bredbånd med fri og ubegrænset data

Du bør undgå at løbe tør for data

Vi kan alle løbe tør for data, men det er noget du bør undgå. Det er nemlig ekstra dyrt at tilkøbe ekstra data.

Man kan nemlig ende med at betale flere hundrede kroner, hvis man skal have en fornuftig mængde data. For eksempel kan 10 GB koste op til 229 kr. og sølle 1 GB op til 50 kr.

Der er derfor god grund til at undgå, at du løbet tør for data en anden gang. Derfor bør du tjekke dit forbrug af data de seneste 12 måneder – dette kan gøres på teleselskabets selvbetjening – så du fremover er sikker på at have data nok.