Hvad koster data på mobilen til ferie i Europa?
Du behøver ikke købe et af de dyrere mobilabonnementer, hvis du vil være sikker på at have nok data til ferien i udlandet. Vi tager her et kig på priserne på mobilabonnementer med dataroaming i EU.
Se også: Find det bedste mobilabonnement til prisen
Få data på mobilen i udlandet fra 49 kr.
Brug af data på mobilen i udlandet er dyrt? Nej, absolut ikke. Man kan få en stor mængde mobildata til fri brug i EU fra kun 49 kr. per måned.
Har du et helt almindeligt forbrug af mobildata, kan du sandsynligvis også nøjes med et af de billigere mobilabonnementer. Danskerne bruger i gennemsnit ca. 20 GB data per måned på mobilen.
Derfor burde et mobilabonnement med 20 GB dataroaming i EU være rigeligt, når man tager en uge, to uger eller tre til udlandet. Hos teleselskaberne Flexii, Oister og duka finder man de laveste priser på mobilabonnementer med masser af EU-data. Hos disse teleselskaber finder man priser fra 49 kr. per måned for 20 GB data i EU.
Har du brug for mere end 20 GB? Så er det bestemt også muligt at få, men du skal betale betydeligt mere for det. Her stiger priserne på mobilabonnementer til over 100 kr. per måned. Vores anbefaling er derfor, at man hellere skruer lidt ned for dataforbruget på ferien.
Sammenlign priser på mobilabonnementer med billig EU-data
Derfor skal du have dataroaming
Det er vigtigt, at du har et mobilabonnement med dataroaming, hvis du skal på ferie til et land i Europa. Har du ikke det, kan det blive en dyr fornøjelse, hvor man let skal betale 10-20 kr. per MB.
Med et mobilabonnement med inkluderet EU-data skal du ikke bekymre dig om at bruge data på turen. Du kan dermed bruge mobiltelefonen som derhjemme. Du kan streame musik, sende billeder hjem, søge på nettet og kommunikere med dem derhjemme. Det er også den billigste måde at ringe hjem, da du kan ringe helt gratis via videoopkald i apps som Messenger, Google Meet og flere.
Hos nogle teleselskaber skal du aktivere udlandsbrug, inden du kan roame i udlandet. Husk at dette er gjort inden afgang. På nogle mobiltelefoner skal man også aktivere dataroaming.