Guide: Kom godt i gang med Apple CarPlay
Med Apple CarPlay får du adgang til navigation, streaming af musik og dine favoritapps på bilens infotainmentskærm. Læs hvordan du kommer godt i gang med Apple CarPlay.
Se også: Sammenlign priser på billige mobilabonnementer
Sådan bruger du Apple CarPlay i bilen
Der er flere fordele ved at bruge Apple CarPlay i din bil. Med Apple CarPlay får man nem adgang til navigation, adgang til musiktjenester og tredjepartsapps på en praktisk og brugervenlig måde.
Det er heldigvis meget enkelt at komme i gang med Apple CarPlay. Læs herunder hvordan.
#1 Først og fremmest skal du undersøge, om din bil understøtter Apple CarPlay. Gør den ikke det, kan du ikke bruge det. Heldigvis understøtter langt de fleste biler det.
#2 Nu skal du slutte din iPhone til bilen. Dette kan gøres via kabel eller trådløst. Prøver du trådløst, skal du være sikker på, at din bil understøtter trådløs Apple CarPlay.
#3 Når du tilslutter med kabel, skal du låse din iPhone op, hvorefter Apple CarPlay automatisk åbnes på bilens infotainmentskærm. Her bruges et almindeligt Lightning-til-USB-kabel.
#4 Når du tilslutter trådløst skal du først parre din mobil med bilen via Bluetooth, hvorefter bilen spørger om du vil oprette forbindelse til Apple CarPlay.
Nu er du klar til at bruge Apple CarPlay i bilen. Ved et langt tryk på stemmekommando-knappen på bilens rat, får du adgang til Siri. Via Siri kan du bede om vejvisning, afspille musik og meget mere – helt uden at fjerne blikket fra vejen.
Se også: Tips og gode råd til mobilabonnement og mobil
Indstillinger for Apple Carplay?
Findes der indstillinger i Apple CarPlay? Ja, det gør der, men det er ikke meget du kan ændre på. Du finder indstillinger for Apple CarPlay på bilen infotainmentskærm, når iPhonen er tilsluttet.
Herinde kan du skifte baggrund, vælge lyst eller mørkt layout, vise eller skjule albumbilleder og vise eller skjule forslag i CarPlay.