Guide: Pas ekstra godt på din mobil i udlandet – særligt hvis du har gratis roaming

Vi guider til, hvordan du bedst mulig passer på din mobil i udlandet - særligt hvis du har mobilabonnement med gratis roaming.

Guide: Pas ekstra godt på din mobil i udlandet – særligt hvis du har gratis roaming

For den enkelte mobilbruger var det super skønt, at EU pressede fri roaming igennem, så man kan bruge sin mobil i udlandet uden at tænke alt for meget over mobilforbruget – til gengæld skal man tænke en ekstra gang over sikkerheden. Guide til sikker brug af mobilen i udlandet.

Når stort set alle nu kan tage mobilen med til udlandet og næsten bruge løs af den, som var man derhjemme, så bruger vi mobilen langt mere end tidligere, når vi holder ferie uden for de danske grænser. Det øger dog samtidig risikoen for, at hackere på den ene eller anden måde kan få adgang til mobilen. Tidligere tænkte vi os om en ekstra gang, inden vi klikkede på et link – i dag gør vi det bare, fordi vi kan gå på nettet, stort som vi vil, i udlandet, i hvert fald i EU.

Gratis roaming betyder nemlig, at alle i familien kan bruge mobilen i EU og særligt børn tænker måske ikke så meget over sikkerheden, særligt ikke, når sommervarmen krydres med sodavand, is og badestrand. Og det gælder formentlig også de voksne. Vi tipper her til, hvordan du kan bruge mobilen sikkert i udlandet.

Se også: Mobilabonnementer med gratis roaming

 

Brug mobilen sikkert i udlandet

Opdatér dine apps inden ferien

Har du en mobil med mange apps på, så er der risiko for, at du har mange forældede apps og de kan være lette genveje ind på din mobil for hackere.

Derfor er det en rigtig god idé at løbe din mobil igennem for apps og afinstallere apps, du alligevel ikke bruger eller sørge for at de er opdateret til nyeste version.

 

Download musik og film fra streaming-tjenester

Lytter du til musik via streaming-tjenester, så bør du downloade musik til offline-brug. Netflix og ViaPlay tilbyder også download af film og tv-serier og det kan også være en god idé at gøre det hjemmefra. Så undgår du nemlig at skulle bruge mobildata i udlandet, som trods alt kommer i begrænset mængde, ofte kun 3-5 GB.

Ved at downloade musik og video til offline brug inden du tager på ferie, kan du nemlig undgå at skulle logge på wifi netværk i udlandet. De kan nemlig være usikre, som du kan se længere ned i denne guide.

Se også: Find de bedste mobiltelefoner

 

Brug mobildata når du logger ind på personlige apps og websites

Hvis du i løbet af ferien får behov for at logge ind på mobilbank, e-boks eller andre tjenester og websites, der kræver personligt login med for eksempel NemID, så gør det kun, når du er online over mobilnettet. Selvom du logger ind på for eksempel hotellets wifi netværk, så er det stadig en langt mere usikker adgang til nettet.

 

Undgå wi-fi-netværk

Det er fristende at logge på et wifi netværk på hotellet eller i lufthavnen, men hackere kan i løbet af kort tid oprette et wi-fi hotspot og logger man på det, kan de let opsnappe personlige informationer. Du skal derfor ikke bare dovent logge på det første det bedste wifi-netværk, men spørge dig frem til, hvilket du skal bruge og sikre, at du får et særligt login udleveret.

Husk dog på, at et wifi netværk, der kræver kode, ikke er garanti for, at det er sikkert, men netværk uden krav om kode for at kunne logge ind bør få alarmklokkerne til at bimle og bamle.

Se også: Mobilabonnementer med mest data til brug i udlandet

 

Gå kun på sider med https

Et efterhånden gammelt tip er, at man skal se, om en webside starter med https og ikke kun http. Det er efterhånden et krav, at alle sider er med https, da det betyder, at den er krypteret. Det vil sige at de informationer, du indtaster, er beskyttede.

Du bør aldrig skrive personlige oplysninger på sider uden https – hverken i udlandet eller i Danmark.

 

Brug egen oplader i stedet for usb-stick

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky opdagede sidste år, at  it-kriminelle havde fundet en ny måde at hacke din telefon på. I visse lufthavne havde de hacket sig ind, så de kunne få adgang til folks mobiler, når de opladede deres telefoner via usb-sticks, der var stillet til rådighed i visse lufthavne.

Hav derfor din egen oplader med og brug kun den.

Se også: Guide til brug af mobilen i udlandt