Gode råd: Løb ikke tør for batteri på din mobil

Når gode råd er gratis, er det bare om at slå til. Læs her, hvordan du undgår at løbe tør for batteri på din mobil.

Gode råd: Løb ikke tør for batteri på din mobil

Du kender det sikkert godt – du har en virkelig smart mobil og bruger løs af den og så lige der hen på eftermiddag begynder mobilen at gøre opmærksom på, at batteriet snart løber tør for strøm.

Trods kraftigere batterier og at der er kommet ganske smarte batterisparefunktioner til nogle af topmodellerne her på det sidste, så er det stadig et problem at holde batteri for mange en hel dag eller bare hen til på eftermiddagen.

Der er heldigvis flere lettilgængelige råd til, hvad man skal tænke over for at forlænge batterilevetiden – du sparer måske ikke oceaner af penge på at forlænge batterilevetiden, men du sparer dig selv for frustrationer i dagligdagen.

Mobiler med lang batteritid er der desværre langt i mellem, for selv de mest batterioptimerede mobiler har så store skærme og så mange opkoblingsmuligheder og brugsscenarier generelt, at batteriet i en mobil typisk stadig kun holder én enkelt dag”.

Sådan finder du det billigste mobilabonnement.

14 gode tips til at forlænge batteriet i din mobil

  • Selvom det kan være kedeligt, så vælg et mørkt og helst helt sort og statisk baggrundsbillede til din mobilskærm. En sort baggrund bruger nemlig mindre strøm end farverige baggrundsbilleder.
  • Synes du, det er pænt med et billede, der bevæger sig, så kan jeg kun være lyseslukker og sige, at bevægelige baggrunde suger alt for meget unødig strøm.
  • I dag har mobiler store skærme og jo større og mere højt opløst skærm er, desto mere batteri bruger den. Så sørg for at sætte lysstyrken så lavt som muligt og sørg også for, at skærmen går på standby med sort skærm så hurtigt som muligt, når du ikke bruger den.
  • Størstedelen af batteriforbruget står skærmen for. Så sæt lysstyrken så lavt som muligt og sæt skærm-timeout til så få sekunder som muligt.
  • Har du virkelig brug for en masse live-opdaterende wdigets på din mobil? Du ved, de her apps på mobilen, der konstant står og opdaterer om alt muligt lige fra vejr til Facebook og fodboldresultater? Widgets findes kun til Android og de er altså kilden til alt batterisugende ondt på denne jord! Det er den primære grund til, at widgets ikke findes til iPhone.
  • Nu vi er ved opdateringer – skal din mobil så ligge og lede efter nye mails hver 5. minut? Det ikke blot suger en masse batteri, det stresser dig også, når der hele tiden tikker nye mails ind på mobilen.
  • Du skal heller ikke sætte din mobil til automatisk at uploade billeder til Google Drev, Flickr eller Dropbox – vælg manuel upload, sørg for at sortere ud i alle de ens billeder, man ofte har liggende og upload dem kun, når du er inden for rækkevidde af et Wi-Fi-netværk.
  • Lidt overraskende skal du faktisk ikke lukke apps ned, når du er færdig med at bruge dem. I hvert fald ikke dem, du bruger ofte. Mobilen skal nemlig bruge mindre energi på at lade aktive apps køre i standby end hvis den hele tiden skal starte appene op igen.
  • Indbygget GPS og gratis navigation herhjemme er blevet standard i selv de billigste smartphones, men når du aktiverer GPS-signalet, siger du også farvel til en masse batteri. Så husk at slå GPS-signalet fra, så snart du ikke har behov for det mere. Skal du på en længere køretur, så overvej også at slå GPS-signalet fra på den del af ruten, du kender. Et godt råd kan være at bruge lidt håndører på en cigaroplader til bilen, så du kan lade mobilen op, mens du kører.
  • Har du mulighed for at koble din mobil til en højtaler med ledning i stedet for bluetooth, så gør det. Selvom bluetooth er blevet mere strømbesparende, så er det bedre at bruge en ledning, hvis det er strøm, man vil spare.
  • Wi-Fi er faktisk smartere at bruge til at være på nettet med end 4G, hvis man vil spare batteri. Men husk at slå Wi-Fi fra, hvis du ikke skal bruge det – mobilen bruger nemlig meget batteri, hvis den står og leder forgæves efter Wi-Fi forbindelser. Samtidig bruger du så heller ikke af det dataforbrug, du har til dit mobilabonnement.
  • Har din mobil ikke en batterisparefunktion, så kan du hente en app, der kan hjælpe dig – de findes både til Android, iOS og Windows Phone. Søg bare efter “batteri” eller “battery”, så skal der nok dukke op brugbart op.
  • I disse kolde tider – og det bliver formentlig koldere – er det også værd at huske på ikke at glemme mobilen et koldt sted. Udsættes mobilen for kulde, kan det få fatale følger for batteriet, der hurtig kan miste levetid.
  • En myte, vi lige kan afvise her på falderebet, er den om klatopladning. Med dagens mobilbatterier kan du klatoplade alt det, du vil – det skader ikke batteriet. Så har du lige mulighed for at lade 15 minutter her, og 20 minutter der, så gør endelig det.