God pris på Chromecast med Google TV lige nu – se tre alternativer
Lige nu kan du gøre et godt køb, hvis du er på udkig efter Googles nyeste Chromecast med Google TV – Googles egen tilpasning af Android TV – indbygget.
Chromecast med Google TV har aldrig været billigere, end den er nu – så hvis du overvejer at købe den lille streamingenhed til dit tv, så er det en rigtig god idé at slå til lige nu.
Se også: Test af tablets og gadgets
Hvad er Chromecast med Google TV?
Chromecast med Google TV er en lille HDMI-enhed, som man tilslutter sit tv – også kaldet en medieafspiller. Enheden er den fjerde Chromecast i rækken fra Google og blev præsenteret tilbage i september 2020.
Til forskel fra tidligere Chromecasts har Chromecast med Google TV en brugerflade, som man kan betjene med den medfølgende fjernbetjening. Hvor man med ældre Chromecasts ’kun’ kan caste indhold på skærmen, kan man med den nyeste Chromecast med Google TV også downloade apps og betjene en hjemmeskærm ligesom man kender fra ethvert andet smart-tv. Fordelen er bare, at det kører med Android TV (dog med Googles tilpassede version kaldet Google TV), så du kan finde stort set alle apps, du har brug for via Google Play-butikken.
Med en medieafspiller kan du vække nyt liv i et aldrende tv, og selv nye og dyre tv giver det mening at bruge Chromecast med Google TV. Den understøtter nemlig 4K-opløsning, HDR10, HDR1+, Dolby Vision og Dolby Atmos.
Rigtig god pris på Chromecast med Google TV lige nu
Chromecast med Google TV startede oprindeligt med at koste omkring 800 kroner og har i lang tid ligget på en pris omkring 550 kroner, men lige nu kan du få den til en ekstra god pris hos elektronikforhandlerne Elgiganten og POWER. De har nemlig begge tilbud på medieafspilleren til 399 kroner, hvilket er den laveste pris nogensinde.
Til den pris får du altså en rigtig god medieafspiller, som understøtter alle de vigtigste teknologier til afspilning af videoindhold i høj kvalitet.
Se aktuelle priser og tilbud på Chromecast med Google TV
Tre alternativer til Chromecast med Google TV
Google TV med Chromecast er selvfølgelig ikke den eneste gode medieafspiller på markedet. Men den er formentlig den, der giver mest værdi for pengene lige nu. Men hvis det ikke skal være Chromecast med Google TV, hvad skal det så være? Vi har fundet tre alternativer herunder:
Google Chromecast 3Et billigere alternativ er Google Chromecast 3 fra oktober 2018. Den har den helt simple brugerflade med en pauseskærm, og al afspilning skal igangsættes og styres fra en smartphone. Den understøtter dog kun Full HD-opløsning og ingen HDR-standarder. Google Chromecast 3 har et prisleje på 229-698 kroner. |
|
Apple TV 4K 32 GB (2. generation)2. generations Apple TV 4K med 32 GB lager er en medieafspiller fra maj 2021, der understøtter Wi-Fi 6, HDMI 2.1, Bluetooth 5, 4K, HDR10 og Dolby Vision. Den kører med tvOS 16, som giver adgang til Apple TV-appen med Apple Original-film og -serier fra Apple TV+. Har du allerede en iPhone, er Apple TV et oplagt valg. Apple TV 4K har et prisleje på 1.405-2.320 kroner. |
|
NVIDIA Shield TV ProNVIDIA Shield TV Pro er en medieafspiller, der kom i den seneste udgave i 2019. Den har en kraftig NVIDIA Tegra X1+-processor og understøtter 4K, Dolby Atmos, Dolby Vision og HDR10. Den kører Android 11 med Android TV og har indbygget Chromecast-funktionalitet. Det er også muligt at streame spil fra en computer via GameStream. NVIDIA Shield TV Pro har et prisleje på 1.658-1.918 kroner. |