Ubehagelige gebyrer dit mobilabonnement kan blive ramt af

Gebyrer er noget, der kommer ud over prisen for dit mobilabonnement - se oversigt til de forskellige gebyrer, der er knyttet til dit mobilabonnement.

Ubehagelige gebyrer dit mobilabonnement kan blive ramt af

Gebyrer – det er noget, fanden har skabt, som min far altid har sagt. Sandt er det da i hvert fald, at det kan være frustrerende at se en regning, hvor gebyrer udgør en større post end den tjeneste, man betaler for – se guide til de gebyrer, der er knyttet til dit mobilabonnement.

Prisen for et mobilabonnement med masser af data og tale behøver ikke overstige 100 kroner – men det er inden diverse gebyrer melder deres ankomst. Nogle gebyrer er ikke nødvendigvis teleselskabernes skyld. Det gælder for eksempel gebyret for betalingsservice eller særlige kortyper.

Andre gebyrer defineres dog direkte af de enkelte teleselskaber.

Se også: Sammenlign priser hos teleselskaberne

Gebyrer hos teleselskaberne

Vi har tjekket gebyrpriserne hos de danske teleselskaber og herunder kan du se de gennemsnitlige gebyrpriser for en række af de standardtjenester og -ydelser , som teleselskaberne giver.

 

De helt generelle gebyrer

Nogle gebyrer kommer man desværre bare ikke uden om, uanset hvordan man vender og vrider sig – for eksempel ved betaling af ens mobilregning eller ved rykkere.

  • Betaling af regning via Betalingsservice: 9,75 kroner 
  • Modtagelse af regning på papir: 49,00 kroner
  • Rykkergebyr: 100,00 kroner

Se også: Teleselskaber med bedst ry

 

Særlige gebyrer for telefoni

Ønsker du at skifte mobilnummer, er det en ret bekostelig affære og har man en router til telefoni, koster den også.

  • Ændring af telefonnummer: 475 kroner
  • Betaling for bortkommen router til telefoni: 699 kroner
  • Guldnummer (let genkendeligt telefonnummer): 299 kroner

Se også: Billig mobiltelefoni

Gebyrer for Mobilabonnementet

Når det gælder gebyrer for selve mobilabonnementet, så er det faktisk en del gebyrer at holde styr på – enkelt af disse gebyrer er ret høje.

  • Fremsendelse af regnings- eller specifikationskopi: 39 kroner
  • Fast fremsendelse af regningskopi: 40 kroner
  • Genåbningsgebyr efter midlertidig lukning: 200 kroner
  • Genoprettelsesgebyr efter total lukning: 350 kroner
  • Genudsendelse af simkort: 99 kroner
  • Ændring af telefonnummer: 99  kroner

Se også: Billige mobilabonnementer

Gebyrer for de forskellige korttyper

Alt efter, hvilket type betalingskort du benytter dig af til at betale for dit mobilabonnement, så er der også gebyrer her. Dankort er gebyrfrit, men det gælder ikke andre typer betalingskort, hvor der bliver lagt et gebyr oven i beløbet, man betaler.

  • Visa – 0,8 procent
  • Mastercard – 0,8 procent
  • Diners Club – 1 procent
  • JCB – 1 procent
  • Visa Electron – 0,55 procent
  • Maestro – 0,55 procent

Se også: Nyheder om teleselskaberne

Temaet er ikke slut

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 1/3/2017 blev sagen bragt videre med historien; Fordele ved Coop Mobil: Køb ind og betal for mobilabonnement for bonuspoint – Læs videre her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..