Kæmpe fald i danskernes forbrug af SMS’er

På under 10 år er antallet af sendte SMS'er faldet med mere end 50 procent - messenger programmer er både smartere og mere praktiske.

Kæmpe fald i danskernes forbrug af SMS’er

I takt med at forskellige Messenger-tjenester har gjort sit indtog i vores kommunikationsvaner, så falder antallet af sendte SMS’er også. I løbet af de sidste 12 måneder er antallet af sendte sms’er i Danmark faldet med 10,4 procent.

Antal afsendte sms-beskeder er fra første halvår 2016 faldet med 347 millioner til 2.977 millioner i første halvår 2017, hvilket svarer til et fald på 10,4 procent. Til gengæld steg antallet af MMS-beskeder med 5,8 procent til 123 millioner.

 

Vi sender 2,4 sms’er om dagen

Dykker man lidt mere ned i tallene, kan man se, at fra første halvår 2015 til første halvår 2017 er antallet af sms’er pr. abonnement faldet fra 557 til 426 sms’er pr. halvår, eller det der svarer til et fald fra i gennemsnit 3,1 sms om dagen i første halvår 2015 til 2,4 sms i første halvår 2017.

Antallet af mms’er er fra første halvår 2015 til første halvår 2017 steget fra 16 mms’er pr. abonnement per halvår til 17,6 mms’er. Det svarer til i gennemsnit 2,9 mms’er per måned per bruger i første halvår 2017.

Se også: Priser på de bedste mobilabonnementer

Halvering af sendte sms’er på under 10 år

Tager vi brillerne på med lidt større perspektiv, så er der sket et vildt fald i antallet af sendte SMS’er i Danmark. I hele 2008 sendte danskerne næsten 13 milliarder sms’er, mens vi i 2017 med lidt hurtig og rund hovedregning lander på under 6 milliarder.

Det er med andre ord mere end en halvering på under 10 år.

Se også: De billigste mobilabonnementer

Smartere og mere praktisk kommunikation med messenger-programmer

Det betyder ikke, at vi kommunikerer mindre. Faldet i antallet af sendte sms’er er opstået i takt med, at særligt Facebook og Messenger er kommet, men også på grund af en beskedtjeneste som for eksempel WhatsApp. Denne type besked-tjenester og -programmer er både smartere og mere praktiske at kommunikere med end SMS og MMS for den sags skyld.

Man kan bruge dem til at sende rene tekstbeskeder fra computer, tablet og mobil – både med enkeltpersoner og med flere i grupper – og man kan tilføje et utal af emojis og gifs og det er let at dele billeder og ikke mindst videoer. Den største fordel er faktisk, at man ikke mister sine beskeder, når man skifter mobil. Med smser skal du gøre en indsats for at tage dine beskeder med over i din nye mobil – med en messenger-tjenester logger man bare ind på sin enhed og så har man fuld adgang og overblik til alle ens samtaler.

Så selvom vi i dag kan sende alle de sms’er og mms’er vi vil med stort set alle mobilabonnementer, så er der ikke noget at sige til, at denne type beskeder er på vej væk fra vores måde at kommunikere på.

Se også: Sammenlign priser på mobilpakker