sony xperia xz1 compact test pris

Sony Xperia XZ1 Compact: Skarp pris på rigtig god mini-mobil

Markedet for små mobiler skrumper ind og efterhånden er der kun ældre telefoner på hylderne med små skærme. En af de stadig udmærkede mini-mobiler er Sony Xperia XZ1, der lige nu kan købes for godt 1.100 kroner. Købetip til Sony Xperia XZ1.

Der er ikke mange telefoner, der kan kalde sig for små – efterhånden er standarden, at en mobil har skærm på minimum 5,5 tommer og selvom de nyeste telefoner er blevet bedre til at udnytte fronten til skærm, så de trods alt ikke bliver kæmpe store som for eksempel de første iPhone Plus-modeller.

Lidt ærgerligt er det dog kun lidt ældre modeller, der kan kalde beskrive sig selv som små og dem er der heller ikke mange af tilbage faktisk. Sony er en af de producenter, der gennem årene har satset på mini eller kompakte mobiltelefoner og en af deres bedste og seneste Compact-modeller er Xperia XZ1 fra 2017. Og den står til en meget skarp pris lige nu.

Se også: Bedømmelse af Sony Xperia XZ1

 

Bedste pris på Sony Xperia XZ1 Compact

Call me
Bedste pris: 1.157,75 kroner inklusiv abonnement i 1 måned

Proshop:
Bedste pris: 2.800 kroner uden abonnement

Computersalg:
Bedste pris: 3.100 kroner uden abonnement

Wupti:
Bedste pris: 4.400 kroner uden abonnement

Se også: Guide til de bedste Sony Xperia

 

Derfor er Sony Xperia XZ1 Compact en god mini mobil

Sony Xperia XZ1 Compact måler 129 x 64 x 9.3 mm. Den har skærm på 4,6 tommer med god skarphed og fine farver.

Selvom den ikke har dual kamera, så sidder der stadig et virkelig godt kamera i XZ1 Compact, der bare altid tager gode billeder, hvad enten det er i mørke uden brug af fotolys eller af ting der bevæger sig. Super slowmotion videoer med 960 fps leverer den også.

Med Snapdragon 835 og 4 GB RAM kombineret med Android 9.0, som den kan opdateres til, får man en mobil med hurtig brugerflade og som åbner og håndterer selv de tungeste spil og apps rigtig godt.

Lyden er god til musik, når man spiller direkte fra telefonens indbyggede højtalere – ja højtalere. Der sidder nemlig to af slagsen på den lille telefon og de peger mod brugeren. Jeg kan sagtens bruge telefonen som ghettoblaster i køkkenet eller udenfor, hvor der kan være larm. Den spiller både højt og klart og leverer en behagelig lyd.

2.700 mAh er batteriet på, hvilket ikke lyder af så meget men for en mobil med lille skærm er det faktisk rigtig fint. Sammen med gode strømbesparende funktioner får jeg rigeligt med batteritid til at holde hele dagen og en del til.

Se også: Sammenlign priser på Sony mobiler