Få bedre mobildækning med Wi-Fi-opkald
På trods af en overordnet god mobildækning i Danmark findes der mange områder med dårlig mobildækning. Døjer du med dårlig opkaldskvalitet og tabte opkald, bør du slå Wi-Fi-opkald til.
Se også: Tips og gode råd til mobiltelefoni
Hvordan kan Wi-Fi-opkald give bedre dækning?
Der kan være flere grunde til et dårligt mobilsignal, såsom geografisk placering og telefonens antennekvalitet. En løsning på dette kan være Wi-Fi-opkald, der kan give både give bedre dækning og samtalekvalitet.
Wi-Fi-opkald er en indbygget funktion i smartphones, som blot skal aktiveres. Det giver telefonen mulighed for at bruge et Wi-Fi og internetforbindelse til opkald i stedet for at være afhængig af mobilmaster.
Wi-Fi-opkald giver specielt meget mening at bruge for folk i områder med dårlig mobildækning eller som bor i bygninger med tykke vægge, der holder mobilsignalet tilbage.
Ved at hoppe på Wi-Fi med mobilen og aktivere Wi-Fi-opkald kan man derhjemme eller på arbejdspladsen ganske nemt opnå en mere stabil opkaldsforbindelse, hvor mobilsignalet normal er dårligt.
Se også: Find billigt mobilabonnement med god dækning
Hvordan slår man Wi-Fi-opkald til?
Spørgsmålet er så, om din mobiltelefon har Wi-Fi-opkald og hvordan du aktiverer det.
Langt de fleste nyere mobiltelefoner understøtter Wi-Fi-opkald, både telefoner med Android, som Samsung, Motorola, OnePlus, Google, Xiaomi m.m. og Apple iPhones. Det letteste måde at finde ud at om din mobil har det, er ved at gå ind i dens indstillinger.
Man skal nemlig selv ind i indstillinger og aktivere Wi-Fi-opkald på mobiltelefonen. Se guides til opsætning af Wi-Fi-opkald på Android-telefoner og iPhone: