eesy hæver prisen på datadelingskort – her er det billigste teleselskab

eesy, som plejer at have det billigste datadelingskort, hæver prisen. Se hvilket teleselskab der nu sælger det billigste ekstra SIM-kort til datadeling.

eesy hæver prisen på datadelingskort – her er det billigste teleselskab

Et ekstra datadelingskort er en utrolig billig måde at få ekstra gavn af et mobilabonnement med meget data. Nu hæver eesy, som i lang tid har været billigst hvad datadelingskort angår, prisen. Så hvilket teleselskab sælger nu de billigste ekstra SIM-kort til datadeling?

Vi guider dig her til teleselskabernes priser på datadelingskort i oktober 2022.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Hvad er et datadelingskort?

Et datadelingskort er tilkøb af et ekstra SIM-kort, som er knyttet til ens eksisterende mobilabonnement. Det giver særlig god mening at tilkøbe et ekstra datadelingskort, hvis man har et mobilabonnement med masser af data. Så kan du vælge at indsætte SIM-kortet i en tablet, en 4G-router eller en smartphone (dog uden at telefonopkald virker).

Det er en væsentligt billigere løsning end at købe et særskilt abonnement til den ekstra enhed, du ønsker at have et SIM-kort i.

eesy hæver prisen – er ikke længere billigst

Hidtil har TDC’s lavprisselskab eesy været det billigste selskab på det punkt. Her har et ekstra datakort kun kostet 20 kroner per måned. Men for nylig annoncerede selskabet, at prisen stiger til 30 kroner per måned.

”Du har nok hørt det før. Inflation og høje energipriser fører til prisstigninger. Og det kan vi desværre heller ikke komme uden om. Fra den 1. november 2022 er vi derfor desværre nødt til at ændre prisen for dit datadelingskort fra 20 kr./md. til 30 kr./md.,” lød det i e-mail til kunder med datadelingskort.

Priser på datadelingskort hos teleselskaberne

Men hvem er så billigst, nu hvor eesy har hævet prisen på et ekstra datakort? Se priserne på alle teleselskaber, der tilbyder datadelingskort, herunder:

Greentel

Hos Greentel, der bruger Telenors mobilnet, koster et datadelingskort 29 kroner per måned. Det er muligt at tilkøbe ét datakort per abonnement.

Se aktuelle priser og tilbud hos Greentel

Telmore

Hos Telmore, som bruger TDC NET, koster et SIM-kort til datadeling 29 kroner per måned. Det er muligt at købe op til tre ekstra datakort, men det kan ikke bruges sammen med 5G.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore

Velkommen

Hos teleselskabet Velkommen, der bruger TDC NET, koster et datadelingskort 29 kroner per måned. Det er muligt at købe op til tre ekstra SIM-kort. Det kan dog ikke købes til abonnementet med 1.000 GB data.

HALLO

Hos teleselskabet HALLO, som bruger TDC NET, koster et datadelingskort 29 kroner per måned. Det er muligt at købe op til tre ekstra datakort.

eesy

Hos eesy, som bruger TDC NET, koster et datadelingskort 30 kroner per måned. Det er muligt at købe op til tre ekstra datakort. Det kan ikke købes sammen med abonnementet med fri data og 5G.

Se aktuelle priser og tilbud hos eesy

YouSee

Hos YouSee, der bruger TDC NET, koster et ekstra datadelingskort 30 kroner per måned. Det er muligt at købe op til tre ekstra SIM-kort. Det kan dog ikke købes til abonnementet med fri data.

Se aktuelle priser og tilbud hos YouSee

Telia

Hos Telia, der bruger sit eget mobilnet, koster et ekstra datakort 50 kroner per måned. I nogle abonnementer kan der være 6 måneders binding på det ekstra datakort.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telia

3

Hos 3, som bruger sit eget mobilnet, koster et datadelingskort 100 kroner per måned. De første tre måneder er prisen 50 kroner per måned. Der er tale om et ekstra SIM-kort, som tilvælges et normalt mobilabonnement, og hvor der også følger eget mobilnummer og fri tale med.

Se aktuelle priser og tilbud hos 3

Hvilket teleselskab har det billigste datadelingskort?

Efter eesy har hævet prisen er teleselskabet ikke længere billigst, når det kommer til datadelingskort. I stedet finder du de billigste ekstra datakort hos Greentel, Telmore, HALLO og Velkommen, hvor det koster 29 kroner per måned. Næsten sammen pris, 30 kroner per måned, finder man hos eesy og YouSee.

Læs også: De billigste mobilabonnementer – oktober 2022