Den billigste iPad med SIM-kort – se priser her

Hvilken iPad skal du vælge, hvis det skal være den billigste iPad med SIM-kort? Vi har fundet priser på de billigste tablets fra Apple.

Den billigste iPad med SIM-kort – se priser her

En tablet er for mange et super smart produkt og en form for mellemting mellem en bærbar computer og en smartphone. Det meget bærbare format og den større skærm gør den utrolig velegnet til at have med på farten.

Derfor giver det også særlig god mening at vælge en iPad med indbygget SIM-kortholder, så man kan indsætte et SIM-kort og dermed have en dataforbindelse uanset hvor man befinder sig. Hvis man sparer penge og nøjes med en iPad uden SIM-kort, har man kun internet de steder, hvor den er koblet på Wi-Fi. En form for løsning kan være at oprette et hotspot (internetdeling) fra sin smartphone, så tabletten kan kobles på Wi-Fi overalt, men det er for mange lidt bøvlet.

En iPad med et SIM-kort er derimod utrolig simpelt. Her kan tabletten bruges alle steder, og der skal ikke gøres noget som helst andet end at indsætte et SIM-kort i iPad’en.

Se også: Test af tablets

Hvad koster den billigste iPad med SIM-kort?

Men hvilken iPad med SIM-kort er billigst? Det kan du blive klogere på her, hvor vi har fundet de to billigste iPad med SIM-kort. Disse udgaver af iPad har ofte tilføjet begreberne ”4G/LTE”, “5G” eller ”Cellular”) i modelnavnet.

Apple iPad Cellular 64 GB (2021)

Denne iPad fra september 2021 er 9. generations iPad med en 10,2 tommer skærm og Apples hurtige A13 Bionic-chip. Den har 64 GB lagerplads og 3 GB RAM. Foran sidder et 8 megapixel kamera og bagpå et 12 megapixel kamera. Der er plads til et nano-SIM-kort, og så understøtter den også eSIM.

Se aktuelle priser og tilbud på Apple iPad Cellular 64 GB (2021)

Apple iPad mini Cellular 64 GB (2021)

Den næstbilligste iPad med SIM-kort er også fra september 2021, men her er tale om iPad mini – også med 64 GB lager. Dette er den nyeste iPad mini på markedet.

Den har en 8,3 tommer skærm og Apples hurtige A15 Bionic-chip. Der sidder et 12 megapixel kamera både foran og bagpå. På tablettens højre side kan man indsætte et nano-SIM-kort, og den tager også imod digitale SIM-kort (eSIM).

Se aktuelle priser og tilbud på Apple iPad Mini Cellular 64 GB (2021)

iPad med SIM-kort er dyrere end uden SIM-kort

Man betaler en del ekstra for at få SIM-kort-funktionaliteten i en iPad. Faktisk koster den billigste iPad med SIM-kort i skrivende stund omkring 1.300 kroner mere end den billigste iPad uden SIM-kort. Der er dog her også tale om, at modellen med SIM er et år nyere end modellen uden SIM-kort. Du kan se flere gode priser på endnu billigere iPads uden SIM-kort her.