Den bedste Chromecast – hvilken skal du købe?
Chromecast-medieafspillere er gennem årene blevet en uhyre populær medieafspiller. Den lille HDMI-streamingenhed har siden 2013 gjort det legende let at gøre selv et gammelt TV smart og internetopkoblet, så man kan streame film, serier og musik på skærmen uden at skulle opgradere hele tv’et.
Bliv klogere på, hvad Chromecast er og hvilken du bør købe.
Se også: Test af tablets og gadgets
Hvad er en Chromecast?
En Chromecast er en lille elektronisk enhed og fungerer som en medieafspiller. Chromecast har et HDMI-stik, som man indsætter i et af tv’et HDMI-porte, og straks vises enhedens brugerflade på tv’et skærm.
Chromecast kører styresystemet Google TV baseret på Android TV, og brugerfladen minder derfor om den, man kender fra en Android-tablet. Medieafspilleren giver adgang til alle populære apps til at streame film, serier og video på tv-skærmen, og så kører styresystemet ofte meget bedre end de styresystemer, som mange tv er indbygget med.
Kort sagt giver en Chromecast både nye og gamle tv nyt liv og er i dag blevet en uundværlig gadget i mange danskeres hjem.
Hvilken Chromecast skal jeg vælge?
Men hvilken Chromecast skal du vælge? Bliv klogere på de forskellige udgaver af Chromecast og se priser på alle de forskellige modeller nedenfor:
Chromecast med Google TV 4K
Chromecast med Google TV 4K fra september 2020 er den mest populære Chromecast for tiden. Den understøtter 4K-opløsning, Dolby Atmos, Dolby Vision, HDR10 og HDR10+. Den har Google TV (Googles tilpasning af Android TV) og understøtter Wi-Fi 5 og Bluetooth 4.2. Den har desuden 2 GB RAM og 8 GB lagerplads.
Chromecast med Google TV HD
Chromecast med Google TV HD fra september 2022 er den nyeste Chromecast fra Google. Den er identisk med 4K-udgaven, men er billigere og har ikke nær så gode specifikationer. Du må for eksempel nøjes med understøttelse af Full HD-opløsning i stedet for 4K. Den har også kun 1,5 GB RAM, men fortsat 8 GB lagerplads. Denne Chromecast understøtter kun HDR10 og HDR10+ og altså ikke Dolby Vision.
Se aktuelle priser og tilbud på Chromecast med Google TV HD
Chromecast 3
Chromecast 3 er en ældre og billigere model fra oktober 2018. Den fungerer ligesom de oprindelige Chromecast ved blot at have en pauseskærm på tv’et. Al styring foregår fra en telefon, tablet eller computer, og der er derfor ikke mulighed for at installere apps eller betjene Chromecasten med en fjernbetjening.
Se aktuelle priser og tilbud på Chromecast 3
Billige alternativer til Chromecast
Der er også andre medieafspillere med Android TV, som har indbygget Google Cast-funktionalitet. I nogenlunde samme prisleje finder man:
Xiaomi Mi Box S 4K
Denne medieafspiller fra Xiaomi kommer med Android TV, og du kan således installere alle dine foretrukne apps. Den har også indbygget Google Cast-funktionalitet, så du kan bruge den som en Chromecast. Som navnet indikerer, understøtter den 4K-opløsning. Den har en fjernbetjening, der gør den nem at betjene.
Nokia Streaming Box 8000
Sidste alternativ til en Chromecast er streamingboksen Nokia Streaming Box 8000. Den kører Android TV baseret på Android 10, og man kan derfor installere alle de gængse apps. Den har ligeledes Google Cast-funktionalitet, og så understøtter den 4K-opløsning.