De første 5G-mobiler kan koste kassen

Når de første 5G-mobiler kommer næste år, kan de få skyhøje priser - op mod 2.200 kroner dyrere end de dyreste i dag. Se, hvorfor du bare skal vente med at kaste penge på din første 5G-mobil.

De første 5G-mobiler kan koste kassen

Hvis du er en af dem, der bare skal være først til at få mobiltelefoner med nyeste teknologier, så står du sikkert på stikkerne for at få fingre i en af de første 5G-mobiler, der kommer i 2019. Men du skal være klar til at grave dybt i lommerne for at få en 5G-mobil.

 

De første 5G-mobiler kan få meget høj pris – om p 15.000 kroner

Ny teknologi koster som regel meget. Da de første fladskærme kom, kostede de mange gange mere end almindelige fjernsyn, for eksempel. Når det gælder de første 5G-telefoner, der kan komme allerede i første kvartal 2019, så ser det ud til, at de også kommer til at få en høj pris.

For eksempel meldte OnePlus for nylig ud, at deres første 5G-mobil bliver op mod 2.200 kroner dyrere end 6T. Det betyder en pris op mod 7.000 kroner. Hvis vi holder fast i prisstigningen og fører dem over på 5G-telefoner fra Huawei, Samsung og Apple, så risikerer deres første telefoner med den op til 10 gange hurtigere netværksopkobling at få meget høje priser.

For eksempel kan Galaxy S10 med 5G få en pris på knap 10.000 kroner og Huawei Mate 30 Pro en pris på 9.500 kroner. Apple forventes først at komme med en 5G-mobil i 2020 og til den tid kan det være, at prisen på den teknologi er faldet. Sker det ikke, så kan iPhone i 2020 får priser på omkring 15.000 kroner.

Se også: Priser på de bedste smartphones

 

5G er mere komplekst at arbejde med

Årsagen til, at de første 5G-mobiler bliver markant dyrere, skyldes, forklarer Pete Lau, der er direktør for OnePlus, at 5G er langt mere komplekst at arbejde med end 4G. Forhåbentlig vil det kun være i den indledende fase, at 5G-telefoner vil være dyre, mens prisen vil falde i takt med, at teknikken bliver mere og mere udbredt.

Teleanalytiker John Strand forklarer, at mobilproducenterne ved, at der vil være et stort marked for 5G telefoner, idet teknikken bliver rullet meget hurtigt ud i mange lande uden for Europa. “Det betyder, at dem der har 5G-telefoner, kan sælge det, som de kan levere og så maksimerer man sin profit gennem høje priser”.

Det er dog interessant, at de fleste er enige om, at 5G først og fremmest har betydning for internet of things – altså opkoblede enheder i “den smarte verden”. Fordelene ved at have 5G kan være til at overse. For eksempel får du ikke glæde at 5G, når du streamer musik. Streamer du video, kan man streame 4K-indhold uden problemer med 5G, men i praksis har man ikke glæde af 4K-kvalitet på en mobil med skærm på 6 tommer – eller sådan set også 7 og 8 tommer.

Derfor bør man overveje, om man har brug for 5G på sin mobiltelefon. I Danmark forventes de danske teleselskaber at aktivere 5G-netværket til kommercielt brug i 2020. Det er derfor slet ikke sikkert, at man kan få en 5G-mobil hos de danske teleselskaber før i 2020.

Se også: Nyheder om 5G